Trivsel

Så har jeg været til forældremøde igen og det ser åbenbart værre ud i min datters klasse end formodet. Jeg har godt bemærket at hun har været ked af det og følt sig lidt udenfor og gerne ville være en af 'de seje' men det viser sig at klassens problemer er større end jeg troede. Kort sagt er alle piger super opmærksomme på deres tøj, musiksmag, tv-smag, madpakker, vægt, ja stort set alt. De er 9-10 år gamle, så det er (også ifølge lærerne) lidt tidligt for den slags konflikter. Der er et benhårdt hierarki blandt pigerne og de bruger uendeligt meget energi på at holde fast på deres pladser, finde ud af hvem der er inde og ude, holde i hånd og konsolidere hvem der er 'hjerteveninder' osv osv. Derudover er der en masse uheldige lege og måder at være sammen på. Grimme sms'er der bliver sendt til hinanden (gerne lige før sengetid), lege 'Paradis Hotel' i frikvarteret, hvor de stemmer hinanden hjem og stemmer om hvem der er lækker og ulækker og flot og grim etc. Heldigvis er det en flok fornuftige forældre, så vi er alle indstillet på at gøre noget. Foreløbig har vi aftalt Trivselsmøde hver måned for forældrene, hvor vi tager en runde og hører hvordan det går med de enkelte børn. På den måde kan vi få en fornemmelse af hvad temperaturen er i klassen, hvilke børn der har det svært for tiden og hvem der føler sig meget udenfor. Det er svært, når man ikke følger dem i skole længere og heller ikke er så meget på fritten at vide hvordan tingene ser ud Micro-management blandt forældrene, forstået på den måde at vi ringer til hinanden hver gang vi hører fra vores børn at der har været konflikter som der ikke har været voksne inde over. Både når det er vores eget barn og når det er kammerater, barnet fortæller om. Vi bliver nødt til at vide hvad vores unger render og laver og jeg ville i hvert fald blive glad for at blive informeret, hvis min datter sendte grimme sms'er til nogen. Lærerne taler med børnene enkeltvis for at få den uredigerede version af hvordan de har det. I forvejen har de haft mægling i pigegruppen og de snakker i klassens tid, men det er nok ikke det hele der kommer frem der. For at lærerne får tid til dette, kommer de forældre, der kan og er vikarer i klassen imens. Klassereglerne om at alle skal have lov at være med i legene og man ikke må sige nej til de samme hele tiden, udvides til at gælde i fritten. Det er kun de næste par uger, for så går de jo på sommerferie og næste år er de i klub. Vi vil bare gerne at alle går på sommerferie med en god fornemmelse i maven. Lærerne mente at der var enkelte børn, der næsten var udsat for mobning og blev holdt meget udenfor og jeg kan ikke bære at det foregår i min datters klasse. Der skal ikke sidde nogen om 20 år og ikke vil med til gensynsfest fordi deres tid i folkeskolen var frygtelig. Ikke fra mit barns klasse!! Vi har i forvejen legegrupper men det fungerer ikke så godt. Er der nogen der har andre ideer til hvad man kan gøre for at fremme trivsel, rummelighed og forståelse i klassen?

Her tænker jeg lidt,, hvorfor først nu'' - de tiltag i nu er blevet enige om, er tiltag vi har haft siden første dag på skolen og blev aftalt på plads på det fælles forældremøde allerede INDEN ungerne startede i skolen. Det er bare så brandærgeligt at den slags ting får lov til at udvikle sig, og her mener jeg jo, at skolen har fejlet :dry: Som forældre kan man jo ikke gøre så meget andet, end at opdrage sin unger så godt man kan og lære dem om hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er, og hvilken opførsel der er korrekt og hvilken der ikke er. Men skolen skal jo sørge for at rede trådene ud i, og med klassen, da de jo er de nærmeste til at vurderer samspillet eleverne i mellem, for forældrene er der jo ikke! Og forældrene skal jo netop vise - og blive enige om, at føre en politik der er nogenlunde ens for alle børnene så der ikke bliver så meget at bygge konflikter op på. Det kan være man som forældre skal blive enige om at forbyde visse TV-programmer, at udelukke visse beklædningsgenstande - eller hvad det nu kan være, ungerne får pisket en stemning op omkring. Og ret ofte vil man se, at de forældre der synes sådan nogle tiltag er åndssvage, netop er dem der har de værste unger, for engang i mellem falder æblet ikke langt fra stammen! :) Ellers tror jeg som ikke at i kan gøre meget mere end hvad i gør nu ....

Jeg synes også, at det lyder som nogle fornuftige/nødvendige tiltag I har taget i klassen. Men synd at det er kommet så vidt. Det er en rigtig svær alder - måske især for piger, fordi de er mere 'følelsesladede'. Begrebet TWEENS kommer rigtig til sin ret - vi har det også lidt i min datters klasse (2 kl.) Der er nogle få piger, der styrer klassen - vælger til og fra blandt klassekammeraterne. Min datter er opdraget til, at der skal være plads til alle - og hun har svært ved at blive valgt fra. Der var en dag, hvor 3 piger legede sammen,min datter spurgte, om hun måtte være med - èn sagde nej, og to sagde ja. Hende der sagde nej mente, at ét nej vejede mere end to ja - og afgjorde det. Hun er møgforkælet, og vandt til at få sin vilje derhjemme - og det tager hun med sig i klassen. Senere modtog min datter et brev fra hende, hvor det stod 'hver vil du lege med, hvis jeg ikke vil lege med dig'? 'hvem vil du lege med, hvis X og Y heller ikke vil lege med dig'? Da jeg fandt brevet, spurgte jeg ind til brevet, og kunne se, hun blev ked af det. Jeg krøllede brevet sammen, og sagde til hende, at det behøvede hun ikke svare på, og at 2 ja betyder mere end 1 nej - hun åndede lettet op. Der har før været fnidder blandt de to, og jeg har talt med moderen - det hjælper ikke en pind (for sådan er hendes datter bestemt ikke)! Jeg prøver derfor på, at give min datter nogle redskaber til, at klare det på en pæn men bestemt måde på egen hånd - og støtte hende i, at danne andre relationer i klassen. I deres SFO har de haft sansedage med gensidig massage - det skulle efter sigende være sværere at mobbe, hvis man lige har givet hinanden massage.

Vi har bl.a. haft problemer i drengegruppen med nogle meget negative alfahanner. På vores skole er der ansat en trivselskonsulent. Hun har talt med hver enkelt elev og nu holder de klassemøder hver torsdag med meget faste regler. De taler om ting som kan være irriterende eller som gør 'ondt'. De lærer at tale om problemerne på en god måde og lærer at det ikke er at sladre. Det fungerer virkelig godt og er meget givende. Vi brugte også modellen med at ALT kom på intra. Men den er vi gået fra igen. Nu bliver der kun talt direkte med de involverede. Der bliver slået hårdt ned, men for pokker hvor er det op ad bakke. Specielt fordi problemforældrene aldrig kommer til møderne og aldrig bakker op. Nogle af dem svarer bare 'Sådan kender jeg ikke min søn'. Jeg håber det kommer til at gå godt i jeres klasse!

Jeg synes heldigvis ikke at vi har problemforældre. Der er nogle stykker der ikke kommer til møderne, men det er heller ikke deres børn som er centrale i konflikterne. De forældre, som har børn, der opfører sig uheldigt kommer faktisk til møderne og er ret åbne og ærlige og alle er indstillede på at klassen skal have det bedre

I min mands klasse har de et koncept der hedder 'Den gode stol'. Man behøver vist ikke at have en konkret stol, men konceptet er, at alle elever i klassen skal sige noget som de synes godt om ved den person som sidder i den gode stol. Det giver selvfølgelig personen i den gode stol et boost af selvværdet, men det tvinger også eleverne til at tænke positivt på hinanden - måske opdager man så, at der alligevel er nogle gode ting ved en person som man normalt ikke er ven med. I mandens klasse gør de det vist et par gange om året. Gerne lidt forebyggende, men også hvis der er trivselsproblemer. Så vidt jeg har forstået gælder alt: Jeg synes at x har pænt hår. Jeg blev glad fordi x lånte mig sit viskelæder etc. Det kan godt tage lidt tid, så det kræver at læreren er villig til at ofre en eller to ekstra timer udover klassens time.

Øhm..altså....I ku` jo også vælge at smutte!!! De øvrige forældres indstilling lyder positiv; det er imponerende, at alle spiller med! -Men ellers synes jeg ikke rigtig, at der er noget, der lyder særlig positivt!! Jeg mener at kunne huske, at du tidligere har overvejet seriøst, om det var den rette skole for din datter?! Blandt andet var du inde på hendes faglige trivsel; men sagde vist, at til gengæld var hun glad for sine veninder?!(Du må korrigere mig, hvis jeg husker forkert!!) Jeg VED godt, at man ikke nødvendigvis bare skal flygte fra problemer, og at man risikerer at 'nissen flytter med' o.s.v. Har også hørt, hvordan nutidens forældre 'shopper skoler', og at vi har 'curling børn' o.s.v. MEN...det kan altså godt være en god idé at stoppe op og tage en vurdering på, hvor meget man skal kæmpe. Hvis det nu er 10 års sej kamp? Vi har selv gjort det med vores datter (og endda ikke kun én gang, da vi ikke ramte rigtigt i første hug); hun startede ny skole -igen- da hun påbegyndte 3. klasse. Det er hårdt at skifte; det kræver en masse energi at omstille sig; men til gengæld har vi nu fået ro på, og vores datter oplever såvel faglig som social trivsel, og på dén måde har det været det hele værd! Det er en SVÆR-SVÆR beslutning, og man VED jo ikke om det bliver bedre. -Så man må lytte til sin mavefornemmelse!! -Og blæse på, hvad andre tænker, for jeg ved da godt, hvad jeg selv -førhen- ville tænke om forældre, der flytter et indskolingsbarn flere gange!!

kongster skrev:

Jeg synes heldigvis ikke at vi har problemforældre. Der er nogle stykker der ikke kommer til møderne, men det er heller ikke deres børn som er centrale i konflikterne. De forældre, som har børn, der opfører sig uheldigt kommer faktisk til møderne og er ret åbne og ærlige og alle er indstillede på at klassen skal have det bedre

Så synes jeg faktisk, I er langt, og at fremtiden tegner lyst. Forældrenes indstilling er alfa og omega, og det er jeres åbenhed om problemerne også. Det er det lange, seje træk, I skal igennem nu, men langt fra enestående i den alder, børnene har, og når I kan kommunikere om det, også med 'problembørnenes' forældre, tror jeg på, det løsner sig.

Tak for kommentarer. Vi har overvejet at flytte hende og nu til sommer starter sønnike i en anden skole end hende (fordi den ligger tættere på hvor vi bor) så det er muligt at hun også flytter til den. Det som stopper os lige nu er at det er sådan en god forældregruppe og at pige-fnidder problemer findes alle steder, så jeg tror ikke det er en god løsning, med mindre datteren kommer ind i en helt forkert rolle i sin klasse. Lige nu er det ikke så meget hende og veninderne der er problemet, men hele pigegruppen. Men jo - vi overvejer da. (og du husker helt rigtigt Pikora - imponerende)

På min skole kommer der altid en Akt-lærer (adfærd-kontakt-trivsel) ind over sådanne her problemer. Lige for tiden arbejder denne lærer med pigerne fra en 5. kl. Der er ingen problemer med pigerne, men for at arbejde forebyggende holder denne lærer hver uge møde med pigegruppen, hvor de får serveret te og taler om alle mulige pigeting samtidig med, at de sidder og laver fx badges, syr ting og sager mv. Efter pigernes eget udsagn har det i den grad styrket sammenholdet mellem dem. De er blevet meget mere tætte på hinanden og frem for alt rummelige. Jeg er kun deres engelsklærer og får derfor lidt mere at vide end deres klasselærer, og de fortæller selv, at de er meget glade for den hersens pigegruppe. Det er vist meningen, at drengene skal igennem noget lignende på et andet tidspunkt. Jeg vil ligesom Charlotte17 sige, at alfa og omega er en god forældregruppe, der vil vedkende sig problemerne. Har man først fat i forældrene, er vejen virkeligt banet for en problemløsning - og sådan en forældregruppe skal man virkeligt lede længe efter.