Vil ikke sove i egen seng. HJÆLP

Min datter er 11 mdr og har i en lang periode sovet imellem min kæreste og jeg om natten fordi hun har været syg. Nu er problemet at hun ikke vil sove i egen seng. Hvordan lære vi hende det? Er altså ikke til metoden at hun skal græde sig selv i søvn derinde og man skal gå ind og sige godnat mange gange før hun opgiver :) Der må være andre måder :) Hjælp mig..

Blot et forslag: tag en madras ind på hendes værelse og lig der til hun sover. Lad et lille lys være tændt, så hun kan finde ind til jer eller ikke bliver bange, hvis hun vågner. Det kan selvfølgelig gå ud over jeres aften, men det gør det andet jo også.

Tja, der er vel flere metoder, og hvis først I har besluttet jer for, hvordan det skal være, så klarer I den også... Skal hun absolut sove på sit eget værelse? Egen seng i soveværelset er måske en meget god overgang fra den trygge dobeltseng til at sove alene. Skal hun sove hele natten alene eller kun falde i søvn alene og så komme med ind i dobbeltsengen, når hun vågner om natten? Ingen tvivl om at dobeltsengen er rigtigt hyggelig sammen med mor og far - pigen føler naturligt nok, at der bliver taget noget fra hende, når hun skal sove for sig selv. Det kan være nødvendigt for jer at 'smide hende ud af sengen', men det gør ikke hendes tab mindre. Gør jer umage med at finde et hyggeligt putteritual (læse bog / synge godnatsang / kysse sovebamsen godnat...) - og gør værelset hyggeligt for hende, også om dagen (leg lidt med hende derinde). Læg hende så til at sove, mens I holder hende i hånden, eller synger stille eller går lidt til og fra. I må prøve jer frem, hvad der virker. Jeg er heller ikke så meget til det med at børnene skal græde sig i søvn - jeg vil dog sige, at småbørn jo 'kun' har gråd til at vise deres utilfredshed, så derfor græder de naturligt mere end børn, der kan sætte ord på. Så der er ingen grund til panik over et par klynk. Pigen har brug for at du mener det, du gør - hvis hun ved at klynke oplever at du tager hende op og hun senere kommer til at sove i jeres seng igen, så får du hende aldrig til at acceptere at blive lagt for sig selv. Det er en fin balance, som du må finde... Det er ikke nemt, og du vil komme til at beskæftige dig med søvn flere år ud i fremtiden. Så held og lykke!