Hvor går den billige ferie hen?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. april 2010

Spunk-vb

Webredaktøren skrev:
Har nogle af jer prøvet at udnytte allemandsretten i Sverige og slået telt op 'gratis'? Det koster jo ikke en formue at smide telt op på campingplads i Sverige, men jeg er nysgerrig efter, om folk faktisk benytter sig af en tilfældig bondemands mark :blink:
Jeg har prøvet det - i forbindelse med de famøse kanoture. Jeg har godt nok aldrig slået telt op på en mark. De steder vi har sejlet har været halv-øde områder med mange øer, så de steder jeg har prøvet det er i udkanten af skove. De fleste gange har vi dog overnattet på anlagte lejrpladser - konceptet er det samme som naturlejrpladserne i Dk. Det er meget simpelt men alligvel en fordel fremfor en tilfældig mark, da der tit er et plant sted til teltet, muldtoilet, vandpost og bålplads. Jeg kan klart anbefale kanoture. Den ene gang jeg var afsted var i Värmland - helt uden for lands lov og ret - der var ingen anlagte lejrpladser og vi drak vand fra søerne. Det var en ultrafed oplevelse og vejret var superfint - jeg sejlede rundt i badedragt hele ugen og var lækkert brun da jeg kom hjem. De to andre gange har været længere nede i Sverige og der har været disse anlagte lejrpladser og vi har været igennem nogle få byer hvor vi har kunnet handle. De to gange har det regnet stort set hele turen - den ene gang så meget at vi fik kanoudlejeren til at hente os to dage før planlagt. Men alligevel husker jeg tilbage på turene med glæde. Det er bare fedt at få prøvet nogle grænser af - slå telt op i øsregnvejr når man er dødtræt - uden at blive uvenner, at spise mad med aske og insekter i, at bade i søen, selvom den er kold osv. En af de bedste minder stammer fra en dag hvor vi tilfældigt stødte på en kiosk og købte ind til brændende kærlighed - aldrig har det smagt så godt. Og en anden gang var vi ved endelig for enden af en lang overbæring - og kanoerne var ultratunge. Det øsede ned, og vi skulle ned af en stor skrænt med dem. Men der var en kiosk, og vi købte fladbrød, [sjöttbullar], cola og marabou. Og spiste det stående ved siden af kanoerne fordi der var så mudret at vi ingen steder kunne sidde. Og bagefter havde vi energien til at slæbe kanoerne ned af skrænten og sejle videre :-) Det kan helt klart anbefales - også selvom i måske skal vælge en børnevenlig rute. Og det er bare så skønt at sidde der i stilheden og padle og se på skovene og åkander. Jeg ved godt at det lyder lidt fesent at holde ferie i Dk, men det er jo også en mulighed. For nogle år siden var manden og jeg på cykelferie. Vi cyklede ca. 40-50 km hver dag, og så seværdigheder undervejs. Så overnattede vi på enten b&b eller naturlejrpladser. Hvis du ikke kender konceptet kommer her en kort forklaring: du kan købe en guide fra skovognaturstyrelsen.dk eller låne på biblio over naturlejrpladser i dk. Nogle ejes af sns og ligger som regel ved naturskoler eller i forbindelse med offentlige seværdigheder, andre er bare private der har sagt 'jeg har en stor baghave - der kan i sgu godt bo'. Nogle steder er det gratis - andre steder koster det 30 kr. pr person per nat. Det er lidt forskelligt om der er vand og toiletadgang, men man kan se kort og læse om de enkelte pladser i bogen. Vi har talt om at sejle rundt langs Isefjorden et år - når spunken bliver stor nok. Der er mange lejrpladser langs den, og man kan holde sig tæt ved kysten så det ikke er uhyggeligt. Ellers kan i jo overveje ø-lejr eller højskole - det kunne jeg godt tænke mig at gøre når spunken bliver stor nok til at få noget ud af det. PS (og så skal jeg nok holde kæft ;-)) - hvis jeg har solgt kano-ideen, så er det værd at leje de store plastictønder til opbevaring af soveposer og andre ting som bare ikke må blive våde.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. april 2010

Webredaktøren-vb

Mange tak for gode tips. Jeg skriver nok igen, og beder om specifikke råd - især hvis vi hopper i kanoen :P

Anmeld

8. april 2010

Riwe-vb

Webredaktøren skrev:
Har nogle af jer prøvet at udnytte allemandsretten i Sverige og slået telt op 'gratis'? Det koster jo ikke en formue at smide telt op på campingplads i Sverige, men jeg er nysgerrig efter, om folk faktisk benytter sig af en tilfældig bondemands mark :blink:
Det har jeg - for snart nogle (en del) år siden var jeg på tømmerflådetur på klare-elven og vi lagde til på må og få hver dag og overnattede. Jeg husker ikke det gav anledning på problemer, så længe man opfører sig pænt og efterlader stedet i (næsten) sammen stand som man fandt det. Men man skal nok ikke lige vælge en mark med afgrøder :P Mener også vi ofte fik vand på gårdene og vidst nok også lige gik ind og fortalte at vi lå der eller spurgte om det var ok.

Anmeld

8. april 2010

Spunk-vb

For lige at uddybe det med ølejr, så kan i komme afsted i en uge (to voksne og to børn under 14 år) for 3150 kr. - incl. kost. Se evt. mere på oelejr.dk

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.