Svært ved læse signalerne, 4 uger gammel

Hej med jer For bare en uge siden var jeg rigtig god til at læse min datters signaler. Men pludselig kan jeg ikke mere... Når hun vågner, regner jeg med at hun vil have mad og snakkes med. Så jeg snakker og laver en flaske til hende. Så spiser hun ingen ting.! Og falder i søvn efter 30 minutter. Ellers har hun været vågen i 1 time, spist rigtig godt, og faldt pænt til ro igen. Det er lige så om, at hun allerede viser tegn til at være mere vågen. Men hvordan ved jeg, at hun er sulten. Jeg kan jo ikke fare frem og tilbage og laver flasker konstant. Jeg kan heller ikke lave aftensmad eller komme i bad, fordi jeg hele tiden skal være der for hende (selvfølgleig). Hvornår vil jeg ku lave hende i skråstolen og lave mad, og pludre med hende, og hun SYNES DET ER sjovt????? hvis I ikke giver mig lys for enden af tunnlen, så går jeg altså til her!

Hej Lone. Jeg havde også meget svært ved at læse min datters signaler i starten. Faktisk viste det sig efter den første uge hjemme, at hun havde været sulten hele tiden, og vi havde bare slet ikke forstået hvorfor hun var så ked af det hele tiden. Nu går det heldigvis bedre - efter lang tids træning, men ind imellem går der stadig noget tid før jeg fatter hvad det er hun vil. Det tror jeg bare at man må vænne sig til som forælder, for børnenes behov og signaler ændrer sig jo også over tid. Måske skal du bare starte med at tage hende op og hygge med hende, og så prøve om ikke det mon er sult når hun begynder at virke utilfreds. Den taktik kørte vi med spunken, indtil vi havde fundet en rutine og dermed ved på forhånd hvornår hun vil være sulten.

Hej igen Hvor gammel er din nu? Og hvornår tror du, at jeg kan komme til at lave mad igen, mens hun følger med fra skråstolen? Jeg synes, det er rigtig svært. Får hun nu nok mad? Nok søvn? Hvilken nat kan jeg se frem til? Lver hun om på dag og nat? Jeg har hørt, at man har en rytme med den lille, når den lille er omkring 3 måneder. Jeg mener, her ved man mere hvornår det er spisetid, snakketid og sove tid mere eller mindre. Er det rigtigt? 1000 tak for dit svar. Lone

Hej Måske handler det som Spunk skriver om at tage hende op og hygge lidt inden flaske findes frem. De skal jo ikke være ret gamle før de laver andet end bare at spise og sove. Jeg brugte selv da Ditlev var baby at liften med på badeværelset, når jeg gik i bad - han sov fra det hele, men jeg kunne hurtigt træde til med en sut. Jeg husker selv hvordan jeg efter et par uger tænkte puha, det får aldrig ende med natteroderi og bleskift, at være bundet på hænder og fødder. Men det gør det, faktisk hurtigt (hvertfald set bagud) Håber ikke du går helt ned over det. Det handler måske om at prøve at slappe lidt af og bare være sammen med barnet, men vi vil jo som mødre gøre det allerbedste og bekymre os om alt muligt ;)

Hej Lone Jeg husker den første tid med baby hjemme som ret stresset og en følelse af konstant alarmberedskab :woohoo: Jeg tror både det var fordi at det hele var så nyt, men også at babyer ikke har ret meget rytme på det tidspunkt. Den ene dag er det meget mad, den næste mere kontakt... Jeg husker, at der var en der sagde til mig, at der tit er kommet en rytme omkring otte-ugers undersøgelsen ved lægen. Det passede meget godt på mig, selvom det stadig var med sved på panden at nå ud af døren til en bestemt tid. Fat mod :)

Min pige er syv måneder nu. Og jeg tror at 2-3 måneder passer meget godt på hvornår der kom mere rutine. Hun begyndte at sove igennem da hun var 8 uger, men har til gengæld først den sidste måned haft temmelig faste lur-rutiner. Nu er det hele meget fast, og varierer kun, hvis hun bliver sat i en uvant situation - f.eks. ferie. Både måltider og sovetider ligger på faste tidspunkter med +/- ½ time. Og det samme gælder faktisk også for lortebleer :laugh:

Hvor er det dejligt at høre fra jer alle. Det hjælper mig rigtig meget. Det er rigtigt, at det hele føles så om, at det aldrig tager en ende. Og jeg har svært ved at forestille mig, at hun nogen sinde kommer til at pludre og være me i familien. Min mand har nattevagter, så jeg er meget alene. Det er super hårdt, når jeg ikke føler, at jeg gør det rigtige. Det hjælper mig at vide, at der trods alt kommer mere rutine i livet omkring 8 ugers alderen. Så må jeg holde ud et par uger endnu. Vil hun ku sidde og pludre og være en del af mine aktiviter omkring 8-12 ugers alderen? Hun kan da ikke lave om på dag og nat, når hun kun er 4 uger vel? Jeg mener, vi skal vel følge hende, så godt vi kan?? Lone :huh:

Hvor kan jeg bare godt huske al den frustation - og man synes, at bare dét at få et bad i fred og ro er en luksus - og lysår væk... Det gælder meget om, at tage den lidt med ro - men ved godt, det er svært, fordi man jo vil gøre det så godt. Du nævner, hvornår hun kan sidde i en skråstol, og være med i dine aktiviteter. Dét med at sidde i skråstol går der jo lidt tid endnu, inden hun kan. Jeg er alene med mine børn (den mindste er 1 år)men når jeg skulle noget, havde jeg ham til at ligge på en dyne eller et tæppe på gulvet til at 'være med' - inden han kunne sidde i skråstolen. Du kan jo også have hende med i en bæresele i de daglige gøremål (ikke bad :P ) - men ellers. Men hold ud lidt endnu Lone - tiden arbejder for jer ;)

Hej igen 1000 tak endnu en gang for svar! Det hjælper rigtig meget at få afvide, at andre enten har været der før mig, eller også står midt i det. Jeg søger bare så meget lyset for enden af tunnel'en. Jeg nyder hende RIGTIG meget, hun er skøn og dejligt. Lille pus :) MENNNNNNNNNNNNNN jeg savner i høj grad en hverdag - jeg ser andre på gaden med børn. Tænker.. okay, de har styr på det! For mig handler det rigtig meget om, at få rutine i min/vores nye hverdag. Jeg har ikke overskud til at lave aftensmad, når jeg så endelig prøver, vågner hun og kræver mig. Maden brænder på, og hele køkkenet flyder bagefter. Hvad kan de små pus, når de er 2 måneder og 3 måneder? Kan de mere? Pludre? Flere vågne timer??? I er så søde, at I sender mig alle jeres råd og tanker. Tak for det :side:

Jeg brugte liften meget til Sigrid, satte hende på gulvet hvor jeg nu lige var. Især når hun havde fået en ammetår og faldt i søvn, så havnede hun i sin lift, og jeg kunne smække fødderne op et øjeblik, og stadig holde øje med det lille pus. Jeg gik også og var misundelig, på dem der havde de små siddende op i barnevognen, men nu er det min tur til at have en lille størelse der charmerer sig ind hos alle med sit glade smil og høje pludren. (Sigrid er 9 måneder) Men hver alder har sine bekymringer, og man venter på at de når det næste landemærke. B) Jeg har personligt været glad for at bruge baby-kalenderen. Her kan man notere ned time for time hvad der sker og der er gode råd og tips, til hvad man skal huske og hvad man skal være opmærksom på i lige den uge (ca). En del af bogen kan du finde her på siden. http://voresborn.dk/barnets-udvikling-fra-a-z/folg-din-babys-udvikling-uge-for-uge Men op med humøret, det hele skal nok gå. Du kunne prøve med at forberede aftensmaden i løbet af eftermiddagen, skrælle kartofler og dække dem med vand, skære salat og stil det i køleskabet osv. osv. Det er de små ting der gør det hele lettere at komme igennem :lol: