Jeg tror, mine børn var omkring et år gamle, før de fik slik for første gang - men det er svært at huske, for hvor er forskellen på et lille stykke kage (når nu vi andre fik kage, og når børnene nu alligevel var ved at lære at spise som vi andre) og så en vingummi eller to?
At man vil styre sine babyers madvaner har jeg det fint med, men derefter må man slippe kontrollen i et vist omfang. Man kan have en politik med (weekend)slik i begrænsede mængder - og så kan man gøre undtagelser, når der er brug for det.
Sidste weekend havde vi en god flok af gadens 1-6-årige unger i vores have - for første gang siden sidste sommer / efterår. Og det var som en lille fest, fordi det var forår og muligt igen at løbe ud og ind hos hinanden. Jeg diskede op med en skål blandet frugt og grønt, med vand... og med et chokoladepåskeæg til hver (af de bugnende lagre, som ungerne opbyggede i påsken), som drengen gemte blandt havens sparsomme grønt, så børnene kunne finde ét hver. Og det var altså et hit! Præcis som det var et hit, da pigen ugen efter glædestrålende kom hjem og fortalte, at hun havde fået en is hos én af legekammeraterne, hvor hun havde tilbragt et par timer.
Så ja, mine børn får - også - slik, når jeg ikke ved det. Ligesom jeg giver andre menneskers børn slik uden at spørge om lov først, når børnene er hos mig.
Anmeld