Bosætte sig i Sverige

Vi går og leger lidt med tanken om at flytte til Sverige. Ved der er et par stykker herinde der bor derovre og tænkte derfor at spørge her. Er der noget specielt man skal tænke på før man flytter? Hvilke områder omkring Malmø er gode at bo i? Er i glade for at bo der eller har i fortrudt? Vi ville købe et hus derovre og min mand ville beholde sit job i Danmark. Om jeg skal arbejde i DK eller Sverige kommer lidt an på hvad der kan betale sig ang. skat, arbejdstid osv.

Jeg er mere til at stille et spørgsmål; hvorfor???

Jeg overvejede det også i en periode og havde en kollega og nogle venner en times kørsel fra Malmø - alle er dog vendt hjem nu :ohmy: Det var ikke kørslen til jobbet, men snarere at de aldrig så vennerne/hele netværket i Danmark længere. Selv om der er kort, så er det for mange mentalt svært at komme over broen. Dvs. man tager ikke lige til te i Sverige, selv om der måske er kortere end en tur til Slagelse (kommer jo an på hvor man kommer fra ;) ) Nå, men derudover er Sverige jo skøn naturmæssigt og prismæssigt, så skriv endelig løs i forhold til, hvad I ender med at beslutte jer for.

Vi overvejede det også en tid, men kom frem til at vi skulle flytte til Sverige hvis vi havde lyst til at bo i Sverige - ikke for at få billigt hus eller spare noget i skat. Når man har børn er det jo en stor beslutning (synes jeg). De kommer til at gå i svensk børnehave, svensk skole, måske senere svensk gymnasium og uni. Får i det hele taget en svensk barndom og bosætter sig måske i Sverige og ikke nødvendigvis i Malmö eller noget der er tæt på Danmark. Det er sikkert fint og dejligt med en svensk barndom - meget Astrid Lindgren - men så skal det bare være dét man vælger. Ikke at husene er billige. Det var i hvert fald mine tanker da vi overvejede det. ... skulle jeg flytte udenlands ville jeg vælge Frankrig eller Italien :-)

Uha, fransk skole ;) Vi tænkte ligeledes over, at man selvfølgelig får svenske børn, og selv om det kun lige er på den anden side, så er der forskel - ikke at det gør noget, men man skal bare være klar over, at der er nogle forskelle mht. skole/opdragelse mm. som man skal være klar til. Jeg tror dog ikke, at det på nogen måde er dårligere end i Danmark, men bare anderledes på nogle områder.

Der er også danske børnehaver i Sverige, kender flere der bor der, og som er glade for det, men kender også mange der hurtigt fik nok og flyttede hjem igen :) Jeg har netop købt en lille lejlighed i Sverige sammen med en af mine sønner (bare en 2 værelses) da jeg jo skal arbejde i Sverige fra Januar 2011 og gerne vil have et sted at kunne søge tilflugt til, og så fordi min søn gerne vil bo der. Men jeg kunne ikke tænke mig at bo der permanent, netop pga børnene, netværket, sproget, maden osv.

Jo, men det virker for mig lidt sært at bo i Sverige og gå i dansk børnehave. Sådan lidt 'midt i mellem og alligevel ikke'. Jeg har en god ven, som har boet i Bruxelles det meste af sin barndom og gået i Europaskolen. Han har således ikke haft en belgisk barndom og ingen belgiske venner, men han har heller ikke haft en dansk barndom og hans klassekammerater var alle diplomatbørn, som idag er spredt ud over hele verden. Det er lidt et limbo at vokse op i, synes jeg. Det gør ikke den store forskel idag, men man kan da stadig mærke at der er masser af ting han ikke kan snakke med om, når vi griner af 80'erne og vores tid i folkeskolen. Sverige er jo knap så forskelligt fra DK som Europaskolen er, men det er stadig et andet land. Garanteret et dejligt land, men ens børn bliver jo altså halvsvenskere :-) Det er det man skal vælge efter og ikke den billige husleje

Ja, jeg er jo så én af dem, der er glad for at bo i Sverige... Jeg er enig i, at man ikke skal flytte pga billig husleje eller udsigten til at få 2 BMW´er i carporten... Det er en del af pakken, men hvis ikke man har lyst til at lukke en anden kultur ind, så får man hurtigt nok! Da vi flyttede - med to børn på hhv. 2 år og 5 mdr. - var planen, at vi skulle blive i min. 5 år. Planen var også, at vi med tiden skulle gøre op med os selv, om vi ville have børn, der hører til i Sverige eller i Danmark - og flytte tilbage til Danmark igen, når de er i begyndelsen af teenageårene, hvis ikke vi var parate til svenske børn. I dag er de 6 og 4 år, vi har det godt, som vi har det - og om vi flytter til Danmark igen er stadig et åbent spørgsmål. Jeg er selv opvokset tosproget (dansk & tysk) og ser tosprogethed som en gave - en indgangsbillet til at forstå, at man udtrykker sig forskelligt om forskellige ting på forskellige sprog, og en billet, der åbner døre til andre sprog og andre kulturer senerehen. Og det er en gave, jeg nu kan give mine børn. De er begge fint tosprogede, den store havde dog nogle startproblemer, jeg ikke havde regnet med - det var ikke nemt for ham, da han var to og netop havde taget hul på at kommunikere med ord, at man så ikke forstod ham i hans nye vuggestue. Men han tog revanche: Som 4-årig fik han en ny pædagog, der troede, han var et svensk barn, indtil hun hørte os voksne snakke... Hvor vi bor er der mange danske børn. D.v.s. at børnene har både et aktivt dansk og et aktivt svensk sprog. De føler sig heller ikke anderledes - der er jo mange som dem. Og det er heller ikke fordi det først er nu, der er flyttet danskere til Malmø: Den stores bedste legekammerat, en nabo, har en dansk farmor - og man hører også andre ældre mennesker tale dansk; der var vist en kriseperiode omkring 1960, hvor mange fik arbejde i Sverige i flyttede over sundet. Vi har ikke et øjeblik overvejet dansk børnehave (dem har jeg iøvrigt aldrig hørt om) eller anden skole end den lokale. Der findes en dansk-svensk skole, men ungerne får også modersmålsundervisning (altså dansk) på den lokale skole. Og samtidigt med at det selvfølgelig er fint at sørge for, at børnene kan klare sig på dansk, hvis vi skulle flytte tilbage til Danmark, så er det jo her vi er og her vi hører til nu. Blandt de ting, jeg er glad for i Sverige, er at børnene får mad i børnehave / skole - indtil de er voksne: God mad, fællesskab & variation. Jeg er også glad for større rummelighed overfor andre kulturer og større fokus på ligestilling kønnene imellem. Irriteret bliver jeg ind imellem på, at det er besværligt at forholde sig til to skattesystemer, to sundhedssystemer, to banker osv. - det er ikke altid nemt at gøre tingene rigtigt. Og man skal brige lidt ekstra energi ind imellem, fordi tingene fungerer anderledes her end i Danmark. M.h.t. gode steder at bo, så synes jeg, at I dels må tænke på afstanden til broen, dels må prøve at finde et kvarter, hvor der bor børn på jeres børns alder - det har vi her hos os, og det har åbnet mange døre! Held og lykke med beslutningen - du kan skrive og spørge, hvis du har brug for nogle helt konkrete svar...

Jeg har en søster der bor i Sverige (Hörby) og derfor bliver vi ikke helt alene hvis vi flytter. Vi ville dog ikke så langt over, men ville bo lige i nærheden af Malmö. For os er det økonomien der trækker, men jeg kunne aldrig finde på at vælge Dansk børnehave eller lignende - bor man i et andet land må man integrere sig. Vi overvejer også meget det med om vi ville have at vores børn bliver svenske = være bundet til Sverige. Vores drøm har hele tiden været at købe en lejlighed inde midt i København når børnene var flyttet - det ville vi ikke gøre hvis vores børn var i Sverige. Jeg har jo en dreng på 12 år, så for os er det en overvejelse der skal tages inden en evt flytning. Der er også det med kontakten til hans far der bor på vestsjælland..... Jeg synes det er en rigtig svær beslutning og jeg er nok den der holder lidt tilbage. Min store dreng har skiftet skole da vi flyttede herop og har nogle rigtig gode venner her - det er i hvert fald imod en flytning. Og hvad hvis man fortryder, så er det endnu et skift for ham. Omvendt kunne det være sjovt at have 7-8000 kr mere om måneden. Tænk hvor tit man kunne rejse B)