Vred, sur, gal, ked af det

En rigtig omgang galde, bræk eller hva man nu skal kalde det - jeg er bare SÅ træt af det hele! Man skulle tro jeg var alenemor, der er ikke rigtig nogen forskel. Overvejer bare at skride fra det hele, tage datteren under armen fortælle manden at nu er det slut, jeg har ikke 2 børn, kun 1. Ja, jeg har barsel, nej jeg tjener ikke ligeså meget som ham, nej jeg arbejder ikke om natten, nej jeg ved ikke hvor hårdt det er, heller ikke at vende døgnrytmen igen. Men for h...... han har 12 dages fri, startede torsdag morgen i sidste uge, nu er det mandag, og han ligger og sover lige nu, for sørme om han kan vende rundt på. Så er det jo også logisk at jeg skal lave alt det huslige, ikk... Og passe datteren. Når han nu er vågen om natten, så kunne han sgu da bruge tiden lidt konstruktivt. HAn roder køkkenet til, laver mad, te ovs - men kan klaptorsken rydde op? Nej det gør konen når hun står op. Hun rydder også lige tøjet op, tømmer opvaskeren, sætter det brugte service ind. Alt imens babymosen bliver lavet, ungen skriger for hun har vendt sig om og kan ikke komme videre, kattene skal have mad. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået morgenmad- om morgenen. JEG ER BARE SÅ GAL! Han kunne ikke tage med til lægen med datteren i fredags, fordi han var træt. Hun skulle ha dryppet ørerene og til læge igen idag. en voksprop. Prøvede at gøre det selv i lørdags, men det kunne ikke lige lade sig gøre, og først efter endnu en diskution fik jeg ham til at hjælpe igår aftes. Han kan ikke li at gi hende mad, så det gør jeg, når han endelig gør det, skælder han hende ud for ikke at sidde stille. han er for træt til at skifte ble, for træt til at lege, gider ikke gå tur med hende, for det er da fuldstændig uden mening. Resultat: Han kan ikke putte hende mere. Men det gør mor jo bare. Han har tid til at spille computer, tid til at spille wii, tid til at tage ud til rollespil. Jeg kan ikke engang få tid til at tage ud og handle ind uden han ringer; hun græder, hvornår kommer du hjem, hun vil ha sin mor. Tag dog et ansvar, mand. Tag en beslutning, men det kan han heller ikke. Og han vil ha 4 børn - det bliver sgu ikke med mig!

Ja, det er da noget lort, for at sige det, som det er! Du kan selvfølgelig ikke vente på, at han tager initiativ til at give JERES datter mad, skifte ble eller putte hende. Det vil være svigt, men der hvor jeg synes du kan sætte ind er: Pak alle idealerne om et rent hjem væk og lad være med at rydde op efter ham, vask ikke hans tøj, køb ikke han yndlingsmad osv og så selvfølgelig TAL med ham. Vælg tidspunktet med omhu. Det må selvfølgelig ikke være midt i hans yndlings sportskamp på TV ;) Jeg har selv været der for et års tid tilbage og det slider voldsomt, så jeg føler med dig :(

Det er vist helt almindeligt, at parforholdet kommer på prøve, når mor er på barsel: Så er hun jo hjemme og kan tage sig af det huslige, for så svært kan det vel ikke være at passe en baby. I jeres tilfælde er udfordringerne ikke mindre, da I åbenbart har en lidt kompliceret hverdag med natarbejde osv. Problemerne går ofte over, når begge er på arbejde igen og bliver mere ligeværdige i hverdagen - her hos os var det et hit, at vi i et par måneder begge var på barsel på halv tid. Der er ingen vej udenom, at I må snakke arbejdsfordelingen hjemme igennem. Du er mor på fuld tid - du får sikkert ikke din fulde nattesøvn og kan derfor ikke yde lige så meget, som hvis du fik sovet igennem. Så det hjemlige arbejde må I dele mellem jer. Hvordan det så er muligt må I snakke jer til rette om. Måske skal manden vaske tøj om natten i de dage, hvor han har fri - så vasker du tøj, når han ikke har fri. Måske skal han lave aftensmad hver dag, mens han har fri - så klarer du den resten af tiden. Måske skal han klare alt natteroderiet med pigen, når han har fri - siden han åbenbart har nemmere ved at være vågen om natten. Og indlysende nok skal han naturligvis involveres så meget i hendes liv, at han kan både putte, give medicin, skifte, made - og lege - med hende. Ellers bliver han aldrig en accepteret del af hendes liv. Jeg forestiller mig ikke, at det bliver helt nemt med jeres skiftende hverdag, men det er jo så jeres udfordring. Du skal gøre ham klar, at livet ikke indeholder den samme tid til pjat og ballade, som det gjorde, før I blev forældre. Men eftersom det åbenbart er et grundforhold i jeres parforhold, at manden arbejder om natten, må du også acceptere, at det stiller visse begrænsninger for, hvordan han kan deltage i hverdagen. Sig til din mand, at du har brug for en alvorlig snak om familielivet. Find sammen et tidspunkt, hvor I kan snakke - uden at den ene er gal i skralden og den anden er ved at segne af træthed. Og lyt så til din mand - arbejdsfordelingen er jo ikke en bestillingsseddel fra dig - det er noget, I må finde ud af sammen. Held og lykke!

Føler med dig og er fuldstændig enig med de to andre. Et andet godt råd: Giv ham noget sex. Det er pisse svært, når han er så dum, men det plejer at hjælpe. Jeg håber det lykkes og skriv endelig.

Det er bare svært at finde hinanden igen når man er blevet forældre. Der sker simpelthen så meget hele tiden og overskuddet er bare ikke det samme. Så man har faktisk mere brug for gensidig støtte end nogensinde. Men nøj, hvor er det svært - vi er der stadig ikke men arbejder på det og bogle gange kan det simpelthen bare være så forbandet svært. Har selv haft tankerne om, at det her kan jeg sgu lige så godt være alene om, men er da heldigvis på den anden side nu. Men ja, tag en lang snak sammen. Hverken han eller dig har et display i panden hvor der står hvad i føler og tænker... Fik en lille sød én af sundhedsplejersken inden jeg fødte: To må man være til kys og klem. To til at danse og sammen gå hjem. To til at mundhugges når man er vred, og to til at enes hvis man ønsker fred :) Held og lykke

M Illum skrev:

Han har tid til at spille computer, tid til at spille wii, tid til at tage ud til rollespil. Jeg kan ikke engang få tid til at tage ud og handle ind uden han ringer; hun græder, hvornår kommer du hjem, hun vil ha sin mor. Tag dog et ansvar, mand. Tag en beslutning, men det kan han heller ikke.

Med hensyn til det der med at handle.... 'glem' telefonen derhjemme.... på spisebordet, eller stuebordet, hvor han ikke kan undgå at se den... Så kan han ikke ringe og skynde på dig... og tag dig så gooood tid til at handle... Med hensyn til alt det andet.... Giv ham et los i røven af den anden verden, og forklar ham så med meget tydelige ord og vendinger (helst uden at skælde dog) at hvis han ikke tager sig sammen NU! så stryger du/eller han må flytte... Her hjemme har jeg slået mig til tåls med at manden ikke af sig selv rydder op.... Men efter jeg har haft en meget alvorlig samtale med ham, kom vi frem til, at det er helt fint hvis han ikke selv kan finde ud af de ting, men hvis jeg beder ham gøre noget for mig, eller hjælpe til med noget bestemt, så skal han bare gøre det med det samme.... Og det fungerer sådan set udemærket, når først mor her har fattet at et er nødt til at være sådan.... Han må ikek brokke sig og ikke ignorere, når jeg beder ham rydde køkkenet, eller stuegulvet, eller whatever... han skal bare gøre det, for når jeg beder ham om det er det fordi jeg er lige på bristepunktet... Så prøv at tage en alvorlig snak med ham, og skid på hvad tid på døgnet det er, også selvom hans rytme er omvendt.... Jeg forstår så udemærket at du er arrig, jeg kender fint selv problemstillingen....

Giv ham en finger i øjet! Jeg har keine ide til, hvad du kan gøre ved det - men jeg sendte små stikpiller i Farmands retning, da han viste tendenser i den retning ;)

Fuzzbox skrev:

Giv ham en finger i øjet! Jeg har keine ide til, hvad du kan gøre ved det - men jeg sendte små stikpiller i Farmands retning, da han viste tendenser i den retning ;)

:laugh: :laugh: :laugh: :laugh: :laugh: Ved heller ikke hvad der hjælper men du kan da træde på hans ligtorne :evil: Tror vi alle er igennem det mere eller mindre, så op med næsen ( skulle jo gerne holde til efter uge 8) :evil:

Det der med en finger i øjet - han bliver nok ikke så glad for mig :) men det er fristende. Talte med ham igår. Og nåede frem til at vi ikke ved hvad vi forventer af hinanden. Jeg foreslog at hvis det blev ved sådan her, måtte vi have lidt hjælp udefra. Han var ikke helt afvisende overfor ideen. Og ja, det skal sgu bare holde til uge 9 - jeg VIL på lækker ferie :woohoo:

Lyder godt, så er der kommet gang i kommunikationen :) Jeg kan nemlig huske, at jeg bad Farmand fortælle, hvordan at hans far var, og hvad hadede, at han gjorde. Efter at han havde gjort det, så informerede jeg ham, hvilke ting, han var godt igang med at gøre, som hans far gjorde. Den var han ikke vild med ;) Så fortalte jeg, hvad jeg ikke selv kan hitte ud af, og der måtte han gerne hjælpe lidt til. Det virker ikke helt fra starten, men når man knurrer lidt en gang imellem, så er det at han kommer i tanke om det ;)