Nu græder jeg endnu mere...

Victor er død. Stille og roligt og udramatisk på gulvet hos dyrlægen. Mads var med. Da vi kørte hjemmefra frabedte far at tage med. Han græder aldrig. I dag gjorde han. Tim sagde "Nej tak, jeg kan ikke klare det". Mads var med. På den korte køretur græder han et par tårer og siger "Nu skal du væk fra den her verden...". Der er lidt forsinkelse, vi sidder og venter. Af og til sidder Mads og kigger på Victor og tørrer øjnene efter lydløs gråd. Jeg tuder højlydt. Nu er det vores tur. Den søde dyrlæge forklarer i Victors højde, hvordan det vil foregå. Den 1. sprøjte gives og Victor bliver træt. Mads ser alvoren og fælder en tåre. Vi sætter os på gulvet, Mads og jeg, ved siden af Victor. Han får den næste sprøjte og han småbjæffer og trækker vejret tungt. Vi snakker om, at han nu kommer op til Lonni, som har ventet 1½ år. Han kommer op til is, leverpostej og alt det han fik nej til her i vores verden. Og kødben, som er større end ham - som en dejlig veninde beskrev det. Victor er død...vi klapper ham og krammer ham og efterlader ham fredfyldt på gulvet hos dyrlægen. Sætter os ud i bilen og krammer hinanden. Så opdager jeg vinduet står åben til konsultationen og siger til Mads "Så, nu flyver hans sjæl op til Lonni i himlen" hvorpå Mads spontant vinker...(der brød jeg sammen) Han snakkede og snakkede i gråd hele vejen hjem om alle de gode ting, der ville være for ham nu. Alle de ting, som han fik nej til. Og om hans kone Lonni. I dag har mine drenge haft et stort hjerte. Mads har været med til dyrlægen og været med i situationen og følt stort og været med ved det sidste farvel til en hund, som har været der hele hans liv. Tim har følt så stort, så han kunne formulere, at han ikke ville med, for det ville han ikke kunne klare. Det er bare stort! Jeg er stolt af dem. Mors est quies viatoris - finis est omnis laboris

KH Bibi skrev:

Victor er død. Stille og roligt og udramatisk på gulvet hos dyrlægen. Mads var med. Da vi kørte hjemmefra frabedte far at tage med. Han græder aldrig. I dag gjorde han. Tim sagde "Nej tak, jeg kan ikke klare det". Mads var med. På den korte køretur græder han et par tårer og siger "Nu skal du væk fra den her verden...". Der er lidt forsinkelse, vi sidder og venter. Af og til sidder Mads og kigger på Victor og tørrer øjnene efter lydløs gråd. Jeg tuder højlydt. Nu er det vores tur. Den søde dyrlæge forklarer i Victors højde, hvordan det vil foregå. Den 1. sprøjte gives og Victor bliver træt. Mads ser alvoren og fælder en tåre. Vi sætter os på gulvet, Mads og jeg, ved siden af Victor. Han får den næste sprøjte og han småbjæffer og trækker vejret tungt. Vi snakker om, at han nu kommer op til Lonni, som har ventet 1½ år. Han kommer op til is, leverpostej og alt det han fik nej til her i vores verden. Og kødben, som er større end ham - som en dejlig veninde beskrev det. Victor er død...vi klapper ham og krammer ham og efterlader ham fredfyldt på gulvet hos dyrlægen. Sætter os ud i bilen og krammer hinanden. Så opdager jeg vinduet står åben til konsultationen og siger til Mads "Så, nu flyver hans sjæl op til Lonni i himlen" hvorpå Mads spontant vinker...(der brød jeg sammen) Han snakkede og snakkede i gråd hele vejen hjem om alle de gode ting, der ville være for ham nu. Alle de ting, som han fik nej til. Og om hans kone Lonni. I dag har mine drenge haft et stort hjerte. Mads har været med til dyrlægen og været med i situationen og følt stort og været med ved det sidste farvel til en hund, som har været der hele hans liv. Tim har følt så stort, så han kunne formulere, at han ikke ville med, for det ville han ikke kunne klare. Det er bare stort! Jeg er stolt af dem. Mors est quies viatoris - finis est omnis laboris

Og jeg tuder ved at læse det...... Knus og tanker til jer

Undskyld, det var ikke meningen. Jeg kan bare bedst lide at få mine tanker ud og gerne på skrift, når der er sket noget af værdi for mig. Og det er så alt der kommer ud og uden redigering. Ellers bliver det ikke så sigende, som jeg vil ha' det.

KH Bibi skrev:

Undskyld, det var ikke meningen. Jeg kan bare bedst lide at få mine tanker ud og gerne på skrift, når der er sket noget af værdi for mig. Og det er så alt der kommer ud og uden redigering. Ellers bliver det ikke så sigende, som jeg vil ha' det.

JAmen, du skal da ikke undskylde at du får andre til at mærke smerten gennem din beskrivelse... for det må man skam godt.

Men godt i gjorde dét for ham!! Det er næsten det mest bevægende, for øv hvor har jeg set mange gamle hunde med svære sygdomme der har lidt og lidt, fordi ejeren ikke kunne tage afsked.... Så sand dyrekærlighed, handler for mig OGSÅ noget om, at lade dyret have et dejligt liv, men i højeste grad også at det får en værdig død.... Kram herfra mig til dig og ungerne!!

Meget hjertesmerte skal der til, når man siger farvel til sine dyr. SÅ store og dygtige drenge du har der. :klap: Sidder selv lidt med en klump, for har besluttet at efter barnedåben, må Aqua (vores 11 årige tæve) også til de evige jagtmarker. Ville gerne nu, men det magter min mand ikke, der kom nærmest panik i stemmen, lidt sødt. Men september bliver kort for den aldrende dame, det skal jo også foregå mens man kan se sig selv i øjnene :dry: Knus og varme tanker, så må i kysse lidt på Junior

Tak, Titte. Den er god at huske på. Og tak til jer andre også. Fuck det er svært...

Og nu tuder jeg også, for vi kan jo alle sætte sig ind i at miste et dyr. Det er så forfærdeligt :(

Åh Bibi det er jeg ked af at høre, men hvor lyder det som en smuk og god afsked i fik med ham. Kan ikke gøre meget andet end at sende et kæmpe knus afsted i din retning. Knus Camilla

Tak...