Usikre forældre

En rundspørge blandt ansatte i vuggestuer og børnehaver tyder på, at forældre er blevet mere usikre de sidste fem år – bruger du også dine børns pædagoger til at få svar på spørgsmål om børneopdragelse eller soveproblemer derhjemme? Læs artiklen her: Forældre er blevet mere usikre Og hvorfor er vi så usikre på, hvad vi gør, er godt nok?

Hvad gør du selv?

Jeg vil godt starte med at sige jeg er ikke den perfekte mor men jeg hviler alligevel nok i mig selv til at vide og tro på at jeg ikke aner om det jeg gør er nok eller forkert før det alligevel er for sent :) Mit bud på hvorfor : I dag er der så meget fokus på børn og børneopdragelse og ikke mindst pædagogik, skulle man følge de retnings linier skulle vi jo nærmest snakke de kære børn til døde + Vi må jo helst ikke presse dem, og det vil jeg give ret i til en vis grænse for ingen børn er nogensinde døde af at blive stillet rimeligt krav til Mange i dag er så optaget af hvad andre mener og syns om dem at de glemmer hvad de selv syns , det er som om det ikk er vigtig men vigtigere hvad naboen syns Jeg syns der er gået for meget grøn te og pædagog hippie i opdragelsen og børnene bærer præg deraf, se bar de lidt ældre børn på 9-15 år , hvis jeg havde talt sådan til mine forældre som de gør i dag, havde jeg fået en på skrinet så jeg var drejet rundt om mig selv og det havde været berettiget Ikke at misforstå at jeg syns det er i orden at slå for det syns jeg ikke, men deres opførsel er jo et produkt af tiden og den opdragelse som de har fået her i nyere tid Jeg glæder mig til at høre i andres bud på hvorfor det er gået som det er gået og hvorfor de fleste forældre i dag er så usikre :)

Åh, altså. Jeg er efterhånden så træt af den der konstante strøm af 'morderne forældre er forkerte' i medierne. Hvis der er nogen der spørger pædagogen om et godt råd, så er der fordi forældrene er usikre. Hvis der ikke er nogen der spørger om råd, så er det fordi forældrene ikke vil samarbejde med institutitionerne. Osv. osv. osv. Hvem er de der 'vi' der er så usikre? Er det dig, Louise? Eller er det bare alle 'de andre'? Hvorfor er det så spæmdende at finde fejl i den måde forældre er forældre på? Der må sidde nogen et sted, som er helt utroligt kloge og som har vildt meget tjek på, siden de i den grad kan hænge os andre ud.

Vi er vel alle moderne forældre på hver vores måde :) Det er jo noget som tyder på at flertallet er usikre Jeg har da set anonyme spørgerunder på diverse debat forums, hvor forældre selv angir at de er i tvivl og usikre så medmindre de lyver så er der da noget om det

Jamen, det er de da skkert. De fleste mennesker er vel på et eller andet plan usikre, især når man begiver sig ud i noget nyt. At være usikker kan jo osse være første trin til at blive klogere. Men er de mere usikre end for 10 år siden? For 50 år siden? Er det godt eller skidt? Det der irriterer mig er vinklingen: 'forældre er usikre' => 'forældre kan ikke finde ud af det'. Som så meget anden dækning af forældreskab har det en understrøm af 'verden er af lave'. Og den køber jeg slet, slet ikke.

Jeg tror at de forældre som er usikre - de er det fordi de feks hele tiden bombederes med 'gode råd' af feks bedsteforældre som ikke kan holde deres mund til de bliver spurgt - eller en sundhedsplejerske som kommer og formaner ting istedet for at lytte til forældreparret og prøve at guide dem igennem den nye rolle som forældre. Alt begyndelse er svær, men vi forældre vokser med opgaven dag for dag og om vi gør det rigtige - ja det ved vi jo ikke for vi gør det på dem måde som vi måske selv er opdraget på og vi prøver at opdrage vores børn på den bedste måde vi nu kan. Men ingen løsning er den rigtige løsning, det er jo derfor vi er så forskellige alle sammen, og gudskelov for det. Men jeg vil give Soap ret - de unge mennesker taler grimt til hinanden i disse tider og teer sig som det passer dem - men der er en sammenhæng, for æblet falder sjældent langt fra stammen som man siger. De unge mennesker er bare som de er opdraget. Og vi har desværre en kedelig tendens - vi har for mange curlingbørn og service forældre - og det må vi sætte en stopper for. Selv pædagogerne er ved at få pip, over de børn som tror de kan komme og diktere pædagogerne til dit og dat for det kan de derhjemme med mor og far - hvor er mors og fars ansvar henne, hvorfor er de bange for at tage konsekvensen af en diskution med junior derhjemme? Det styrker vores børn at de møde modgang engang imellem og det styrker dem på igen måde at mor eller far fejer problemerne af vejen for junior, tvræt imod!

Jeg syns nu at kunne ane at tendensen nu i dag 2010 er større end for feks 10 år siden Feks da jeg fik min første kom SP altså ikk rendende som i dag og fortalte at nu skulle jeg gøre dit og dat hvor jeg oplevede med min nummer 2 at hun nærmest dikerede hvordan jeg skulle lave en døgnrytme med den lille ny , hvor til hun fik svaret at jeg ved altså godt hvad jeg laver og går ud fra dine råd er velment men hold dem venligst for dig selv medmindre jeg spørger, desuden skal jeg nok selv ringe efter dig i tvivls spørgsmål eller hvis jeg mener jeg har andet at bruge dig til Hvor til den rare dame svare at hold ta op, det måtte jeg meget undskylde men det var så indædt med nybagte mødre i dag at de var så usikre og det var lige før hun skulle lave en plan og hvad hvor og hvorfor med nogen af dem, og holde flere besøg end egentlig planlagt pga samme Og sådan kender jeg da til flere også fra mødre grupper som jeg har gået i med de små, var helt anderledes præget af usikkerhed og vildt mange spøgsmål end den mødre gruppe jeg gik i med den store Men igen det er kun min personlige oplevelse og synspunkt :)

Lars F skrev:

Hvem er de der 'vi' der er så usikre? Er det dig, Louise? Eller er det bare alle 'de andre'? Hvorfor er det så spæmdende at finde fejl i den måde forældre er forældre på?

Ja, jeg har da i høj grad prøvet at være usikker i forhold til, hvad jeg skulle stille op i bestemte situationer – jeg tror det er noget alle forældre oplever fra tid til anden. Så jeg mener ikke der er noget ”dem” og ”mig” – vi er vel alle i samme ”båd” ;) Men jeg benytter mig ikke af personalet i institutionen til at svare på de usikkerheder jeg oplever, der har jeg venner og familie, som jeg hellere vil spørge. Og det er nok det, som jeg mener er det interessante i den rundspørge som artiklen beskriver. Det tyder på, at mange forældre har brug for ’eksperter’ for at føle sig sikre på sig selv, og det synes jeg er en lidt ærgelig udvikling.

Nej, jeg føler mig ikke usikker og har aldrig prøvet det, i tilfældet børn... Så der er langt fra at være i samme båd til det du præsenterer.