Ja, Mads er hjemme og det er rigtig dejligt. Men noget i dag har sat mig i stå...
Jeg var til tjek på Bispebjerg i dag med sukkersygen. Har skrevet omd et tidligere her. Formålet var bedre service, men også at de hjalp mig med vægttab.
Jeg vil gerne tabe 5-8 kg, rent egoistisk - så jeg har trænet ½ år, men uden resultater what so ever.
HeleneK åbnede mine øjne for Leptin vs. diabetes og jeg har holdt fast i det til i dag, da jeg fremlagde det for lægen. Det har desværre intet på sig.
Jeg er fed (i mine øjne), jeg kommer aldrig af med det, det ommøblerer sig aldrig - for mine aner var svært overvægtige!
Jeg er ramt af mine gener! Mine forpulede, forbandende, fucking gener! http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/1188456402242-20091015.gif Jeg kommer ikke af med det jeg vil. Og ville jeg af med 20 kg så kom jeg heller ikke dét. For mine gener siger noget andet. Også selvom jeg var slank før mine graviditeter...
Så høflig som jeg var, gik jeg derfra med et smil, men nåede kun ud af døren, før den virkelige virkelighed indhentede mig. Jeg græd. Salte tårer. Mens jeg sendte en veninde og min mand en sms om det foregåede.
Jeg er frygtelig bitter - midt i glæden over, at jeg efter 20 år med diabetes, ingen komplikationer har, ingen gener er på vej og jeg har det ret godt i forbindelse med sukkersygen. Jeg kan ikke engang give det skylden for min vægt - er jeg bare bitter.
'Jamen, din mand synes garanteret, at du er dejlig, som du er.'
Ja, det gør han. Men jeg har det ikke godt med det, så det er faktisk ret lige meget, hvad alle andre siger og mener, jeg har det ikke godt med det! Og det skal man gerne have, for at kunne føle, at andre virkelig mener det. Uanset hvor godt de mener det :S
Så nu har jeg to valg:
1) Udskiftning af 75% af min garderobe. Ja, så meget tøj har jeg i skabet, som jeg aldrig kommer i mere eller igen.
2) Fedtsugning - som jeg nu har tjekket priser på. Selv med rabatter og nedsættelser, så kommer det over 50.000. Jeg kan fame få meget tøj for 50.000!
Så jeg har taget mit valg. Det er ikke det bedste for min psyke, men det bedste for min pengepung.
F***, hvor er jeg bare nede. Hvor er jeg bare totalt ked af det. Jeg har det lortelort med at være, som jeg er. Det forhaler og forpester mange ting...og sådan vil det altid være. Altså med mindre, at jeg får en sygdom, som gør, at jeg ikke får mad, så jeg virkelig mister alt overflødigt på min krop...
Fuck, hvor er jeg ked af det...
Anmeld