Højtlæsning for store børn

Jeg mangler altså ikke noget ift at kunne snakke 'med' og jeg har ikke drejet min horisont om det du nævner. Og da slet ikke biblen. Hvorfor er det et must? ;)

Historier fra biblen bliver refereret i så meget (vestlig) litteratur, film og anden kunst. Jeg vil også mene at det er et must hvis ikke den dybere mening med kunsten skal gå helt hen over hovedet på én. Ligeledes andre klassikere som fx Illiaden, Odysseen, mytologi etc. Jeg har det sådan når jeg ser japanske film fx, at jeg føler jeg misser en del pointer. Der sker ting i filmen som jeg bare ikke forstår og jeg gætter på det er noget referenceramme jeg mangler. Fx 'Det Levende Slot', som jeg synes er en flot film, men der er rigtig mange af figurerne som jeg ikke helt forstår (ligesom en japaner måske ikke helt forstår vores eventyr-arketyper). Jeg har diskuteret det med en japansk kollega og han er enig. Ligeledes hvis jeg læser indisk litteratur - der er bare meget af det jeg ikke forstår. Så ja - der er nogle bøger som er en del af den almene dannelse og dem synes jeg mine børn skal kende til. Ligesom der er noget musik der er en del af deres 'musikalske opdragelse' og som de skal kende (selvom de ikke behøver elske det)

Vores søn er 10 år og vi læser stadigvæk højt for ham. vi finder bøgerne sammen og det er til stor fornøjelse for både vores søn og os. Det er en god afslutning på dagen og jeg mener personligt, at højtlæsning er ligeså vigtig, når de bliver ældre. En dejlig stund med sit store barn :-))

Kom lige til at tænke på - hvis i er fans af Anne på Grønnebakken, så kan i også læse Emily på månegården - samme forfatter (L.M. Montgomery).

Uh godt tip! Tak!

Jeg opfatter det som en (dejlig!) pligt at introducere børnene for god litteratur - præcis, som jeg præsenterer dem for sund mad med henblik på, at de får gode kostvaner. Der er klassikere, som jeg simpelthen VIL have, de kender til - både for deres egen udviklings skyld, men da også, fordi det i den grad vil være dem til hjælp i skolen og deres liv senere. Jeg synes, det er en del af deres almene dannelse, at de kender til 'grundfortællingerne' - heriblandt Biblen. Min datter åbner ikke en bog frivilligt, desværre, men hun har haft rigtig megen gavn af at kunne trække på alle de bøger, vi har pløjet igennem sammen i årenes løb. Og ja, jeg læser stadig højt for drengene på 11 og 12, og jeg bliver ved, indtil de siger nej tak. Vi er netop blevet færdige med hele Pullman-trilogien. Den sidste gik vi lidt død i undervejs, men de var meget opsatte på at få det hele med. Nu er vi i gang med 'Heksejæger'-serien - den er velskrevet og spændende, langt bedre end de rædselsfulde vampyrbøger, som den ældste søn havde en forkærlighed for en overgang. ('Nattens Børn' - en tynd kop te!!) Den yngste har lige selv læst 'Frændeløs' - og tudede sig igennem den, ligesom jeg selv gjorde det i cirka samme alder.

Der er vist ikke tvivl om, at du er vild med litteratur, og gerne vil bringe den gave videre til dine børn. Det er jeg sådan set også - omend lidt mere moderat :) Kan godt følge dig et stykke hen af vejen mht. at kende til klassikere herunder bibelen. Min datter kender skam også godt til bibelen - men nogle gange kommer jeg altså i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt for vores børn, at kende alle de klassikere som forældrene tyggede sig igennem i gymnasiet. Det er jo en helt anden tid vi lever i nu, og jeg har nogle gange svært ved at se hvor relevant det er, og hvor meget det egentlig vil være dem til hjælp i skolen i fremtiden - der er jo så meget nyt de også skal forholde sig til. Vi forventer jo heller ikke, at de skal lege de samme lege, som vi gjorde som børn :silly:

Jamen, selv om danskundervisningen også rummer andre udtryksformer, genrer osv. osv., så er det stadig litteraturen, der 'fylder mest' - og med god grund. Som dansklærer i overbygningen må jeg jo erkende, at det er umuligt at nå omkring alle 'de store værker' og forfattere med eleverne - og nogle værker er selvfølgelig også bedre egnet til gymnasieelever end til 15-årige i 9. klasse - men det er klart en fordel at være blandt de elever, der kan referere til andre værker end dem, vi når i undervisningen. Ligeledes kan jeg sagtens konstatere på elevernes skriftlige arbejde, om de har været og er vant til hhv. at få læst højt og at læse - den absolut bedste måde at opnå en god sans for at formulere sig skriftligt er at læse, læse og atter læse. Jeg synes, at mange unge har et lidt fattigt sprog og ordforråd - og eleverne på min skole kommer endda for langt størstedelens vedkommende fra meget boglige hjem. Og så mener jeg faktisk også, at 'de store fortællinger' giver os så meget med i den mentale rygsæk, at vi i svære situationer kan trække på en vished om, at andre har 'været der' og er kommet videre. Primo Levi mente sågar, at han overlevede KZ-lejren ved at genfortælle Odysséen for en medfange - og Ole Varming kalder god litteratur for 'reserver af glæde', som man kan trække på, når tilværelsen er tung. Reserverne kan selvfølgelig også bestå af smuk musik, gode minder osv. osv. - men jo, jeg tror på, vi kan lære så meget grundlæggende om menneskelivet af litteraturen, at det kan komme os til hjælp, når det ser sort ud. Så for mig gælder det langt mere end 'bare' skole og uddannelse, når jeg lægger så stor vægt på den del af ungernes dannelse.

MAMMARAZZI skrev:

Det er jo en helt anden tid vi lever i nu, og jeg har nogle gange svært ved at se hvor relevant det er, og hvor meget det egentlig vil være dem til hjælp i skolen i fremtiden - der er jo så meget nyt de også skal forholde sig til.

I skolen? Nej, det har du nok ret i. Men i livet - absolut. Litteratur er dannende og udvider ens horisont og giver nye vinkler på livet og hjælper os med at forstå os selv og andre og gør os rummelige og.... :-) Illiaden, Odyssen, Greven af Monte Cristo, Frændeløs, H.C Andersen etc var vel ikke mere relevante for mig da jeg var ung end de er for min datter nu. Men relevans er ligemeget. Det er kunsten der er vigtig. Men jeg er enig i, at nogle bøger overlever sig selv lidt. Der er nogle af de 80'er værker jeg sugede til mig da jeg var ung, som jeg ikke kan se de store kvaliteter i idag. Ligesom der er bøger min datter læser, som heller ikke siger mig så meget. Klassikerne består dog

Og netop når der er så meget nyt de skal forholde sig til, så er det godt at stå på et solidt fundament og det mener jeg at ide-historie og litteratur kan være en hjælp til.