Jeg er misundelig på de kvinder der..........

...... total cool og ligeglad kan sige fuck det hele, jeg er sej, ligeglad og kan klare ALT, så gør og men hvad du vil..... Var engang selv sådan. Eller var jeg, men troede bare jeg var ?! Ihvartfald har det sidste år gjort mig i fuldstændig vildrede mht hvem jeg er, hvad jeg er og hvorfor - hvilket jo nok er ret normalt :). Ca hver 3 mdr vil manden skilles, sælge hus, dele alt og sidde på et gulv og lave ingenting. Bare stirre. Det er her jeg gerne vil være cool og bare grine af det hele, men den ryger lige ind og sætter sig som en angst. Hele livet passere revy, for hvad nu med den lille fyr, dyrene, hesteavl, det store hus vi snart er færdig med, min butik, osv osv osv..... ??? Efter en time / en halv dag er han tilbage i den fantastiske far og mand han er.... men jeg venter på næste gang. Så slap dog af kvinde, tænker jeg, hvad er andre dog ikke vant til at høre fra deres ægtefæller fra tid til anden...!? Nå, junior er vågen. Skulle bare lige tude lidt.

Jeg kan sagtens følge dig. Og tud endelig videre, det siges at være sundt. Men lige i dit tilfælde, da tror jeg altså, at du skal smække manden afsted til lægen og få en henvisning til noget samtaleterapi. Uden at vide det, så tror jeg, at din mand er sådan en 'jeg skal ikke samtale om noget!'-person. Men han er til gengæld lige nøjagtig sådan en mand, som har allermest brug for det. Snakker I om dét, når han har en sådan periode? Eller lader I det bare passere revy? Jeg SKAL sige noget, i sådanne situationer. Jeg kan ikke bare sidde det overhørig. Jeg tuder så bare gennem hele seancen. Men så kommer jeg af med mit, på flere måder...luften bliver ikke renset, men det bliver i stedet filtreret for urenheder og sorteret, så jeg ved, hvad jeg har at forholde mig til. Jeg er, udadtil, hende du beskriver i dit indlæg. Men inderst inde...ja, du ved, hvor jeg vil hen ;)

Og forresten http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/AddEmoticons04218-20091003.gif

Jeg tror at dem, der kan tage det så roligt, i sådan en situation, det er de kvinder, der har levet i et forhold, uden at de har levet som kærester. De har bare levet omkring hinanden! Jeg ville ikke kunne tage det roligt, hvis Farmand kom med sådan en udmelding!

Synes osse I skal få noget hjælp her. Sådan kan man ikke leve. Knus herfra

Det lyder ikke sundt, men jeg kan sagtens genkende det. På trods af at jeg synes kæresten og jeg er gode til at tale om tingene, så er der en gang imellem et skænderi der lyder påfaldende meget som jeres. Jeg synes ellers at det gode ved vores forhold er at man kan sige sin mening, få renset luften, og så fortsætte. Men af og til er det som om der bliver trykket på en usynlig knap, og så ender det med en snak om hvordan vi skal brydes. Det sker heldigvis ikke så ofte længere efter baby er kommet til. Jeg tror grunden hertil er min attitude omkring det. Før ville jeg falde grædende sammen og sige at jeg kunne forandre mig, men nu, trækker jeg på skuldrene og siger at vi må finde ud af hvordan han kan blive i baby's liv (dette er selvfølgelig en lille smule animeret).

Først vil jeg lige skrive - hvor er i skønne :). Dejligt at få den 'hjælp'. Tak :) Håber ikke jeg er for navlepillende klynkende :laugh: , men er sgu omringet af par der aldrig skændes eller har haft problemer med deres børn. NOGENSINDE !!!! Vil prøve at svare lidt : Bibi - Vi snakker om det. Først er der stilhed. Så spørger jeg ind til det, så eksploderer bomben og så bliver der snakket. Han græder og er helt udmattet for det er jo slet ikke det han vil. Problemet ligger et helt andet sted. Så der kan sagtens gå en hel aften/nat hvor det hele bliver gennemgået. Fra mærkelige steder får jeg styrken til at gå i dybden. Han vil selv, og søger samtale/coaching... de første dage ;)... men som så meget andet når det er mænd, toner det lidt ud når andet interesse indfinder sig. Jeg kunne sagtens løbe rundt efter ham med div telefon nr og 'se nu her', men det føles bare ikke rigtigt .... Hvad jeg læser ud fra dit svar virker det som om du har haft samme situationer ?! Ikke nødvendigvis samme problemstilling, men noget der gav lignende følelser ?! Fuzzbox - Du har nok ret :). Tænkte bare, orv bare jeg kunne lukke af eller blive vred. Råbe og skrige. Jeg er desværre total skadet og MEGET psykologisk forstående ( bræk ) :P . Men tænk sig at kunne en af delene og så bare GLEMME seancen, og så bare videre i livet. Være cool og sige ' fanden heller.....' Sofies mor - Jeg læser, lytter, lærer, samtaler det er bare lidt sværre med manden. Kom med et lille 'hvaaa, var det ikke noget med en....' i dag, men jeg prøver at lade være med at tage ansvaret for hans liv og tænke for meget for ham. Jeg bliver jo sindsyg :). Koklussion er at han er rigtig meget klar over at han har nogle (gamle) problemstillinger han skal ha kigget på. Igen. Mit problem er så stadig, hvordan kommer jeg i den tilstand hvor jeg kan sige til mig selv ' hvad er der lige der gør det her kun dit ansvar, videre, væk knude i maven og rejs panden ' ;)?!

jeanie skrev:

Først vil jeg lige skrive - hvor er i skønne :). Dejligt at få den 'hjælp'. Tak :) Håber ikke jeg er for navlepillende klynkende :laugh: , men er sgu omringet af par der aldrig skændes eller har haft problemer med deres børn. NOGENSINDE !!!!

HA! Tro mig, de skændes og har problemer. De er bare ikke gode nok til at komme ud med det. Masken ryger på, når de tager telefonen, møder dig på gaden eller sidder til hyggekaffe. ALLE skændes og har problemer på eet eller andet tidspunkt. Helt sikkert! Nej, jeg har ikke prøvet det på samme måde, som du/jer. Ikke de samme emner. Ikke de samme situationer. Men andre ting i lignende kategorier. Jeg tuder bare. Jeg bliver totalt opløst og skal bare have alt løst på een gang. Jeg bliver så gal over, at jeg tuder, så jeg tuder mere og bliver mere gal :huh: Men vi får altid talt. Der ligger altid noget på kanten af hylden, som så vipper ned næste gang. Men det tager vi næste gang. Du bør ikke bare sige 'what ever', når I har en konflikt. Når du virkelig bekymrer dig, så er det helt naturligt, at du tager stilling. Det er din natur, du er måske ikke sådan en 'hvis-jeg-læner-mig-tilbage-så-går-det-over'type. Måske du skulle gøre mere ved dit konfliktjeg og så få det på det rene, så du kan hjælpe ham og måske opfange det, inden det sker? Du må i hvert fald ikke tro, at dem du kender aldrig skændes og aldrig har problemer. Det har alle. Det er bare ikke alle, der tør indse det. Og bringe det på bane.

Jeg har kendt nogle af de der perfekte kvinder med fire børn, karrierejobs, lækre villaer og lykkelige parforhold. Men så er der gået noget tid - og de er blevet skilt, er gået ned med stress eller noget af alt det andet, der ikke hører med til billedet af perfekte kvinder. Og hvad vil jeg så med det? Jo, fortælle dig, at det er helt normalt at have problemer med det ene eller det andet. Du bokser med dine problemer i parforholdet, stort set alle andre har deres problemer også. Ikke hver dag - men måske for et år siden eller om ti år. Mit råd til dig? Jeg aner jo ikke, hvad det er, der stikker så dybt hos din mand, at han hver tredje måned vil skilles. Men det må være et grundkrav i et parforhold, at man kan føle sig sikker i det. Og du må kræve af din mand, at han løser sine problemer, så du får den sikkerhed, du har brug for. Dernæst er det absolut ikke ok, at du skal lege terapeut for din mand. Hvis han har noget, der stikker dybt, har han brug for en professionel og ikke en lommepsykolog. Selv hvis du skulle have helt utrolig meget menneskindsigt og være i stand til at hjælpe andre mennesker, så er du jo diskvalificeret i dette tilfælde, fordi du er part i problemerne - eller i hvert fald part i den måde, de kommer til udtryk på i dag. Snak med din mand - når I har det fint sammen - og lad ham forstå, at du ikke kan bygge et liv op med ham, når du jævnligt kommer i tvivl om alt, hvad det bygger på. Og lad ham så selv tage ansvar for at løse sin del af problemerne. Ikke nemt - men nødvendigt... Held og lykke!

Tusind tak for jeres søde og brugbare svar :). Jeg skal øve mig i at træde 3 skridt tilbage og lige trække vejret.... hmm og derved kommer overskriften tilbage :) ja det er jo ikke nemt det hele. Når manden ikke er i det humør er han fantastisk. Han SKAL ha arbejdet med nogle ting for jeg er trætaf at ikke kunne mærke mig selv og af at tænke.... ud over tænder, tynd mave, vågne kl 5, tænder, temperament, for lidt tøj, for meget tøj, ikke spise, tænder, hysteri, 'vil-selv-fase', vågne kl 5, og, og, og..... :lol: