Mor til to

Du nævnte for godt 3 måneder siden at jeg bare skulle spørge når nu jeg skulle i gang med søvntræningen... Vi har været i gang længe og opgivet 100vis af gange. Det fungerer bare ikke. Fakta er at vi har en dreng der bliver 8 måneder om et par dage. Han sover fortsat imellem os på trods af at hans egen seng står mindre end 1 meter fra vores. Han sover ikke igennem, men bliver nærmest mere og mere urolig og kræver al min energi. Det bliver ikke bedre er at jeg er tilbage på job, begyndte 1. januar, og lige nu klarer mig (dårligt) med 3-4 timers søvn per nat. Efter at have prøvet diplomatisk med putteteknikker og hyggerutiner, prøvede vi græde-teorien, men lige lidt hjalp det. Han gjorde sig selv så hysterisk at han kastede op flere gange. Jeg kan snart ikke mere.

I har ikke overvejet at det er fordi der for meget 'larm' (snorken, venden rundt i sengen osv. )i jeres soveværelse at han vågner og er urolig hele natten. Vores kom i eget værelse da han var 6 måneder fordi han var urolig og vågnede hele tiden....vi fik alle ødelagt vores nattesøvn osv som du jo selv kender til......vi prøvede at lægge ham ind hans eget værelse og der var stort set ingen problemer fra første gang vi gjorde det.....selvfølgelig skulle han lige vende sig til et andet rum, nye dufte, anerledes lys osv. så det tog måske lige en halv time mere at få ham til sove end normalt men han (og vi) sov fantastisk. Ved jo selvfølgelig ikke hvordan i bor mhs. til værelser osv. men det var da et forslag. Håber i snart finder ud af noget for det kan I jo ikke holde til i længde....hverken jer som forældre men heller den lille.

Vores boligsituation er desværre således at vi bliver nødt til at dele soveværelse. Vi havde håbet at vi kunne få ham i egen seng fra januar når jeg skulle tilbage på job, men nu er det gået helt galt. Vi forsøgte at ligge planer for aften/natte-ritualerne, men han blev skrub-umulig og hysterisk. Til sidst (efter flere ugers forsøg) forbarmede vi os og forsøger nu med en ny metode at sove sammen i sengen igen, men nu vil han overhovedet ikke noget. Sov i morges ra ca kl.6-8 - svært at forklare mit arbejde det

Hmmm ja så kan godt se det giver problemer....hvor er det bare surt føler med dig.... Desværre har jeg ikke flere gode råd da det jo var det der hjalp hos os..... Har du snakket med din sundhedsplejerske ??? Måske hun har nogle ideer. Det er jo ikke mange timer I får sovet og det er jo ikke godt for nogen af jer. I har ikke et sted hvor i ligesom kan skærme af og lave noget der minder om et lille værelse eller bare et sted der er hans eget hvor I så kan prøve at putte ham ???

Det er jo altid svært at råde andre til, hvad de skal gøre anderledes - ikke mindst fordi der er så mange detaljer, der kan gøre en forskel, og som jeg ikke kender... Jeg kan kun anbefale bogen 'Sov igennem uden gråd' - der kommer man virkelig til at tænke sin situation igennem, så man kan arbejde med at knække nøden. Det er vigtigt, at du gør dig klart, at du tager noget fra drengen ved at 'smide' ham ud af sengen. Og det er da klart, at drengen hygger rigtig godt i sengen mellem sine to forældre. Sengehyggen giver ham en tryghed - og han har sikkert ekstra stor glæde af den, nu hvor han ikke er hjemme hos dig mere. Til gengæld giver du drengen noget andet, når han lærer at sove selv: Han sover nemlig sikkert bedre, når engang han har lært at sove alene - og så bliver han mere udsovet og kan bedre nyde jer (og alt det andet) i vågen tilstand. Det værste ved natteroderiet er, at man bliver så træt, at man ikke kan se langt nok til at gennemskue, hvordan man løser problemet bedst muligt - eller handle rigtigt der kl. 3.57, når ungen hyler for 115. gang... Jeg ved ikke, om det hjælper hos jer, men hos os gjorde det en stor forskel, at jeg et par nætter ikke sov sammen med babyen. Første gang flyttede jeg ind på sofaen (anden gang havde vi mere plads og en gæsteseng) - jeg sov elendigt, men til gengæld lærte babyen at undvære mig. Jeg ammede begge børn, så det har været nærheden til mig og mælken, der har holdt dem urolige, og da de opdagede, at det var slut - jamen så var det slut (i hvert fald en tid). Ellers kan jeg anbefale, at I deler natteroderiet mellem jer - én nat til hver på skift - I kan jo købe en madras, som den heldige kan ligge på i stuen. Det løser ikke drengens problem - men det giver jer lidt mere overskud til at løse problemerne. Og sidste råd er, at I tænker jeres rutiner igennem, bliver enige om, hvordan I gør - og så virkelig giver de rutiner en chance... drengen lærer lynhurtigt, at han alligevel kommer op i dobbeltsengen, og hvis ikke 17 minutters klynkeri er nok, så er 43 minutters klynk det nok... Der er masser af historier om babyer, der sover igennem fra de er 4 uger. Men de fleste historier er helt anderledes - jeg kender ikke statistikken, men jeg er ret overbevist om, at langt de fleste børn på 8 mdr. ikke sover igennem for alvor. Begge mine børn har haft brug for opmærksomhed de fleste nætter i et par år. Det har skiftet i perioder, hvor udfordringerne lå, og min datter på snart 4 har vi lige haft gennem en kampagne, hvor hun skule lære at sove hele natten i sin egen seng. Det er ikke for at tage modet fra dig - men det med søvnen er noget, du skal forholde dig til og skifte taktik i flere år fremover. Hled og lykke - og sov godt!

Jeg købte faktisk den nævnte bog i morges. Kunne knap nok se lige, men kunne dog lige overskue at finde den på nettet. Min kæreste har overtaget barslen nu hvor jeg er tilbage på job, og de hygger sig virkeligt herhjemme. (Jeg tænker at de måske sover for meget i løbet af dagen, men det er nok bare fordi jeg havde mine egne rutiner med drengen og de naturligvis var anderledes end farens). Vi har talt meget om det, og det næste skridt er nok at de kommer til at sove et par nætter uden mor (hvor jeg så kan nyde sofaen), og derefter må han flytte sig over i sin egen seng. Ét skridt af gangen, ikke?

Hej Kristine. Undskyld at jeg ikke lige har meldt tilbage. Eftersom jeg jo havde lovet dig noget hjælp, har jeg lidt dårlig samvittighed. Sagen er, at jeg har nogle alvorlige ting at rode med lige nu. Jeg læser, men kommenterer ikke så meget lige nu. Skriv endelig videre, om hvordan det går, for jeg vil meget gerne give mit besyv med, når jeg lige er klar til det. Jeg er dog helt enig med Johannamor. Og forslaget med madrassen i stuen, kan jeg kun anbefale. HUSK at købe ørepropper!!!

Ja madrassen i stuen er blevet brugt her....med succes......det var dog i en periode hvor han var syg i længere tid pga lungebetændelse og pencillin allergi...... Men den er helt sikkert værd at afprøve.....

Jeg begyndte at tro at drengen måske var sulten. Han spiser mad i løbet af dagen sammen med faren (der er på barsel i øjeblikket), men når jeg vender tilbage fra arbejde vil han helst have mælk hos mig... Det er ikke lige altid han får et stort aftenmåltid fordi han ikke kan koncentrere sig... I weekenden købte vi Nestlés God Nat grød, og har lørdag/søndag/mandag forsøgt at gøre dette til aftensmad, og det har umiddelbart været første skridt på vejen. Nu sover han længere og opfører sig generelt lidt bedre om aftenen.

Vi havde en kort periode (2-3 uger, tror jeg) hvor han fik 'nat'mad en time til halvanden efter han havde spist aftensmad, for ellers vågnede han også klokken 12 og sov ikke før jeg forbarmede mig klokken 3. Så hvis I gerne vil vænne ham til alm. aftensmad, kunne I jo i en periode give ham grød lige inden han skal i seng. Spiser han hos dig om natten stadigvæk?