Her for noget tid siden var Bastian lige lidt sur op til aftensmaden. Jeg var ved at skifte ham, og for at aflede hans hysteri, snakkede jeg om at far var ved at lave aftensmad....
Bastian tuder videre, men nu om mad. Jeg siger 'ja, far er ved at lav aftensmad nu, vi skal have risengrød"
Bastian kigger lettere forvirret på mig, jeg kan godt se han ikke ved hvad risengrød er, og så siger han "sovs?" :huh:
Jeg griner lidt og siger "nej skat, man spiser ikke sovs til risengrød" hvorpå Bastian straks bryder sammen i gråd endnu en gang, mens han siger "sovs, moar, sovs"
Jeg kan simpelthen ikke lad evære med at grine lidt mere, men får da sagt at jeg lover han må får sovs og kartofler imorgen.
Bastian snøfter lidt, og tager sig sammen og siger så "Morn, sovs, moar. Morn, sovs, moar" Og det fortsatte han så med, lige ind til aftensmaden dagen efter, hvor han selvfølgelig fik sovs....
Tossede unge, tænk at bryde sammen over sådan noget hehe...
Han kunne i øvrigt godt lide risengrøden, selvom der ikke var sovs til...
Anmeld
