Flyskræk og edderkopper - har du en fobi?

Forleden hørte jeg, at man som forælder skal være forsigtig med ikke at overføre sin frygt for forskellige ting til sine børn. Lider man af tandlægeskræk er der for eksempel stor chance for, at man overfører sin frygt til børnene. personligt er jeg ikke så vild med traffik - dvs. jeg er ikke specielt vild med at køre bil og har af samme grund kun amerikansk kørekort :dry: nå, men det er en helt anden sag... Hvad er I andre bange for? Edderkopper, flystyrt, tandlægen eller...???

Flere ting. Måske ikke ligefrem bange, men et hadefuldt forhold til mange ting. Hadefuld i forbindelse med irriterende, hold dig væk-agtig forhold. Edderkopper er jeg ikke bange for. De er simpelthen bare ulækre og skal dø. Ligesom andet kryb i 'mikro'str og flyvende ting også. Er ikke bange for at flyve. Men derfor flyder adrenalinet da alligvel lidt hurtigt. Og uanset om du fortæller dine børn om din frygt eller lader være - så læser de dig hurtigere end du tror! Så glem alt om det. Jeg fortæller også hvorfor, når jeg græder. Ikke bare 'ik noget' eller 'fordi'. Nej, jeg græder fordi webbie Tina har drillet eller fordi dette eller hint. Det tror jeg vil hjælpe langt mere at forklare børnene om sin frygt samtidig med det rent logiske "Jeg synes edderkopper er klamme, men jeg ved godt, at de ikke gør mig noget og er mere bange for mig end jeg for dem" feks.

Jeg HAAAAADER at køre over høje broer a la Storebæltsbroen. Jeg kæmper en kamp hver gang og har hvide knoer af at holde fast i døren. Jeg har ikke noget problem med kryb og kravl, bare de ikke bider eller stikker mig. Jeg er ikke bange for at flyve, men er da heller ikke totalt vild med det. Med mindre jeg kunne få en tur i mit nye yndlingsfly - Gripen. Jeg tror også, det er vigtigt at fortælle, hvorfor man reagerer som man gør. Det gør det hele meget nemmere at forstå!

KH Bibi skrev:

Jeg fortæller også hvorfor, når jeg græder. Ikke bare 'ik noget' eller 'fordi'. Nej, jeg græder fordi webbie Tina har drillet eller fordi dette eller hint.

... så er det da godt, at jeg er forummets duks, der aldrig kunne finde på at drille ;)

Ja - jeg HADER også at kører over storebæltsbroen. Ved ikke om børnene har lagt mærke til det, men det har manden :laugh: Så når han kører, kører han stille. Den yngste, er faktisk heller ikke vild med det. Jeg har det svært ved vand og højder, især sammen og især når mine børn er med.

Edderkopper og broer :dry: Edderkopper bliver jeg gal på nu, i stedet for bange. Broer har osse givet hvide knoer, men i lørdags da vi kørte over storebæltsbroen kiggede jeg roligt ned fra den :) Så måske er den skræk ved at udvande, det ville da være dejligt :)

Jeg er heller ikke begejstret for broer!! Har det nøjagtigt som Pia S og sidder krampagtigt og holder fast i håndtaget indtil vi er vel ovre. Men modsat Bellis, må det godt gå stærkt!! :laugh: Jeg er heller ikke HELT hooked på tuneller - Metroen har jeg nu vænnet mig til, men ellers...og specielt i udlandet hvor de ofte er flere kilometer lange :huh: Flyvning er heller ikke min foretrukne måde at rejse på, bryder mig ikke om at sidde i det der lille rør uden mulighed for at åbne et vindue og stå ud når jeg vil :laugh: Jeg har også kun amerikansk kørekort.

Det ville være så let at sige NEJ - for jeg kan ikke komme i tanke om noget jeg er bange for. Min datter Luise er skrækslagen for fluer, men prøver at overbevise sig selv om at de ikke er farlige. Freja er til gengæld bange for alt der larmer og kører. Da vi var i Sommerland Sjælland, stod hun pænt og ventede mens Luise prøvede alting.

Hm...tror jeg er lidt af en vovehals...elsker fart og spænding (rutchebamer, bungee-jump, riverrafting osv...), men er selvfølgeligt fornuftig i forhold til Anton. Er meget bevidt om ikke at lade ham få nogen forbier påduttet pgA en overpyldrende mor, da jeg har været vidne til flere af den slags situationer. Jeg synes fx det er fantastisk, at knægten ikke er bange for store hunde eller at ride på heste selvom han kun er 1½...det er bare med at holde fast i den retning (og så er det op til mig, at være så rolig som muligt og sige "Ja, hunden er sød, men idag skal vi ikke snakke med den"...når vi møder en muskelhund!!!:blink: ) -Og det virker til denne holdning giver pote, for han er ikke bange for ret meget, heller ikke ederkopper, som jeg ikke er så vild med...men igen, jeg er ikke bange for dem og prøver istedet at undersøge dem sammen med ham...bare så længe de ikke kravler på mig er jeg glad :woohoo: Det eneste jeg er bange for, er når folk kører tæt på motorvejen, da jeg selv har været i et trafikuheld for mange år siden...SÅ HOLD DOG OP MED AT TRÆKKE IND FORAN MIG...JEG PRØVER FAKTISK AT HOLDE AFSTAND!!! :laugh: :blink: :unsure:

Jeg er bange for hunde - og har desværre overført denne angst til min ældste søn. Det ærgrer mig, for specielt da jeg var barn, hæmmede det mig meget. Brød mig ikke om at komme hjem til nogen med hund, turde ikke gå forbi en hund på fortovet, selv i snor. Og så kan det gøre mig rigtig bange, når jeg ser en løs hund (specielt UDEN ejer men såmen også med)- hvorfor kan folk ikke have en snor på deres hund, når de er ude i "offentligheden"? Det irriterer mig grænseløst, når folk registrerer, at jeg er bange for deres hund, som står og snuser mig alle mulige steder, og så siger "han gør ikke noget" istedet for at få fjernet deres hund!!! - NEJ, hunden gør sikkert ikke noget, men jeg er sgu' bange alligevel og vil gerne have hunden på afstand!!!! Dem der er bange for edderkopper ved da også godt, at de ikke gør noget, men derfor er man jo altså bange for dem alligevel! Ih altså - så kom jeg da også lige af med noget galde.....