mørk skrev:
I en af de der (vistnok ældre?) husstandsomdelte Karoline bøger, er der en virkelig lækker opskrift på æbleis. I opskriften serveres den med mandelbunde og smagskombinationen er, som jeg husker den, helt fantastisk.
Fandt den på arla.dk Tror den skal prøves i mindre forum, men lyder fantastisk lækker :uhm:
Mandelbund med æbleis
Dessert til 4-6
Æbleis
8 skrællede æbler i tynde både, fx coxorange (ca. 600 g)
½ dl vand
1 spsk sukker
2 pasteuriserede æggeblommer
85 g sukker (ca. 1 dl)
korn af 1 vaniljestang
2 tsk friskpresset citronsaft
1½ dl piskefløde
Mandelbund
100 g sukker (ca. 1¼ dl)
100 g finthakkede smuttede mandler
2 æggehvider
Smørristede mandler
25 g smør
25 g halverede smuttede mandler
Bagetid:
Ca. 35 min. ved 175°.
Næringsindhold
Energiindhold for hele retten: 11670 kJ
Energifordeling: Protein: 6%, Kulhydrat: 43%, Fedt: 51%
Ekstra information
Fryseegnet: Ja, Mandelbund
Tilberedningstid: 60+ min
Æbleis: Kom æbler, vand og sukker i en gryde. Kog æblerne ved svag varme og under låg i ca. 15 min., til de er møre. Blend æblerne eller purér dem gennem en sigte. Lad æblemosen køle af. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig "æggesnaps". Vend den kolde æblemos i æggeblandingen og tilsæt citronsaft. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i. Hæld ismassen i en form (ca. 1½ liter) og dæk den med alufolie. Frys isen i 3-4 timer. Rør i den 3-4 gange under indfrysningen. Isen skal være blød ved serveringen.
Mandelbund: Bland sukker og mandler. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Hæld blandingen i en smurt, meldrysset springform (ca. 22 cm i diameter). Bag mandelbunden midt i ovnen. Lad den køle af.
Smørristede mandler: Smelt smørret i en pande. Tilsæt mandlerne og rist dem, til de er gyldne. Spred dem godt ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
Ved serveringen: Kom isen på mandelbunden og pynt med mandler. Er isen hård, stilles den i køleskabet ca. 1 time før serveringen.
Kilde: Karolines Køkken
Karolines Køkken
Tænkte om andre skulle afprøve :side:
Anmeld