I vildrede (langt)

Var det mig, ville jeg gøre det, der var bedst for mine børn. Om det så i dette tilfælde var at bo i Danmark og gå i en ordentlig skole og have en glad mor men til gengæld måske aldrig se sin far, eller at bo i Grækenland sammen med sin far men til gengæld med dårlige skoleforhold og måske en meget deprimeret mor, det ved kun du. Jeg tror bare ikke, du er helt klar til at tage din beslutning endnu, så jeg vil råde dig til at tage en lang, alvorlig snak med din mand om, hvilke muligheder I har, og bagefter må du så beslutte dig for, om du tror på de ting, din mand har sagt eller ej, og så tænke dig rigtig grundigt om, inden du tager din beslutning. Husk, at du kan jo altid tage til Danmark, men er du først rejst, er det nok noget sværere at tage tilbage igen. Ved sådanne svære beslutninger plejer jeg ofte at benytte mig af et lille "trick", som går ud på, at jeg forestiller mig de mulige situationer intenst og livligt en ad gangen og forestiller mig, at det allerede er sådan, og så mærker rigtig godt efter, hvordan jeg har det med det. Føler jeg mig glad og tilfreds, eller føler jeg, at jeg har begået en fejl og alligevel hellere ville have taget den anden løsning. Det kræver absolut ro og dyb koncentration at gøre, men det kan til gengæld ofte være med til at rydde den sidste tvivl af vejen.

Hej alle sammen Tusind tak for jeres indlæg. Det har hjulpet meget rent følelses mæssigt at få skrevet det ned og selv læse det. Og det er dejligt at læse andres meninger. Hernede er mine venner delt i 2 lejre. Hjem med dig, og nej det fortryder du! Og til Frede ja det er dejligt og der er en masse solskin og frihed hernede, men når det ikke længere føles som nok, og man længes efter vejrskifte, så tror jeg det er på tide at tage hjem. Jeg har snakket med min mand, han kom til mig, efter at han var lagt lidt på is. Han sagde, at hvis jeg virkelig gerne ville hjem, så skulle jeg gøre det. Men han var rigtig bange for, at han mistede kontakten til pigerne. Og at det var derfor han var gået i baglås over det hele. Han var ikke bange for vores forhold skulle gå i stykker, det havde vi været for meget igennem til. Vi tog en lang snak om det hele, det var meget befriende at høre hans meninger om det hele. Der er ingen af os, der har lyst til at bo på fastlandet her, der har vi slet ikke noget netværk. Det ville blive for tomt. Men da vi lejer vores hus ud, vil der altid være mulighed for at komme tilbage på et senere tidspunkt, det var vi begge enige om var det bedste. Så det lange af det korte er, at jeg kommer hjem til okt-nov og min mand kommer i dec og tolbringer så lang tid han kan hos os :) Så mangler jeg bare at finde en lejlighed i Kbh S :S

Rigtig meget held og lykke med beslutningen, jennie... Lejligheden kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, men du må vist hellere starte søgningen for alvor nu ;O)

Ja, held og lykke med det.

Hej godt at høre i fandt en løsning på det hele.. ved her i frederikshavn, får man smidt lejlighederne i nakken næsten.. man kan bare ringe til et boligselskab.. og få de ledige lejligheder der er.. uden at blive skrevet op.. det gjorde vi.. :)også avisen.. håber du finder noget..

Hej mor til 3 Frederikshavn er lidt for langt væk desværre. Jeg er skrevet op i Allerød siden jeg var 15år, så det burde være muligt at få noget der. Det er ikke mit drømmested, men Ørestaden er desværre uden for min økonomiske rækkevide, det kan være jeg får råd en dag. Synes det er det perfekte sted :)

Held og lykke med det hele. Jeg håber at alt kommer til at gå godt for jer :)

Vil også gerne ønske rigtig meget held og lykke. Man kan kjo ikke andet end at blive berørt af din historie! Og med hensyn til de lykkepiller du nu tager, så lyder det ikke somom de alligevel nogensinde ville have gjort nogen gavn for dig i den situation du er /var i. Håber du bliver lykkelig og glad i Danmark og at i får det hele til at fungere sammen!

Hej tak til jer alle sammen. Jeg er nr 15 på listen til lejlighed, så det tager forhåbentligt ikke lang tid. Er der nogle fra Allerød og omegn der gerne vil mødes en dag?. Har ikke det store netværk der desværre. Med årene er alle spredt rundt omkring i landet. Venter på min digitale signatur, der bliver sendt til ambasaden, så kan jeg allerede nu skrive pigerne op til børnehave. Det er dejligt at det kan lade sig gøre, selvom vi ikke er i landet.