Graviditetsdepression

Hej derude Jeg har en svigerinde jeg tror har en graviditetsdepression og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende. Hende og min bror venter nu endelig børn efter 7 års forsøg, de endte med fertilitetsbehandling og er gravide nu med doner æg. inden har hun oplevet en spontan abort. Hun er nu de her 12 uger henne og begge børn har det rigtig godt, de tager rigtig godt på, de følger kurven osv. Dog bløder hun noget og har gjort det hele tiden, men har fået at vide det er okay fra klinikken. Problemet består i at hun er hunderad for at miste babyerne. Hun tør ikke sige det til nogen i panik over at hun mister dem (hun mistede kort tid efter de fortalte det første gang). Hun er konstant nervøs og bange og frustreret for hun vil jo gerne glæde sig og gerne være på en lyserød sky, men samtidig er angsten der hele tiden. Ville gerne hjælpe hende, men det kan jeg jo ikke, men ved ikke hvor jeg skal henvise hende hen, er der noget der har oplevet lignende eller ved noget om hvem hun skal tage fat i?

Nu hører det jo altså hos rigtigt mange med til det at være gravid, at man er nervøs, bekymret, bange... Og hos din svigerinde er der endda mere grund til det end hos så mange andre. Så om hun er mere nervøs end 'normalt' kan være svært at afgøre. Hvis hun skal have hjælp, må første skridt være, at hun selv er parat til at åbne munden. Jeg ville synes, at jordemoderen eller lægen (eller måske også fertilitetsklinikken) må være den oplagte indgang. Der er sikkert en undersøgelse om ikke så lang tid, så jeg synes, du skal opfordre din svigerinde til at tage en snak med den næste person, hun skal møde i forbindelse med graviditeten.

hun er selv godt klar over hun er 'over'nervøs, og jeg har foreslået hende at hun allerede nu får en tid ved en jordmoder der kan hjælpe hende. hun er så bange at hun er nervøs for at når tvillingerne så kommer at hun får en fødselsdepression i stedet for. Men man kan sige at heldigvis er hun ops på det.

Puha, kan godt forstå hendes nervøsitet med dén 'historie'!!! Og lyder til nervøsiteten fylder så meget, at den nærmest har overtaget! Er svært og rigtig ærgeligt at være nervøs og ked af det i stedet for at glæde sig - havde det selv sådan da jeg var gravid og oveni kom så den dårlige samvittighed over ikke at kunne finde ud af at glæde sig :huh: Synes som Johannamor skriver, at hun skal få fat i lægen eller jordemoder hurtigst muligt og evt. få dem til at henvise videre, hvis ikke de er i stand til at hjælpe hende - måske den kan hjælpe med ekstra scanninger m.m., så hun selv kan se, at børnene har det godt!!

Ja var også mit råd til hende at hun skulle søge jordmoder og gerne før de selv henvender sig. De har allerede fået tre eller fire scanninger, så hun har set dem mange gange og hun siger selv at det egentlig ikke er det, der gør forskellen for selv en time efter scanning er hun bange igen. Men 'heldigvis' har hun enkelte graviditetsgener så dem holder hun meget fat i, har hun kvalme og ømme bryster så har de det okay (sidst stoppede de gener et par dage før aborten).

En almindelig depression eller en fødselsdepression behandler man jo ved at gå til psykolog - det samme gælder angst, hvilket vel egentlig er det din svigerinde lider af Selvom hendes angst er velbegrundet, så kan det jo også tage overhånd, og hun vil måske have glæde af nogle redskaber til at håndtere sin angst, så jeg vil foreslå psykolog. Min sp har fortalt om noget der hedder Gaia instituttet. De har specialiseret sig i fødselsdepressioner. http://www.gaia-instituttet.dk/

Hej Als Hvor er det fantastisk at hun er blevet gravid efter syv år :P . Kan godt forstå hendes nervøsitet for at miste. Jeg kan varmt anbefale din svigerinde at kontakte psyko-terapeuterne fra Gaia-instituttet og jeg ved at de også har gravide i behandling, der har optakt til at få en fødselsreaktion/depression. De er meget dygtige. Jeg fik dem anbefalet på hospitalet. Man får nogle gode værktøjer og de hjælper en til at få en større indsigt i sig selv og tro på sig selv, hvilket jo er hvad hun har brug for, at turde mærke og stole på sin krop igen. Men det er jo i sidste ende din svigerindes eget valg og du kan ikke gøre meget andet end at støtte hende og stole på hendes valg. Mange varme tanker til din svigerinde!

Min søster har tabt to børn før hun fik sin datter og igen to inden sønnen kom. Hun turde heller ikke tro på det og glæde sig før hun stod med en baby. Intet var købt eller klargjort da børnene kom. Selv da hun var 39 uger henne sagde hun: Nu må vi jo se om det bliver et barn. Hos hende forsvandt det begge gange da hun havde født. XXXX´er fingre for din svigerinde.

Signe1704 skrev:

Min søster har tabt to børn før hun fik sin datter og igen to inden sønnen kom. Hun turde heller ikke tro på det og glæde sig før hun stod med en baby. Intet var købt eller klargjort da børnene kom. Selv da hun var 39 uger henne sagde hun: Nu må vi jo se om det bliver et barn. Hos hende forsvandt det begge gange da hun havde født. XXXX´er fingre for din svigerinde.

Tror du har ret Spunk, meeeen er bare gevaldig mange uger at gå og have det sådan!!! Eneste plus er så, at tvillinger ofte kommer før - så skal man ikke vente så længe :dry:

Ja hun skal til nakkefoldsscanning i denne uge mener jeg det er og så er der jo jordmoder lige om lidt så håber hun vælger at være ærlig og snakke med hende om hendes bekymringer. og ja tvillinger kommer senest i uge 38, åbenbart bliver man sat i gang hvis de ikke er kommet inden da.