Hvem har bukserne på?

... altså, når det kommer til at have styr på økonomiske forhold i familien? Jeg har nu et par gange set "Luksusfælden" på TV3, hvor det gentagne mønster er, at manden mere eller mindre har overladt den økonomiske kontrol til kvinden... og det er så ikke gået så godt ;) Det undrer mig vildt meget... altså at den ene er fuldstændig uvidende om forholdene :huh: Hos os er vi begge inde over stort set alle økonomiske disponeringer og taler jævnligt om status, og om der er steder i budgettet, der lige skal justeres. Deles I om det økonomiske ansvar eller lader I kun manden om at hive nogle penge ind på kontoen?

JEG står for banken...altså til at holde øje med tallene. Sving frem og tilbage giver en formidling, men han er helst fri for at trykke på tasterne. Så når/hvis jeg kontakter banken, så er det noget vi er enige om. Han vil bare gerne informeres både før og efter.

Hmm... så i princippet ville han ikke opdage, hvis I kørte med et overforbrug på 10- 15.000 kr. hver måned som nogle af familierne i programmet gør? Nu er Danmark jo også nået ret langt på ligestillingsfronten, men det undrer mig alligevel, at mændene ikke har mere trang til at have kontrol over de økonomiske forhold... ligestilling behøver jo ikke betyde at mændene afgiver alt kontrol ;)

I princippet, ja. Men aldrig irl! Og ja, det undrer også mig voldsomt, at de er så 'ligeglade' med det økonomiske.

Her er det mig, der står for det. Manden interessere sig ikke en disse for det. Jeg prøver jævnligt, at få ham til det. Både så han kan det og så han kan følge med. Men indtil vidre uden held. Altså, her kunne vi da godt kører i overforbrug, uden han vidste det. Men det sker ikke. Nogen gange, når jeg fortæller om, hvordan jeg flytter rundt på det hele, og den slags - så bliver han bekymret - men det er jo kun fordi, han ikke ved, hvordan det hele kører. Kunne ALDRIG finde på, at bruge penge, som jeg ikke har. Vi har så fællesøkonomi, så jeg har jo også ansvaret for hans penge, og ansvaret for hus, bil, mand og familie - og at vi nu har råd, til det ene og andet. Så nej, den slags overforbrug er mig uforstålig. Ligesom jeg ikke forstår de banker, der lader dem gøre det. Altså, det ville min bankrådgiver da ikke, bare sådan lade ligge. Så for min skyld, må han hjertens gerne deltage lidt, indtil vidre tror jeg dog ikke det sker. Men jeg prøver, at få ham til det. Altså, hvis der skal store omrokeringer til, som omlægning af lån og den slags - så snakker vi selvfølgelig om det. Men i sidste ende, er det mig der ordner det og også tager stilling til, hvilket lån der tages. Heldigvis har vi ret ens syn på sagen, så det er også hans valg - men det er mig der har kontakten til banken.

Nu er Danmark jo også nået ret langt på ligestillingsfronten, men det undrer mig alligevel, at mændene ikke har mere trang til at have kontrol over de økonomiske forhold... ligestilling behøver jo ikke betyde at mændene afgiver alt kontrol ;)

Er det ikke helt normalt at kvinden er familiens projektleder? Dvs. den der har styr på fødselsdage, gaver, hvor vanter og solbriller og lim er, tilmelding til fodbold, indkøb af dansesko i den rigtige størelse, hvad der skal med når familien skal til stranden, osv? Så passer det vel meget godt, at det osse er hende der har tjek på økonomien. Ikke at jeg syn's det er smart eller den måde jeg vil ha' tingene til at køre på - men det er mit indtryk, at i rigtig mange familier er der ligestilling på den måde, at manden tager sin del af at hente og bringe og vaske og lave mad (sådan da), men at det med at ha' tjek på og bestemme hvad der skal laves og huske alt det der skal huske, det gør kvinden. Manden gør det når kvinder siger til.

Altså - her har vi tillid til hinandens dispositioner hvad økonomi angår. Det er ikke noget vi snakker om, og vi holder ikke stormøde når der skal købes nyt. Vi gør hver især det vi syn's er nødvendigt og fornuftigt. Ingen af os ville acceptere en økonomisk uansvarlig partner. Overhovedet. Jeg kører pr. definition ikke med overtræk eller forbrugslån eller det der bare ligner. Jeg sparer op, og der er penge på kontoen i slutningen af måneden. Jeg er vokset op med vaklende økonomi og konstante overtræk osv - aldrig mere. Jeg bruger ikke penge jeg ikke har - og jeg sætter helst mine penge i banken. Men jeg går ikke af den grund og overvåger vores økonomi eller min partners dispositioner; jeg er helt sikker på, at hun gør ting ordenligt. Alle vores konti er fælles - dvs. vi kan begge logge på netbank og se indestående og forbrug osv. Vi har hver vores lønkonto, og den bruger vi fra når vi køber ind og gør private ting. Men vi kan begge to se det hele - og vi logger begge to på netbank jævnligt, så vi ville se, hvis der skete underlige ting. Fruen har et vældigt system med at flytte rundt mellem konti, så vi får mest mulig rente og slipper for gebyrer osv. Jeg er sikker på at det er smart, men det orker jeg ikke at bruge tid på - så jeg følger ikke med i, hvad hun har gang i. Det må hun selv styre. Men jeg ville se, hvis pengene forsvandt. Men, altså - jeg kan slet ikke forestille mig at skulle bekymrer mig om denslags. Man kan da ikke ha' en partner der er så ubegavet. Det holder ikke.

Hos os er det manden min, som styrer det økonomiske. Han har været længere tid på arbejdsmarkedet, imens jeg færdiggjorde gymnasium og uddannelse, så det har bare været naturligt, at han har haft styr på finanserne. Vi har fællesøkonomi, og det kører rigtig godt. Når alle udgufter er betalt, så har vi hver især et sjat på kontoen, som vi selv disponerer over. Jeg har været en skovl til at styre mine udgifter og mit forbrug, men de senere år er jeg kommet efter det.

Før i tiden, i girokortenes tid, var det altid min mand er betalte regninger. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at se pengene forsvinde på den måde. Efter vi har fået netbank ordner jeg al det økonomiske. Det er jo bare tal :S Han hader computere, og ville hellere bruge 15-16 kr på hvert girokort end vove sig ind på computeren. Vi tager fælles beslutninger om større køb, men det er mig der tjekker hvornår vi kan tillade os at bruge pengene.

Før i tiden køre alt over min konto, men efter vi har fået en fælles konto til fælles udgifter kører det over min mands bank - og jeg synes det er svært at fælge med i hvad der sker, Vi er jdog rimelig gode til at tale om det og til at lave et budget der holder. Så må vi jo se om vi en dag får helt fælles økonomi...