Laver I lektier med jeres børn?

KH Bibi skrev:

mener, at der bør skæres ned på aftaler og interesser, hvis der ikke er 'tid' og overskud til lektier.

Det mener jeg også - det er også derfor, at jeg har sagt nej til fritidsinteresse nr. 2 i øjeblikket.

Jeg er ret sikker på at de har centicubes i skolen og ikke forventer at det er noget i går ud og køber. Min søn skal hjælpes for at få lavet lektierne. Han kan egentlig godt finde ud af det, men man bliver nødt til at sidde sammen med ham og kontrollere at det rent faktisk bliver lavet og at man kan læse hvad han skriver. Vi skal også spørge ham hver dag om han har noget for ellers kommer det ikke frem. Han går i 5. klasse.

Webredaktøren skrev:

Hvor ofte har jeres børn lektier for og sidder I ved deres side og retter løbende?

Det svinger, men jeg syn's ikke det er så farligt tit. Jeg retter ikke, men jeg sidder ved siden af og ser med og lytter og spørger måske til tingene. Det er hende der skal lave lektierne, ikke mig - men jeg skal naturligvis vise hende, at det betyder noget. Den største opgave er måske at spørge 'har du lektier for' - for ellers bliver det nemt glemt. De har lige haft uge-opgave i matematik;den slags syn's jeg er meget fedt. Det giver mulighed for at lave noget som de ikke bare når i timen, og for at snakke om fidusen i at begynde med det samme i stedet for at vente til dagen før det skal aflevers ;-) Jeg syn's ikke det er det store problem med lege-aftaler. Nogen gange laver de sammen, og det er vist meget skægt - men for det meste er lektier noget der laves efter aftensmaden. Det eneste jeg syn's har været sejt har været den daglige læsning. I lange perioder har vi praktiseret, at datteren skal læse selv (i tekst efter eget valg) 20 min hver dag. Det har foregået som højtlæsning for os, og det kan dels godt blive presset at få tid til hver dag, dels lidt en kamp at det altså skal gøres hver dag.

Lars F skrev:

Webredaktøren skrev:

Hvor ofte har jeres børn lektier for og sidder I ved deres side og retter løbende?

Det eneste jeg syn's har været sejt har været den daglige læsning. I lange perioder har vi praktiseret, at datteren skal læse selv (i tekst efter eget valg) 20 min hver dag. Det har foregået som højtlæsning for os, og det kan dels godt blive presset at få tid til hver dag, dels lidt en kamp at det altså skal gøres hver dag.

Så prøv at gange med tre børn - I guder, hvor er jeg glad for, den ældste har været selvkørende med lektier i nogle år. Det var en tidsdræber uden lige, da alle tre skulle læse og regne og skrive hver eneste aften. Og min mand mente selvfølgelig, at mor skolelærer var selvskreven til at bistå med den opgave :angry: Det var vist netop i de år, jeg begyndte at have LIDT større forståelse for, at det kan 'smutte' med lektierne indimellem...

Lars F skrev: [quote Det eneste jeg syn's har været sejt har været den daglige læsning. I lange perioder har vi praktiseret, at datteren skal læse selv (i tekst efter eget valg) 20 min hver dag. Det har foregået som højtlæsning for os, og det kan dels godt blive presset at få tid til hver dag, dels lidt en kamp at det altså skal gøres hver dag. Vi har også siddet og læst de berømte 20 min. hver dag. De blev rigtig spændende, da jeg indførte æggeuret, som min datter så selv måtte indstille ;) Faktisk blev det tit til 'overtid', så hun kunne stille uret påny :P

Hvor ville jeg gerne kunne skrive 'Ja dét gør jeg i hvert fald hver dag og mit barn læser 20 minutter og jeg nyder vores lille hyggestund sammen og tager mit barns skolegang seriøst'. Men bortset fra at jeg tager mit barns skolegang seriøst, så kan jeg desværre ikke sige at ovenstående er sandt. Jeg prøver at huske at få spurgt til om der er lektier og få kigget i lektiebogen og huske hende på ugeopgaver etc, men jeg glemmer det så tit!! Heldigvis læser hun af sig selv ca en halv time hver aften og hun er også ok til at huske lektier (måske fordi hendes mor er så utjekket). Men det glipper altså også lidt for ofte...

Min datter -3. kl.- har lektier for alle hverdage. Læsning sørger hun selv for, når som helst hun kan komme til det. -Hun kan for eksempel hoppe trampolin og gå op og ned ad trapper imens hun læser B) -Så dét er lige på grænsen til at kunne drive os til vanvid, når vi 'skal' noget,-for eksempel tager det laaaang tid at spænde sikkerhedsselen med én hånd, og blikket klistret til en bog :lol: Matematik skal hun mindes om HVER dag :( Når først hun er i gang går det fint nok, hun skal bare lige ha` sparket! Som regel foregår det samtidig med madlavningen, så jeg er i nærheden og kan træde til, hvis hun har brug for det. Ellers sidder jeg måske ved bordet ved siden af hende og laver noget andet imens. Og så er der diktat 1 gang om ugen; det øver vi sammen.

Jeg synes nogle af jeres børn har mange lektier for i forhold til min søn. Han går i 5. klasse og jeg kan forstå at jeres børn i 3. klasse har lektier hver dag. Min søn har højst lektier for 2 gange om ugen. Det med at læse skulle han også i de mindre klasser og det syntes jeg også var meget svært at nå. Nu SKAL lektierne laves inden aftensmad for de to små skal lægges ret hurtigt efter maden. Jeg synes nogle gange det er svært når jeg står med alle tre børn alene (min mand kommer som regel først hjem omkring kl 17.30-18.00).

Min datter går i 2. kl. og har lektier for hver dag. I dansk er lektierne aftalt med læreren, og i matematik må børnene lave det, de har overskud til. Da min datters overskud hvad angår matematik er meget lille, giver jeg hende selv en side for hver dag. Det er meget begrænset, hvad børn i 1. kl. har for af lektier. Dét, der er godt at satse på i hjemmet, er læsning, læsning og atter læsning. Jo hurtigere og oftere barnet kommer igang med læsning, des bedre. Når min datter laver lektier, foregår det samtidig med, at jeg laver mad. Hun sidder ved køkkenbordet og kan spørge mig eller hendes far til hvr en tid, hvis hun har brug for hjælp. Matematik synes hun især er kedeligt, så dér bliver vi nogen gange nødt til at hoste op med en skål småkager eller andet - bare lige til at tage det værste med. Det gælder om at gøre lektielæsningen hyggelig og ikke som en træls pligt.