hmm tja, jeg har en hjemmeboende på 42 som stadig er ekstremt kræsen, han har så også altid fået lov til at være det, så tror dèt tog er kørt, og han næppe vokser sig fra det
. Det kan være alt lige fra han kan se 'noget' i frikadellerne (en strimmel rigtig kød) eller noget der IKKE er spaghetti og kødsovs.
Det mellemste (min arvede bror) æder stort set alt jeg servere og tømmer køleskabet 2 timer senere. Det er ikke alt der er favorit, men han har lært at smage på det hele.
Min yngste på 3 ændrer sine spisevaner alt efter hvilket tidspunkt han er i sit lille liv og pt er kød, og masser af det bare det bedste.
Jeg tror meget det hænger sammen med hvad man selv accepterer og gør noget ud af, men jeg har da også stødt på nogle hvor det nærmest var sygeligt og hvor jeg tænkte det bundede i noget andet, og andre der ubevidst reagerede fordi de reelt ikke kunne tåle det.... Feks æg.
Jeg tager det ikke så tungt, men hvor jeg før måske gjorde mere ud af at lave noget alle andre kunne lide, laver jeg nu det jeg selv kan lide og så må de spise det. Jeg kan ikke ramme plet ved alle alligevel. Og hvis der er for meget brok, så må de jo få deres egen uge-mad dag....
Anmeld