Sensommer-termin

Så vil jeg være den første til at starte september måneds terminsgruppe. - Jeg selv har termin onsdag d. 14. september. Vi venter os en lille pige. Vi glæder os rigtig meget til lillesøster kommer - og vi glæder os også til at se, hvordan storesøster tager det! (hun bliver snart 2). Glæder mig til at høre fra i andre..

Hej. Jeg har godt nok ikke termin i september - er faktisk slet ikke gravid :P , men der er 2 år mellem vores små og nu hvor de er næsten 2 og næsten 4 har de super meget glæde af hinanden. Det første halve år kan godt være hårdt - specielt hvis den store bliver syg, så de begge vågner om natten, men så snart man oplever søskendekærligheden er det hele glemt ;) Held og lykke med det.

He he - du er skam altid velkommen alligevel :) Det er også det vi har tænkt - at de vil få rigtig meget ud af hinanden, når de bliver større.. Vi glæder os rigtig meget til lillesøster kommer, men er også forberedte på, at det kan blive ret hårdt det første stykke tid.. Vi krydser fingre for, at lillesøster er lige så nem, som storesøster var :)

Jeg har termin mandag d. 19. september. Det er vores første barn, og vi glæder os rigtig meget. :P Vi har valgt IKKE at få barnets køn at vide, men til gengæld har vi fundet navne. Pigenavnet er vi helt enige om, drengenavne har vi to af, som vi begge synes er rigtig gode. :) Jeg er vant til at have med børn at gøre... selv små babyer, men det bliver noget helt andet at få sin egen lille guldklump :cheer: Min forlovede er lidt mere grøn på det felt, så han har rigtig mange spørgsmål, men han synes, at det er meget beroligende, at jeg har så stort et indblik i barnets udvikling. Men det skal nok blive en meget stor omvæltning for os begge, at skulle tage os af sådan en lille størrelse ;) Det sværeste er, at man ikke kan forberede sig 100% på at barnet kommer, for man ved jo ikke, hvilken personlighed den lille har/får, men vi er ved at have alle de praktiske ting på plads, så vi har gjort, hvad vi kunne for at lette presset på os selv, når den lille kommer :) Det korte af det lange: Vi glæder os, og vi er klar :P ;)

Det er rart at der var en der tog initiativ til at starte denne terminsgruppe - Tak for det. Jeg har termin 3. september og det er vores første barn. Vi vil gerne vide kønnet, men selv efter at jordemoderen havde rystet min mave i 20 min. og jeg næsten var gledet ned af briksen, ville guldklumpen ikke afsløre sig. Jeg skal scannes igen i min 32. graviditetsuge, så vi må se om kønnet bliver afsløret der. Og hvis det ikke gør, er det også bare helt okay, så er der blot endnu en ting der bliver spændende ved fødslen. Er der nogen af jer der også ofte bliver spurgt om I helst vil have en dreng eller en pige? Jeg syntes i bund og grund at det er et mærkeligt spørgsmål. Det vigtigste må da være at det er et sund og velskabt barn. Jeg kan ikke lade være med at besvare sådan et spørgsmål med 'Jeg håber bare ikke det bliver en hundehvalp'. Vi har ikke snakket navne endnu. Vi havde egentlig bestemt os for at det ville vi gøre efter MD scanningen for så vidste vi jo kønnet, men sådan blev det jo ikke. Af en eller anden grund har vi ikke taget emnet op siden, selv om der jo intet er i vejen for at snakke om navne af begge køn. Jeg syntes det vil svært at sætte sig fast på ét navn af hvert køn. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvas nu hvis, babyen slet ikke ligner en der passer til netop det navn vi har valgt. Det kan hænge måske ogsåhænge sammen med at min mand og jeg ikke har fundet et favorit navn - I ved, sådan et navn vi begge bare syntes er perfekt. Jeg har været heldig og faktisk ikke haft nogle gener ved at være gravid. Jeg begynder dog lidt nu at kunne mærke at kroppen bliver belastet af den ekstra vægt - jeg har taget 6 kg på. Så længe jeg bare ikke lave det samme alt for længe af gangen er der faktisk ingen problemer. Hvordan har I haft det indtil nu? Og hvor meget har I taget på (jeg tillader mig at spørge, selv om det jo ikke er et spørgsmål man stiller en dame)?

Min datter gemte sig også i løbet af scanningerne... af en eller anden grund, troede vi, at hun ville være en dreng, så vi havde helt styr på drengenavnene. Men hun overraskede os, og så måtte vi blive enige om et nyt navn :cheer: ... det var nu meget hyggeligt ikke at vide kønnet med den første. :) Med nummer to blev jeg mere praktisk, og ville gerne have styr på, om pigetøjet skulle genbruges. Det hørte min søn måske, for han viste lynhurtigt 'varerne' frem, så der ikke var noget at tage fejl af ;) Det vigtigste er jo dog som du skriver, at det ikke bliver en hundehvalp...

Vi er også af den mening, at så længe barnet er sundt og rask, så kan kønnet være ligemeget, og er heldigvis blevet spurgt til begge scanninger, om vi ville vide barnets køn, så da vi sagde nej, ledte jordemoderen ikke efter noget... Men om hun har set 'noget', ved vi jo ikke, de er jo dog professionelle ;) Der er da også kommet nogle kommentarer til vores beslutning om IKKE at ville vide barnets køn fra noget familie og andre bekendte... 'Så kan vi jo ikke gå ud og købe noget på forhånd!!!' Jo, det kan i, bare ikke i kønsfarverne, hvilket netop var vores hensigt... ALT behøver ikke at være lyserødt/lyseblåt, og der findes babytøj i neutrale farver, som bare er så sødt, så hvis de absolut vil købe noget i kønsfarven, så må de vente til den lille er kommet B) Det er jo trods alt vores barn, og vi ser det også som en stor del af spændingen, ikke at vide kønnet :) Jeg har også haft en rimelig let graviditet so far... Havde meget kvalme i starten, men slap da for at snakke i den store telefon, så det var da til at overkomme... Sov meget af tiden, da det var om aftenen jeg var værst ramt. Så skal jeg undgå at sidde/ligge for meget i vores sofa, da ryggen ellers begynder at brokke sig, og ellers har jeg størst problemer med forstoppelse :( Har indtil videre taget små 9 kg på, så hvis jeg skal holde mig indenfor det anbefalede, så må jeg kun tage max 1 kg mere på inden termin d. 19. sep. (det kan jeg vidst godt skyde en hvid pil efter :laugh: )

Hej allesammen, jeg hedder Anesa og er 24 år gammel. Jeg er gravid med mit første barn. Min termin er den 12. semptember. Og jeg må sige, at jeg er meget spandt på, hvad der ville ske. Jeg har ingen erfaringer med børn og heller ikke min mand. Vi er meget bange om vi kan klare det hele. :woohoo: Vi har fået at vide at det bliver en dreng. Vi glæder og meget. Min mand snakker allerede nu, at han vil spille fodbold med ham og han ville vise ham hvordan man får en kæreste. :laugh: Jeg griner bare. Jeg tror, at han tror, jeg føder en 'stor' baby. Han har ingen ide hvor lille barnet bliver. Det er sjovt. Jeg er også ny i Danmark. :unsure: Jeg kommer fra Østrig og det er helt anderledes i Østrig, når man er gravid. Man går ikke til jordemoder, men man går til en gynækolog. Det er 'lidt' svært i et nyt land med andre love og system. Min mor stiller altid mange spørgsmål, hvorfor er det såden og hvorfor dette såden, B) Jeg siger bare: 'Andre lande andre skik' På trods af alt håber jeg at det går alt godt og at min guldglump får det godt. :)

Hej allesammen, jeg har termin d. 13 sep, og det bliver en dreng. Jeg forsøger mig lige med at kommentere på lidt forskelligt: Anesa87: det må være svært at skulle følge alle de underlige skikke vi har i Danmark :) ikke bare love osv men også al den sære overtro vi har her (har jeg fundet ud af) men hvad man ikke ved har man ikke ondt af :) dody82: Jeg kan godt forstå du synes det er et mærkeligt spørgsmål. Jeg synes ikke folk har spurgt mig, men det er ligesom om at når folk spørger om man ved hvad det bliver og man så stolt siger 'en dreng' ligesom føler sig forpligtet til at sige et eller andet godt om drenge.. men det er nok bare mig der er lidt skør :) Jeg var i hvert fald også ligeglad, begge dele er da garanteret en kæmpe udfordring og en stor glæde på hver sin måde. Jeg undrer mig til gengæld en del over en masse mennesker med drenge der har sagt at de er meget nemmere ? Hvordan kan man egentlig vide det hvis man kun har drenge ? Og der er vel også forskel på børn. Det kan nemt blive lidt stereotypt.Mht. at købe noget på forhånd tror jeg ikke det er dumt at have en stor mængde hvidt tøj :D Så kan man da vaske uden at ødelægge det hele :)og der er jo mindst tusind andre neutral-køns ting man skal bruge. JellyBean: 6 kg ? det var ikke meget. jeg har taget 10 kg på og det virker egentlig meget fornuftigt, men jeg synes godt nok også mine fødder bliver hurtigere trætte end før. Og så den fordømte middagslur man nærmest er tvunget til at tage hvis man skal være oppe til kl 22-23 om aftenen :) Vi har efterhånden også fundet et par navne der duer, men så er vi til gengæld i total vildrede omkring efternavne. Vi kan under ingen omstændigheder sætte vores navne sammen så barnet skal have et af vores. Og det er da en lidt underlig tanke ikke at skulle have det samme efternavn som sit barn. Hvordan har i andre klaret den ?

Anesa87: Først, velkommen til Danmark :) Som barn/teenager var jeg meget på campingferie i Østrig og Sydtyskland, og jeg ELSKER at være der... Synes naturen er noget af det smukkeste i verden... :D Og så har de noget morgenbrød, der hedder Simler (er ikke lige sikker på stavemåden) og de slår bare alt andet brød...! (Sidder og længes efter at komme ned til alle bjergene og den lækre mad... suk :( ) Men ja, kulturen er en helt anden end den er her i landet, så kan godt forstå, at din mor spørger meget ;) Wraffy: Med hensyn til efternavn er vi heller ikke blevet helt enige endnu... Vi er dog enige om, at barnet kun skal have ét efternavn. Vi har begge normale danske efternavne (Jensen og Olesen), så det der vægter højest for mig, er fremtidsudsigten til at vi kommer til at hedde det samme, og efter min mening taler det for at barnet skal have hans efternavn... :) Men mon ikke vi bliver enige på et tidspunkt? ;) Vi er begge gode til at argumentere, så udfaldet kan stadig gå begge veje ;) Hvad bekymrer ellers jer mest ved at skulle have en lille? Jeg er ikke bange for at skulle være mor eller selve fødslen som sådan... Det skal nok blive en kæmpe prøvelse, men er ikke bange for det... Det der bekymrer mig mest er, at når fødslen går igang, så kan man få besked på at tage hjem. I min familie er der tradition for at fødsler går meget hurtigt, så hvis vi bliver bedt om at tage hjem, så kan jeg risikere at føde på vej hjem i bilen, og det er ikke just den måde vi har drømt om, at det skulle foregå... Så håber virkelig, at jordemoderen, som er ansvarlig den aften har lidt forståelse for, at det vil gøre mig/os meget usikker, hvis de vil sende mig hjem... :unsure: