Lommepenge.

Jeg har bestemt, at min datter på 8 skal til at have lommepenge. Men er ikke helt klar over hvor meget hun skal have, og om der hører pligter med. Jeg er jo af den opfattelse, at man hjælper til, fordi det hører med til at være en del af en familie. Hvordan gør I andre?

Startede sådan her http://voresborn.dk/debat/debat-ordet-er-frit/64-skoleborn-/19456-hvor-meget-gor-jeres-born#19491 men efter råd og vejledning herfra, gik jeg over til, at det at hjælpe var en selvfølge og udbetalingen var 200 pr måned. Det holder stadig (http://voresborn.dk/debat/debat-ordet-er-frit/64-skoleborn-/22214-apropos-og-update#22281 og http://voresborn.dk/debat/debat-ordet-er-frit/64-skoleborn-/33718-genupdate#33718) og fungerer perfekt.

Jeg ville f.eks. gøre det sådan at til hver 11 eller 12 eller.... hvad det var den højeste karakter i skolen for barnet f.eks. 50 eller 100 kr.... jeg ved ikke hvor tit de får karakter i skolen og hvor muligt det er at få den højeste men ideen var at jeg vil gerne stimulere deres studium med penge. I Bulgarien får alle børn lomme penge allerede fra første klasse. De penge er som regel til mad, fordi der ikke er mange der tager mad hjemmefra. Men det er forkert for mig, de skal spise normal mad og ikke at købe slik og snak f.eks. Jeg selv har altid brugt mine penge til normal mad men i princip kan man aldrig være sikker hvad pengene bliver brugt til.

NikiFin skrev:

Jeg ville f.eks. gøre det sådan at til hver 11 eller 12 eller.... hvad det var den højeste karakter i skolen for barnet f.eks. 50 eller 100 kr.... jeg ved ikke hvor tit de får karakter i skolen og hvor muligt det er at få den højeste men ideen var at jeg vil gerne stimulere deres studium med penge.

Jeg er inderligt imod karakterpenge! I folkeskolen har børnene ingen indflydelse på, hvilke fag, de har, og hvilke af disse, man får karakterer i. De kan være superdygtige til musik og idræt og have rigtigt svært ved dansk og matematik, selv om de knokler med det - men kun de boglige fag udløser en karakter og dermed, hvis man er til det, karakterpenge. En doven søster, som har let ved det boglige, kan så indkassere en pæn slat penge, mens hendes bror, der virkelig arbejder for det, men aldrig får topkarakterer, ikke får penge - og, indirekte, forældrenes anerkendelse. Signalet fra forældrene er så, at det, knægten er rigtig, rigtig god til, ikke 'tæller' i det store regnskab - hvilket han i forvejen mindes om, fordi hans præstationer i sløjd og musik ikke afspejles på karakterarket. Jeg har SÅ ondt af de elever, der virkelig arbejder med tingene, men har svært ved det boglige, og hvis forældre til skole-hjem-samtalerne bebrejder dem, at de ikke klarer sig bedre - selv om jeg gør en kæmpeindsats for at fortælle, at Tobias er en fantastisk god kammerat, en rigtig sød dreng OG at han virkelig arbejder med det faglige, men bare har rigtigt svært ved at læse og stave. Folkeskoleelever er de eneste, der ikke har et valg omkring hvilke færdigheder, de skal fordybe sig i. Det ville svare til, at jeg blev tvunget til at spille fodbold dagligt og kun fik løn, når jeg scorede mål - hvilket jeg aldrig ville opnå. Og ja, jeg fik selv karakterpenge og mange af dem, selv om jeg var luddoven - jeg havde let ved tingene, men havde det været min arbejdsindsats, jeg skulle belønnes for, ville der ikke være faldet meget af...

Min søns bedste ven er ordblind og har en lillebror, der er superdygtig til at læse. Bare tanken om, at den ældste aldrig fik en krone, mens lillebror kunne skovle ind, gør mig helt dårlig. Han får rigeligt med nederlag i forvejen.

Nej det er heller ikke karakterpenge jeg taler om - det ville også blive alt for dyrt :laugh: Sidst jeg var til skole/hjem samtale lå hun nr. 3 i klassen og blir altid fremhævet som en rigtig god kammerat, det altid er hjælpsom osv. Jeg er rigtig møgforkælet hvad det angår :laugh: Synes heller ikke det skal være 'løn' for at lave noget hjemme - fordi det hører med til at være en del af en familie. Havde (måske) tænkt mig et eller andet beløb ugentligt - for at lære hende at administrere penge. Er bare i tvivl om, hvad der er et passende beløb...

Min datter på 8 begyndte at få lommepenge for et halvt års tid siden. Hun får 10 kr. hver fredag. For hende handler det endnu ikke om beløbets størrelse, men om selve det at få et beløb på et vist tidspunkt, som hun så vælger at kalde for lommepenge. I starten stod vi troligt med det fysiske beløb i hænderne, men nu noterer hun selv op i en bog og meddeler os troligt hver fredag, om vi er klar over, hvor mange penge, vi nu skylder hende... Vi har gjort og gør hende det stadig klart, at pengene ikke er ment som nogen modydelse for noget, hun har udført. Som hos jer, får man ikke penge for at hjælpe til med noget i familien, som det forventes, at alle helt automatisk hjælper til med. Lommepenge får hun, fordi hun skal lære at håndtere et betalingsmiddel, og det er hun med på. Hun har en veninde, der netop får lommepenge for at hjælpe til, og faderen har selv fortalt, hvordan pigen nægter at samle noget tabt op fra gulvet, medmindre der er kontant afregning med det samme. Hun bliver uden tvivl en god købmand engang.

NikiFin skrev:

Jeg ville f.eks. gøre det sådan at til hver 11 eller 12 eller.... hvad det var den højeste karakter i skolen for barnet f.eks. 50 eller 100 kr.... jeg ved ikke hvor tit de får karakter i skolen og hvor muligt det er at få den højeste men ideen var at jeg vil gerne stimulere deres studium med penge.

Uha da, det her kan man næsten ikke magte at høre på, når man selv er lærer. Det er for mig at se den værste form for belønning, der findes. Jeg underviser - heldigvis ikke så mange - børn, hvis motivation er styret af karakterpenge. Det er bare så synd... 'Jeg gider ikke det her fag, men jeg får kun kærlighed/penge, hvis jeg kommer hjem med en god karakter'.

Det' da løwn, ik Frede???

Charlotte d. 17. skrev:

Og ja, jeg fik selv karakterpenge og mange af dem, selv om jeg var luddoven - jeg havde let ved tingene, men havde det været min arbejdsindsats, jeg skulle belønnes for, ville der ikke være faldet meget af...

men det er hvad jeg mente faktisk, men havde det svært at forklare og derfor håbede at I forstår hvad jeg mener. Hvis min søn er f.eks. dårlig til at læse og det er hans største problem selvfølgelig ville jeg belønne selv det mindste forbedring han registerer, han behøver slet ikke at få det højeste karakter. Men jeg synes at han skal tvinges til at lære at læse for idag er det umuligt at live normalt uden det evne. Og hvis min datter er meget dygtig forventer jeg bare mere af hende. Hun får bestemt intet af at spilde tiden