Bliver dit barn astronaut eller murer?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.270 visninger
25 svar
0 synes godt om
7. januar 2010

Webredaktøren-vb

Tænker I nogle gange over, hvad jeres små poder ender som uddannelses/jobmæssigt? Er der mon en lille kommende læge i familien eller kommer I til at have en handy elektriker ved hånden? Min seks-årige vil være rockstjerne ;) Hun har dog en fantasi i særklasse, så jeg ser nok hellere en forfatter i hende. Og den lille knægt - han bliver nok enten ingeniør eller sådan et mandfolk, der river bygninger ned. Han elsker i hvertfald at bygge og smadre... hmm, det gør alle små drenge vist :S Nå, men hvad tror I, at jeres børn bliver?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. januar 2010

Opus-specialist-vb

Tidligere skulle den store være blikkenslager, så han kunne køre i samme bil som far :P Nu skal han bare være proffesionel fodboldspiller :dry: Hvortil vi forklarende siger, at de altså også har en uddannelse ;) Den lille siger ikke noget. Men han skal nok være tegneseriefantasihistorieudvikler eller noget. Han har SÅ meget fantasi, så det halve næsten kan være nok. Vidste I feks at en tandstik SAGTENS kan tæve en tændstik? Og en lysestage ikke går på kompromis med en clementin? :ohmy:

Anmeld

7. januar 2010

kongster-vb

Den store pige på 9 vil være rumforsker :-)Hun har et meget naturvidenskabeligt/matematisk/logisk hoved, så det er da ikke urealistisk. Meeen igår vaklede hun lidt og ville hellere være kunstskøjteløber, så det kan nok ændre sig endnu. Den lille er en ren ingeniør og elsker også at bygge alt muligt (som de fleste andre drenge). Han er dygtig med sine hænder, så moderen drømmer om at han bliver snedker :-) I virkeligheden er jeg ligeglad, bare de tager en uddannelse og laver noget de brænder for. Der er ikke noget værre end sådan en lad teenager, der ikke gider noget som helst og ikke 'oooorker at tage en uddannelse' eller bare rejse sig fra sofaen. Hvis de tager ansvar for deres liv og gør noget, så er jeg egentlig ligeglad med hvad

Anmeld

7. januar 2010

Bellis-vb

Tjaa - jeg er også fuldstændig ligeglad. Så længe de har en uddannelse. Om de bruger den eller ej, det er lige fedt - bare de har noget at falde tilbage på. Men det bliver da sjovt at se, hvad de alle bliver. Jeg tror den store bliver noget med hænderne, den mellemste måske noget mere akademisk. Den store elsker at bygge lego og al muligt, elsker at lege med diverse legetøj. Det gør den mellemste ikke, han interessere sig ikke for legetøj - næhh Nintendo DS, Wii og Ps3 det er mere ham. Men det bliver da sjovt at se, om det har noegt at sige. Uanset vil jeg gøre mit til, at de kan få den uddannelse de gerne vil have, uden at være for begrænset.

Anmeld

7. januar 2010

Pia S-vb

Jeg er jo nok lidt belastet af mit job i den retning. Men så længe han finder en vej, som er god for ham, så pyt med hvad han bliver. I lang tid - og stadigvæk - har han sagt, at han vil være spiludvikler. Det tror jeg faktisk, er noget, han ville være god til. Men noget med nanoteknologi kunne også være ham!

Anmeld

7. januar 2010

Løkkemor-vb

Løkke vil være tømrer ligesom far - det sagde hun i hvert fald den anden dag!!! Hun er meget kreativ og fantasifuld, så måske bliver hun noget med sin hænder... Det er lidt svært som næsten 4-årig at 'se', hvor dygtige de er. Men hun er ret dygtig til tal og bogstaver, så.... Men som I andre - bare hun tager en uddannelse, så er jeg næsten ligeglad. Et guldkorn i forbindelse hermed. Pædagogen i bh. spørger om Løkke også er spejder ligesom mor eller det er først, når man bliver større. Nej, det skal hun i hvert fald ikke,for hun skal være tømrer ligesom far..

Anmeld

7. januar 2010

Caidas-vb

I følge farmor bliver den ene læge og den anden advokat. Men.... så skal de godt nok til at bryde arven. Ingen tilbage i familien har en uddannelse, hverken på mors eller fars side. Vi beskæftiger os alle indenfor mennesker eller service (rengøring, børn, ældre). Men bare de bliver glade for det de vil beskæftige sig med.

Anmeld

7. januar 2010

Maxmor-vb

Jeg troede, at du var pædagog, Caidas. Jeg er også fuldstændig ligeglad med hvilken uddannelse min søn vælger at tage - bare han får en uddannelse. Synes nu det kunne være praktisk med en eller anden form for håndværkeruddannelse, så han kan hjælpe sine gamle forældre :laugh: .

Anmeld

7. januar 2010

Lars F-vb

Tøsen har - heldigvis - aldrig ytret sig om 'hvad hun skal være'. Og det kan da osse være lige meget. Min ven Jacob sagde for mange år siden, at når vi spørger et barn 'hvad skal du være når du bliver vi stor', så forventer vi ikke at høre 'et godt menneske', 'en rar far', 'en god elsker', 'en sjov kammerat'. Næh - vi forventer 'brandmand' eller 'læge'. Og det er da lidt trist, at vi så tidligt fortæller børn, at vores job er afgørende for hvem vi er. Jeg håber først og fremmest at min datter vil opdage verden i al dens forskellighed, møde mennesker med et åbent sind, og tage til sig af alle de dejlige ting der er derude. Så er jeg sikker på, at hun osse nok skal finde måder, hun har lyst til at bidrage på.

Anmeld

8. januar 2010

Fuzzbox-vb

Når jeg kigger på Lea, så tænker jeg da godt nok 'hvad pokker ender hun med at blive' :D Indtil videre, så tror jeg noget i retningen af mekaniker, tømre eller bare håndværker. Hun lånere Farmands værktøj, og skruer, hamre og banker i alt hvad hun kommer i nærheden af ;) Det bliver skægt at finde ud af, om man kommer til at stå på sidelinien, som ens egne forældre har gjort, og kommet med 'velmenene' ord, som man helst så, at de holdt for sig selv ;)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.