I Må gerne vide, hvem jeg er - men hvis andre læser med (ikke at jeg tror det) så er jeg lige lidt ano.
I går aftes kom min mands onkel forbi på cykel. Han bor 500 m. herfra og var blevet "sendt" ud på en cykeltur af hans kone (min mands moster) på en lille motionstur før aftensmaden. - Det sker ofte.
Han har parkinson, og det går hurtigt den gale vej. Han vi helst ikke være til besvær, og han vil ikke tale om det - men..
Da han var på vej afsted i går på cykelen, ser jeg pludselig, at han stunter midt på gårdspladsen - og bliver liggende. Han når ikke at tage fra eller noget. - Falder bare så lang han er med cykelen over sig og bliver liggende. Jeg løber ud til ham og hjælper ham op. Han siger stilfærdigt, at det er jo også den elendige parkinson - og nu skal han bare lige hjem.
Det ville jeg så ikke høre tale om, hvorfor jeg hentede manden (der lå og tumlede med ungerne på en madras i stuen). Han kørte sin onkel (og cykelen) hjem, men onkelen insisterede på at blive sat af ved vejen (skærmet af buske og træer) så fruen ikke så det og blev bekymret. - Så får jeg bare ikke lov til at cykle mere, sagde han..
Og det er jo rigtigt. Hun ville nok forbyde ham at cykle - og d'ét duer jo heller ikke. Man skal holde sig i gang.
Nu skal jeg så op og hente nogle frugter ved dem i morgen, men hvordan håndtererer jeg at møde de to gamle mennesker - og manden har bedt mig holde min mund.. Er der nogen, der ved noget om parkinson - og hvor galt det er fat, hvis man begynder at falde på cykelen?
- Mig der så ud somom, jeg drak masser af rødvin (men af gode grunde ikke gjorde det), da vi holdt fest hos mig sidste sommer...
Anmeld
