Tigerspring baby 2 mrd------- er det?

Såååå er jeg her igen.... Vi har jo en dejlig datter på 2 mrd og 1 uger :-) Det er gået helt galt de sidste par dage. Jeg håber, at I kan komme med et par råd eller feedback om jeres børn i den alder. Hun har jo altid været doven til at spise - pludselig spiser hun mere, men stadig hvor hun vrider sig og skriger indimellem. Så stopper hun igen med at spise et par dage efter, hvor hun tog nogle kæmpe flasker. Efter hendes lur forleden dag snakkede hun pludselig helt vildt, det var som at se en anden baby. Virkelig dejligt at høre hende pludre. Hver aften omkring kl. 19.00-19.30 er hun grydeklar til at blive lagt for natten. Sådan har det været i 4 uger nu - den er stensikker! Efter flaske kl. 18.30-19.00 (hvor hun falder lidt i søvn), vågner hun igen. Snakker lidt til 19.30, og så gaber hun og viser træthedstegn - fuldstændig som hun plejer. Vi lægger hende i seng, som vi plejer med samme ritual. Normalt græder hun ret meget i 10 min. hvor vi går frem og tilbage med sutten og en rolig hånd! Det gør hun ikke mere................... Nu smågræder hun hele tiden, uden at græde rigtigt! Det lyder så om, at hun er megatræt - men falder ikke rigtig i søvn. I går klukkede hun on and off i 2 timer.......................................... da klokken var 21 kaldte hun rigtigt, og jeg tilbød hende lidt mælk. Hun tog det men ikke sådan gammelsulten. Så sov hun endelig til 05.30. Men så igen pludselig holdte hun op med at spise igen - og vågner nu 2 gange i natteperioden. Førhen vågner hun 1 gang og tømmer 200 ml og sover videre. Nu vågner hun 2 gange og får 100 ml og 140 ml og vil IKKE sove videre. Er det et tigerspring???? Eller gør jeg noget forkert?

Om det er et tigerspring har jeg ikke forstand på! Men min mange årige erfaring med babyer og småbørn fortæller tydeligt, at babyer kan skifte mønster rigtig mange gange det første år.. Alt det de gjorde fast for 14 dage siden, er ikke noget man kan bruge i praksis, for lige pludselig laver de atter om på systemet, hvilket hænger sammen med at de bliver større, vokser, oplever nyt som skal bearbejdes om natten. Som så igen gør, at der kan komme mange smuttere med flasker på dumme tidspunkter om natten, urolige babyer der ikke nemt kan falde i søvn, overtrætte babyer der slet ikke vil have noget mad om natten osv osv. Der er ikke så meget andet at sige, end at DU ikke gør noget forkert, udover at forsøge at få en baby på 2 mdr ind i et fast skema som er dømt til at gå galt. Bare nyd at hun er forholdsvis nem (nogle babyer laver jo om på nat og dag!) og tag dagene/nætterne som de kommer uden at du bryder hovedet med det. Der er INTET du kan gøre ved det alligevel! Andet end at selvfølgelig gøre som du hele tiden har gjort...og så bare accepterer at det ikke er altid det går efter planen. Det skal nok gå det hele!! :)

Du gør ingenting forkert. Din datter udvikler sig bare... Du vil rigtigt gerne gøre det hele efter ur og lagt i skema - det er bare ikke muligt med en baby. Jo, du kan opnå en rytme, der gælder en uge eller to, men gudskelov ikke meget mere, ikke konsekvent hele døgnet rundt med alting. Og jeg mener rent faktisk 'gudskelov', for barnets skiftende rytme er jo tegn på, at hun udvikler sig. Men det er en udfordring, fordi du aldrig kan være helt sikker på, at du kan planlægge noget. Tigerspring har jeg oplevet meget tydeligt hos mine to børn: De har tydeligt været utrygge, umulige, klynkende, småtspisende, utilpasse, overtrætte (uden at kunne sove) osv. Ud fra din beskrivelse af din pige synes jeg ikke, at hun virker 'umulig' nok til at jeg er sikker på, at det er det - men jeg husker også at tigerspringsreaktionen blev mere voldsom, jo ældre babyen blev. Jeg synes, at det er synd, at du er så usikker på din rolle som mor for den lille pige. Det er synd, at du så gerne vil lægge alting i skema og er så opsat på at hun skal blive ældre, så du kan gøre det. Prøv at nyde den lille baby, som hun er NU. Se hende som hun er, aflæs hendes reaktioner i stedet for at måle dem med, hvad andre siger eller med hvordan du gerne vil have hende til at være. Tag det hele lidt mere afslappet. Faktisk synes jeg, du skal tage en snak med din sundhedsplejerske - ikke om den lille pige men om dit samspil med hende. M.h.t. tigerspring, så kan jeg anbefale bogen '60 vidunderlige uger' - der kan du regne ud præcis hvornår tigerspringene kommer, så du kan få sikkerhed for, om det 'bare' er et tigerspring, eller om du skal finde forklaringen på dit 'umulige' barn andre steder.

Hej mor til 6 Hatten af for dig - 6 børn... puha, vi har kun 2 og jeg kan dårligt nok hænge sammen her. Jeg tror måske også selv, at det er i takt med hendes udvikling, som går så stærkt, at hun pludselig ændre sig. Jeg bekymre mig bare lidt over, at hun ikke vil spise noget særligt. Hun har egentlig altid haft denne rytme - fra starten af. Der er bare kommet færre måltider. Hun har også før vågnet omkring kl. 21.00 og ville have lidt mad. Men det nye her er at hun IKKE vil sove efter flaske om natten. Det har hun ikke gjort før. Når man er træt, vil man gøre hvad som helst, for at få mening med det hele. Og jeg ved godt, at det ikke hjælper noget at bryde hovedet med at analysere det hele. Men jeg undre mig bare over, hvorfor det nu sker? Kan jeg gøre noget anderledes.

Såså, nu skal du stoppe med at undrer dig hele tiden!! :) Som du selv skriver, så er hun begyndt at pludre/snakke lidt, og den slags nye oplevelser skal hun jo have bearbejdet og dét går altså ud over 'rutinerne' og efterhånden som hun får mere bevidsthed, så sker der endnu mere i døgnrytmen, så du kan lige så godt forbedrede dig på det værste, og MÅSKE blive positivt overrasket... Fordi barnet bliver 3, 4 eller 6 mdr, er der ingen garanti for at det hele kører som på kugleleje. Faktisk oplever mange forældre at det først er dér de begynder at få kamp til stregen. Børn er så forskellige og komplet uforudsigelige. Jeg tænker LIDT om du måske går og er lidt bange (ubevidst) om din datter også har/vil få ADHD som din søn, og at du derfor går og overanalyserer hendes reaktionsmønster, og måske bliver lidt skræmt, når hun pludselig falder lidt udenfor det du forventer af en baby på 2 mdr?? For det du beskriver er en helt og aldeles sund og dejlig pige, som du altså ikke kan forme endnu. Så derfor TROR JEG at der ligger noget dybere bag din usikkerhed som KAN have noget med din søns ADHD at gøre.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Såså, nu skal du stoppe med at undrer dig hele tiden!! :) Som du selv skriver, så er hun begyndt at pludre/snakke lidt, og den slags nye oplevelser skal hun jo have bearbejdet og dét går altså ud over 'rutinerne' og efterhånden som hun får mere bevidsthed, så sker der endnu mere i døgnrytmen, så du kan lige så godt forbedrede dig på det værste, og MÅSKE blive positivt overrasket... Fordi barnet bliver 3, 4 eller 6 mdr, er der ingen garanti for at det hele kører som på kugleleje. Faktisk oplever mange forældre at det først er dér de begynder at få kamp til stregen. Børn er så forskellige og komplet uforudsigelige. Jeg tænker LIDT om du måske går og er lidt bange (ubevidst) om din datter også har/vil få ADHD som din søn, og at du derfor går og overanalyserer hendes reaktionsmønster, og måske bliver lidt skræmt, når hun pludselig falder lidt udenfor det du forventer af en baby på 2 mdr?? For det du beskriver er en helt og aldeles sund og dejlig pige, som du altså ikke kan forme endnu. Så derfor TROR JEG at der ligger noget dybere bag din usikkerhed som KAN have noget med din søns ADHD at gøre.

Er enig med Helene :cheer: ...og kan da også godt forstå, hvis du bekymrer dig om, om hun eventuelt også får konstateret ADHD. Men hun lyder nu til at være lige som hun skal være, når hun har den alder hun har. Tror du skal træne dig selv lidt i, at kigge på din datter i stedet for på klokken. Med min den første skrev jeg også alt ned; tidspunkter for søvn, flaske/mad osv - og man bruger aaalt for lang tid på at sidde og analysere i det. Med min den anden tager jeg det hele som det kommer - har ikke alt for meget planlagt. Lige nu sover han fx. og om han sover 1,2 eller 3 timer tænker jeg ikke så meget på - det finder jeg jo ud af ;)

Jeg har også altid taget én dag af gangen og aldrig hængt mig i om de nu spise kl 07.30 istedet for 8.45, eller om de drak sidste flaske kl 20.10 eller 23.20... Jeg har heller aldrig prøvet netteroderi, eller at de vågnede tidligt, så hver gang jeg fødte sagde jeg faktisk til mig selv,, SÅ nu kommer den besværlige der vender og og ned på alt'' men den kom aldrig. Det eneste problem jeg har haft i forbindelse med babyer, har været at få dem til at sove! Men når de så endelig sov, så sov de....meget meget længe! Specielt ham på 7 var noget nær umulig at få til at sove om aftenen (han sov heller ALDRIG om eftermiddagen) og havde fra fødselen et teenagesind. Vågen til langt ud på natten (01 stykker) og sove til næste dag ved samme tid! Og nu hvor han snart bliver 8 år, så er han stadig sådan. Han kan virkelig være irriterende! På hverdage knalder jeg ham i køjen ved 21-22 tiden, men han bestemmer selv Fredag og Lørdag, og der kan han altså stadig være oppe til 01 om natten.....og sove til om eftermiddagen næste dag! De andre er meget lettere, de sover kun til kl 11.30 tiden :laugh:

Er meget enig med Helene. Jeg har aldrig set på klokken eller noteret tidspunkter for det ene og det andet, da mine var små. Bare levet i nuet, taget en dag - eller et par timer - ad gangen og ladet baby 'styre' døgnets forløb - og naturligvis holdt øje med, at barnet trivedes. Jeg kan SLET ikke se, at noget skulle være galt med din datter - og jeg tror afgjort, det vil være sundt for dig at lade være med at tænke i kasser og begreber som 'tigerspring' og lignende. Jo mere, du slapper af og forsøger at få tillid til, at du grundlæggende gør det hele godt nok, jo mere ro vil du videreføre til dit barn - et vice versa.

Ved godt hvordan det er når alt er skemalagt. Tøsen lå jo i 14 dage på neonatal så der var ALT!!!!!! skemalagt, hvor meget mad, hvornår, hvor mange tis bleer, hvor mange lortebleer, hvor meget ilt, hvor meget saltvand, hvor meget sukkervand hvor meget hvor meget hvor meget...det var et rent helved, men der havde vi INGEN valg, vi ville så fortsætte da vi kom hjem for at være på den sikre side, og det holdte max en uge, så tog vi også bare tingene som de kom, (udover ekstrem nervøsitet for om alt var som det skulle være osv.). Og jo mere vi slap tøjlerne jo nemmere blev tøsen, jo gladere blev vi, jo gladere blev hun osv. Mit råd er som i alle dine andre tråde. SLAP AF det hele ordner sig med tiden.

Måske du skulle få 'een' at tale med om alle dine bekymringer? Det kunne virke som om, at det kommer til 'at gå ud over' børnene med alle dine bekymringer. Og det ER jo ikke helt nemt med et handicappet barn, kan man sige. Tænker bare, at der må være noget projicering i dine bekymringer og det ville jo være smadder ærgerligt. Til gengæld supergodt, hvis det kunne undgåes.