Åh ha....
I dag havde vi ugens diskution i samfundsfag. Emnet var sen abort....
Jeg havde forventet en hvis diskution og nok noigen der syntes at det jeg har gjort er forkert... Men ja... det er noget helt andet at virkelig høre det end bare at forstille sig det.
Da en pige i min klasse sagde hun ikke ville myrde sit barn selv om det var dømt tilk et liv som en grønsag i en rullestol hele sit liv brød jeg simpelthen sammen.
Hold da op... der sad jeg så og hylkede på det voldsomste inde i klasse som jeg kun har gået i i knap 2 uger!!!
Hmmm... ja jeg fik så fortalt min historie og fik gjort det meget klart jeg ikke havde fortrudt mit valg om en sen abort selv jeg nu reagerede så voldsomt. Men ja det var godt nok hårdt at hører den mening 
Jeg forstår dig så godt. SIdste år, da vi mistede spunken, kørte der også en helt masse i medierne om, at det da var FORKASTELIGT at der blev 'KASSERET* så mange downs børn osv. Og at man nærmest var nazi og ville udryde alt der ikke var tip top osv.
Det var så hårdt. jeg tudede bare, over den debat. Ikke fordi jeg har tvivl ved vores valg. Slet ikke. Det var den reneste rene følelse i kærlighed at sige farvel til den. Men det er bare så træls, at man skal gå og forsvare sit valg, når det i vireligheden er en super hård situation at stå i. Der er jo ikke nogen der BARE smider sit ufødte ønskebarn væk, men hvis du er en der er blevet ups-gravid, så går du bare op og får en abort - og det spørger ingen til...

Det syntes jeg var mega hårdt.
Jeg var lige inde og læse op på din historie, kan godt huske, at jeg læste den før.
Er du lige startet iskole nu så?
Stort kram!!
Anmeld