Svært ved læse signalerne, 4 uger gammel

Giv ikke op endnu ;) Prøv bare at følge hende, hvis hun re vågen og ikke ked af det er det jo nok ikke sult der plager hende. Og der går noget inden hun rigtig er med og vil virkelig anbefale du ikke ser så meget efter tiden i en skråstol, dener virkelig ikke god for ryggen, så er det langt langt bedre med et tæppe, puslepuden er god når du er i bad for så kan hun ikke rulle ned, liften osv. tag aktivitetscentert med i badeværelset og lad hende ligge og kigge på det mens du bader. Vi lyver vidst hvis vi ikke alle kan være enige om at have været frustreret og tænk at man ikke helt kan finde ud af det her. Men følg din intuition. (kan ikke lige stave det ord...) det hele skal nok gå og pludselig står du med en tumling der vil det hele selv ;)

Jeg kan bare så godt genkende det du skriver. Det første lange stykke tid var der undtagelsestilstand herhjemme. Hver gang jeg lige havde tænkt at jeg trægte til at spise eller komme på toilettet, så vågnede hun. Og så gik der at langt stykke tid hvor hun skulle forsøge at ammes, nusses, pusles og falde i søvn på min arm, hvorefter jeg enten blev siddende musestille eller forsøgte at lægge hende, men endte med at hun vågnede ret tit. Så jeg fik hverken meget mad eller søvn. Jeg gik rundt i morgenkåbe det meste af tiden.... Vi har en babysækkepude som vi har haft meget glæde af de første 5 måneder - nu er hun vokset ud af den. Hvis jeg gerne ville i bad lå hun på den eller på badeværelsesmåtten. Vi brugte den også da hun skulle lære at spise mos og grød, for vi har ingen skråstol. Og så kan jeg varmt anbefale en putteklud. Jeg var meget tilbageholdende med at tage den vi havde fået i brug, fordi jeg syntes at det var dumt at hun blev afhængig af en ting som kunne forsvinde, så hun fik den først da hun var ca. 2 måneder. Men den giver hende så meget tryghed. Hvis man bare lægger hende i sengen, så sker der ikke en pind - hun bliver ved med at være vågen. Men så snart hun får puttekluden falder hendes øjne i. Vi har 3 stk. - en i sengen, en i autostolen og en i barnevognen. De behøver ikke at være ens.

Hej med jer igen Hvad er en putteklud? Er det en stofble som lugter af modermælk?? Jeg er den type af natur, at der skal ske noget hele tiden. og nu sker der INGENTING. Jeg gir mælk, trøster og putter - hver dag er det samme. Ligesom filmen 'En ny dag truer'. Misforstå mig ikke - jeg elsker mit barn. Men jeg finder det meget kedeligt. Jeg går også mere eller mindre rundt i nattøj. Jeg fik kejsersnit, og ku ingenting de første 2-3 uger. Jeg har lavt blodsukker, og skal spiste flere gange dagligt. Jeg fik nogle slemme angst anfald i starten, og måtte have noget beroligende af skadestuen. Jeg spiste ingenting, og det gik ud over mit blodsukker i høj grad. En ond cirkel. Nu er det overstået - men det er grunden til at jeg ser så meget frem til at hun kan noget mere og dermed gir mig lov til at færdes i huset med mine gøremål (i begrænset omfang). Pludre, vågen, glad og smiler og meget gerne med en fast god nat tid om aftenen. Så kommer jeg nemlig også på ret køl. Lone :side: :S

en putteklud kan være mange ting, nogle vælger bare at bruge en stofble andre køber dem af f.eks blødt stof. Fik også selv kejsersnit og havde en periode med neonatal bagefter så kender godt det at være ude på kanten og være konstant på vagt om hvad der kan ske, er alt normalt osv. Men små børn er 'kedelige' specielt de første 3 måneder, der går det hele bare op i ble, mad, sove, bad. Og rutine er noget udefinerbart noget. Jeg syntes dte hele blev bedre ved 4 måneder hvor der sker meget mere, men der er der igen forskel fra baby til baby. Ellers er du ikke blevet tildelt en mødregruppe? jeg havde meget stor glæde af min, gjorde jeg kom ud af døren, vi havde også babycafe på biblio en gang om måneden, så var der babysalmesang i den lokale kirke og der var babygruppe i meninghedshuset ( er ikke overdrevent kristen men var et dejligt sted at komme og møde andre der også gik hjemme).

Du kan se eksempler på putteklude her: http://www.lianen.dk/Baby/Putteklud+fra+Teddykompaniet.html Du kan også bare bruge en alm. stofble og evt. slå en knude på den, så baby ikke kan komme til skade med den. Det giver nok barnet noget tryghed hvis den f.eks. dufter af mælk, men vi vasker vores jævnligt - gider ikke at det ender med at hun har såden en klam klud som vi for alt i verden ikke må vaske. Hun har aldrig sagt noget til det. Jeg tror at de første par måneder er hårde for mange. Det var de i hvert fald også for os. Og jeg syntes at det var enormt svært at komme nogle steder - man skulle have så mange ting med, og hver gang jeg lige var klar skulle hun have mad eller ble igen igen. Det var noget jeg var nødt til at øve - f.eks. ved at tage i mødregruppe. Da hun blev 3 måneder begyndte vi også at gå til rytmik hver uge. Det er rart for mig fordi der sker noget nyt, og jeg ved at i hvert fald den dag bliver hun stimuleret 'rigtigt', og hun synes at det er rigtig sjovt. Hos os er de bedste dage helt klart når der sker noget. De dage hvor jeg føler mig træt og tager en lur samtidig med hende føler jeg mig aldrig lige så tilfreds som når vi har været ude eller jeg bare har nået en masse i huset.

Jeg må bare se frem ad! Det kan kun blive bedre, når der kommer til at ske noget mere. Lige nu er min energi ikke til ret meget. Men hun er jo også kun 4 uger gammel, og min krop er stadig igang med at tilpasse sig. Så om 4 uger ser det med sikkerhed helt anderledes ud for mig og min lille familie.

Vi har alle været der. Det bliver snart bedre. Man skal også lige lære de små at kende. For mig hjalp det meget da jeg holdt op med at tage ham ved det mindste grynt, men lige hørte om det blev til gråd. De kan sagtens lige vågne op og 'grynte' for så at falde i søvn igen. Og med hensyn til at komme ud - sæt forventningerne ned. Du kommer ud af døren når i er klar. Øv måske med en tur i supermarkedet til at starte med så veninder ikke venter i flere timer :laugh: :laugh: :laugh: Jeg kan trøste dig med at det kun bliver bedre og hvis du får en to´er, en tre´er osv vil du sidde og tænke: Hvor er det dog nemt - hvad var det lige jeg stressede over ;) (men det er jo nemt at tænke når man har prøvet det før :P ). Jeg håber du snart kan se lyset ;)

lone skrev:

Jeg må bare se frem ad! Det kan kun blive bedre, når der kommer til at ske noget mere. Lige nu er min energi ikke til ret meget. Men hun er jo også kun 4 uger gammel, og min krop er stadig igang med at tilpasse sig. Så om 4 uger ser det med sikkerhed helt anderledes ud for mig og min lille familie.

Er enig med dig i, at det er godt at se fremad, MEN men men (og kan jo kun tale for mig selv), det der var tæt på at få mig ned med nakken, var netop det faktum, at jeg HELE tiden så fremad og tænkte, 'jeg glæder mig til de kan sidde, spise rigtig, kravle osv.' - glemte helt at være i nuet og opdage alle de ting de faktisk allerede kunne NU og her.. det var enormt stressende hele tiden at 'vente' på noget og da jeg ENDELIG langt om længe accepterede at mit aktivitetsniveau (og frihed) bare ikke er det samme som inden jeg fik børn, så gik det faktisk meget bedre! Ca. 2 måneder før min barsel sluttede begyndte jeg at lave mere rutine for mig selv, satet vækkeuret og kom op og i bad inden drengene vågende - ærger mig helt vildt over, at jeg ikke startede på det noget før, for gav mig bare en hel anden dag. Det, at jeg kunne nå at vågne og få øjne i stedet for at blive vækket af nogle MEGET friske og MEGET sultne børn gjorde for mig, virkelig en verden til forskel og kan KUN anbefales! Ellers har jeg også gjort som andre har nævnt - haft dem med i køkkenet på et tæppe eller en dyne, så de har kunnet følge med i hvad jeg lavede, men var som regel mere interesseret i legetøj osv!

Tag det nu roligt. Hvorfor kan du ikke gå i bad og lave mad? Sæt liften i badeværelset eller lige udenfor døren. Sæt liften ud på køkkengulvet eller spisebordet eller lad hende ligge i vuggen i stuen. Det er helt ok, hvis ikke hun græder. Hvis du forventer at kunne se på hende konstant og holde øje med hende, får du en svær tid. Giv slip. Du behøver ikke altid kunne se hende. Det gør ikke noget, hun græder i et minut eller to, hvis du lige er gået på toilettet. Giv slip. Selvfølgelig vil man gerne 'være der for sit barn'. Det skal du også, men du er ikke en fiasko fordi barnet græder lidt, og du er ikke en fiasko fordi du ikke farer hen til vuggen så snart du hører det mindste grynt. Lad dit barn få fred. Hvis hun ikke græder er det ikke alvorligt. Pas på med ikke at tage hende op ved det mindste grynt. Det er jo ikke engang sikkert, hun er rigtig vågen. Vi kommer alle 'lidt til overfladen' en gang imellem under søvn. Jeg ved godt, man føler sig som en god mor, når man sidder med barnet på armen og nusser. Det skal du også, men overdreven opmærksomhed er skidt for både din og barnets søvn. Man kan ikke overforkæle en baby, men gør dig selv og barnet en tjeneste ved at lade jer begge få fred. Angående maden. Et flaskebarn er ikke sultent helt så tit. Du må ikke tolke det sådan, at hun MÅ være sulten bare fordi hun slår øjnene op. Lad hende ligge og vågne og 'sunde sig', selvom det er fristende at tage hende op. Jeg har nok sat de lidt på spidsen og det lyder ret kynisk. Det er ikke meningen, du bare skal 'lade barnet være', men slap af og skru ned for opmærksomheden. Det er OK ikke at overvåge barnet i døgndrift og det er OK ikke at nusse og dikke hvert eneste vågne minut. Forvent ikke, at barnet synes noget er 'sjovt' før om et par måneder, og der går nok næsten ½ år før noget er 'sjovt' i længere tid.