Noma verdens bedste

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

27. april 2010

Leah-vb

Har lige siddet og skrevet mit sidste indlæg uden at have set de seneste der er kommet på (det går hurtigt i aften :) ). Vi spiste sidste gang derind for ca. 2 år siden og kom af med 1700 kr. for to personer - uden vin. Så priserne må være steget en hel del siden. De 1700 var vores 'smertegrænse', så jeg må nok skyde en hvid pil efter et besøg mere - med mindre chefen giver en middag til mig og manden på et tidspunkt ;)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. april 2010

ma08-vb

Har spist frokost på Noma 3 gange i forbindelse med en møderække, der blev afholdt på Nordatlantens Brygge (samme bygning som Noma). Maden var rigtig god, men det undrede mig, at menuen var næsten identisk alle 3 gange. Møderne blev afholdt med ca. 1½ måneds interval, så det var ikke fordi vi bare ramte en månedsmenu. Jeg elsker mad og vil gerne prøve en storslået gourmetmiddag, men jeg kan altså bare ikke få mig selv til at fyre et halvt rejsebudget af på mad på en aften :S Ikke før jeg vinder big time i Lotto, men jeg har hørt det kræver at man køber en kupon :P

Anmeld

28. april 2010

Signe1704-vb

Puhaa det er mange penge. Det ville jeg aldrig bruge på et restaurantbesøg. Min grænse ligger ved 400-500 kr per mand, men jeg drikker heller ikke alkohol (kun til fest 1-2 gange om året og det er for at blive fuld :S ). Det er nok også et spørgsmål om økonomi. Har man rigeligt er det nok lettere at bruge så mange penge på det. For lidt mere kunne vi få en forlænget weekend i Prag og så ved jeg godt hvad jeg ville vælge. Vi lider ikke økonomisk, men svømmer heller ikke i penge og luksus som dyre restaurantbesøg og weekendophold er ikke højeste prioritet hos os lige nu. Vi har et hus hvor vi hele tiden finder nye projekter og er i det hele taget ny børnefamilie på mange måder ;)

Anmeld

28. april 2010

Lars F-vb

Ja, det er flot. København har været priviligeret med mange gourmet-restauranter - og nogen rigtig gode nogen - i det senere år. FInanskrisen har desværre taget livet af et par stykker, men det er stadig rigtig sjovt at gå ud og spise fint i Kbh. Noma er front-løberen, og det er fedt med så kompromisløst et sted. Forhåbentligt kan de hjælpe med at holde liv i idéen om København som en by med god mad. Jeg holder meget af at spise ude - både det enkle, det stilsikre, og gourmetstederne. Mine bedste oplevelser har bl.a. været på MR (før den lukkede og åbnede igen), Geranium (lukket), The Paul, AOC, Paustian, 1.th. og Kiin Kiin. Det er faktisk længe siden jeg har været på klassikere som Formel B, Era Ora, Sank Hans Kælder, osv. Det er dyrt at besøge top-stederne, men det er jo heller ikke noget man gør i hver dag. Det er en særlig oplevelse, som kræver god tid og koster mange penge. Hvad der er næsten lige så godt som at vi har gourmet-steder er, at det har givet andre restauranter mod på at prøve at give den lidt ekstra. Vi har en masse rigtig gode steder, ofte uden at det koster en million. Var for en uges tid siden med fruen på Søren K (i den sorte diamant), det var fremragende. Det er så fedt at prøve nye steder der gør noget ud af det - og der er mange af dem. Og der er de små perler, som fx 'Århusgade No 1', som kan lave en middag med 5 retter og vinmenu og det hele til 7-800 kr, lige under gourmet-niveauet. Jo, København er blevet en sjov by at gå ud at spise i.

Anmeld

28. april 2010

kongster-vb

Præcis. Det smitter af på de mindre steder og man kan få et spændende måltid for rimelige penge. Jeg kan fx anbefale Carlton på Halmtorvet og Den Lille Fede i Boltens Gård. Begge steder har jeg fået rigtig god mad. Carlton var dog til et specialarrangement, så jeg ved ikke om deres normale kort er specielt interessant. Århusgade nr 1 er klart også et besøg værd! Og Tokyo på Vesterbrogade er en klassiker.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.