Hvor meget mad

Inspireret af en anden tråd om børn der ikke vil spise aftensmad kom jeg til at tænke på, hvornår man skal begynde at begrænse sit barns madindtag? Min datter på 14 måneder spiser i perioder mere end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig der kan være i hendes mave. Jeg tænker det er helt fint at hun guffer løs, det hænger meget godt sammen med at hun i de perioder udvikler sig rigtig meget på et eller andet punkt. Men, kan man risikere at ens barn ikke lærer at sige stop til mad når barnet er mæt? og altså overspiser? Og skal man bare køre på med mad til hvert måltid så længe de viser interesse for maden?

Jeg har læst, at et barn ikke kan være for tyk i det første ½ leveår. Derefter skal man overveje hvad og hvor meget ens barn får, hvis det er overvægtigt. Men hvis det hænger sammen med perioder hvor din datter udvikler sig meget, og ikke skaber overvægt, så er der nok intet at bekymre sig for.

Er enig med 'spunken', når ikke hun er ældre tænker jeg hun spiser det hun kan og vil - begydner hun at kaste op eller 'gylpe/sure opstød', kan det være fordi hun har fået mere end nok - men ellers er min oplevelse, at de nok selv skal sige fra :) ... og hvis ikke hun er overvægtig eller lign., kan jeg ikke se det er et problem?

Næ, det er egentligt heller ikke et problem, vi kom bare til at snakke om det her hjemme. Manden er nok tilbøjelig til at sige stop for hende før jeg er. Og hun vejer ikke for meget - endnu ;)

Jeg har to børn - nu 3 og 5 år gamle, der - bortset fra de første måneder - aldrig har haft en eneste delle. Begge har de spist, som vinden blæser: én gang er der røget flere frikadeller ned, end jeg selv kunne spise, hvis jeg var hundesulten, en anden gang kigger de længe på en halv kartoffel. Og vi har aldrig sagt, at de ikke måtte få mere. Vi har flg. regler om aftensmad: * Man skal smage lidt af al mad, og man kan fx ikke spise 5 frikadeller uden - også - at få lidt kartoffel, salat eller hvad der ellers serveres. * Man får ikke mad efter aftensmaden - dvs. man kan ikke vente og så spise sig mæt i rugbrødsmadder senere. Ind imellem har vi uro ved bordet, eller børnene gider ikke spise, eller hvad der ellers hører til et 'almindeligt' børnefamiliebord. Men det holder ret hurtigt op igen. Og jeg tror på, at man skal have så få regler som muligt, så finder barnet selv bedst ud af, hvad der er godt for det. På det seneste er vi ret bevidst begyndt at spørge - især den store - hvad han godt kunne tænke sig at spise i den kommende uge (vi laver madplan for en uge ad gangen). Så vælger han fx risengrød, spagetti med kødsovs, pitabrød, tacoskaller eller hjemmelavede burgere, og det fungerer fint både som inspiration til ideforladte forældre samtidigt med at det viser drengen, at han har indflydelse, og motiverer ham til at deltage i aftensmaden på lige fod med os voksne.

Hvor er jeg glad for denne tråd, havde selv tænkt på at spørge. Ikke fordi lilletrolden er for tyk, men nogle gange kan det bare ikke gå hurtigt nok og der er næsten ikke nok på bordet. Én gang har vi været ude for at der kom lidt retur, men heldigvis virkede det ikke som om det generede hende. Vi er så blevet enige om at når hun har spist en hel tallerken fuld (en tallerken på hendes størrelse altså) så får hun ikke mere. Vi er dog også blevet enige om at vi ikke nøder hende i de perioder hvor hun ikke spiser ret meget. Jeg har nemlig svært ved at mærke når jeg er mæt, og det kan ses på vægten. Jeg tror at det er fordi min far altid har været efter mig med at spise op. Og det er et problem jeg ikke vil risikere at bringe videre til hende. Idéen med at der skal smages på det hele bruger vi også, det er jo nemt nu hvor vi stadig mader hende. :)

Sender i ikke lige noget, af jeres børns Gode appetit denne her vej mod mig :) Hvor er det bare dejligt, at høre at jeres børn har en godt appetit... det er jo sundt :) Så længe det ikke kun er usunde madvare, de spiser meget af. Så tænker jeg, i ikke ska bekymre jer.. Hilsen en mor til børn uden appetit :)