Jeg havde forventet at mine unger ville være glade for at dele værelse i mange år - min søsters unger sov sammen indtil pigen blev teenager på trods af at de havde hvert deres værelse.
Men vi var nødt til at droppe tanken om fælles værelse allerede da vores unger var 2 og 4: Drengen var træt om aften og havde brug for søvn. Pigen sov stadig middagslur og havde brug for at snakke / synge sig selv i søvn, når de kom - samtidigt - i seng. Det hele endte i en masse grinefnidder, der udviklede sig til gråd, skældud og ballade - og efter et par uger flyttede vi pigen (midlertidigt) ind på eget værelse. Med det samme sov begge fint - og så var de vant til hvert deres værelser. De hygger sig fint sammen, når de deler værelse i ferier men ellers har de hvert deres.
Selv har jeg delt (et stort) værelse med min lillesøster til jeg var 9 og hun var 5. Jeg husker, at det var irriterende, at hun larmede, når store og fornuftige jeg skulle sidde med mine skolebøger. Jeg husker også, at vi havde delt værelset op i hendes og min del - og at det gav i hvert fald nogen ro.
Mon ikke det her viser, at der ikke findes faste regler? Børn er forskellige, de fysiske forhold er forskellige - og man må prøve sig frem indenfor de muligheder, man har...
Anmeld