Sover din baby i egen seng eller hos jer?

Vi forsøgte fra seks måneder af at vænne lillemand til at sove i egen seng, men det gik dårligt. Masser af skrigeri. Først som et-årig efter intens brug af bogen "Godnat og sov godt" lykkedes det at få ham til at sove i egen seng. Det nyder vi nu! :P

De starter i egen seng, på vores værelse. Men ofte ender de I vores seng, da jeg falder i søvn under natamning. Det eneste min mand forlanger, er at jeg lige siger til, hvis baby er i smørhulllet, så han er bevist om, at vi er flere i sengen. Når de er omkring 6-8mdr. kommer de på eget værelse. Og så er reglen, at man skal falde i søvn i egen seng, men når mor og far er gået i seng, er det helt fint at komme op til os. Den mellemste kommer faktisk hver nat, hvor imod den store var holdt op - men efter en dårlig drøm, så kommer han nu også. De små sover hele natten hos sig selv - de har aldrig haft det behov. Men nu har vi også indrettet os, mhp. at de godt må sove i vores seng. Vi har en seng der er 180 bred, 2 dobbeltdyner, 1 enkelt dyne og utallige hovedpuder :lol:

Emma blev 2 år den 14-07-07 og hun falder i søvn i vores seng imens vi ligger ved siden af til hun sover og hun får en flaske og sove på. :blink: meget meget dårlig vane.. emma er vores 4. barn og har aldrig vænnet de ander til og skulle falde i søvn på denne måde... tror det er vores alder og vores erfaring der gør vi slækker sådan på det nu.. der er store spring mellem dem... den ældste er 19 år. nr 2 16 år nr 3 10 år og Emma nr 4. er 2 år. det er dejligt og være mor. så dermed også hyggeligt og putte med hende. Men nu må syntes jeg godt nok at jeg/vi ikke længere gider og bruges som sove bamser :laugh: Tag os sammen da hehe :laugh: Hilsen Malene

Emma-07 skrev:

Emma blev 2 år den 14-07-07 og hun falder i søvn i vores seng imens vi ligger ved siden af til hun sover og hun får en flaske og sove på. :blink: meget meget dårlig vane.. emma er vores 4. barn og har aldrig vænnet de ander til og skulle falde i søvn på denne måde... tror det er vores alder og vores erfaring der gør vi slækker sådan på det nu.. der er store spring mellem dem... den ældste er 19 år. nr 2 16 år nr 3 10 år og Emma nr 4. er 2 år. det er dejligt og være mor. så dermed også hyggeligt og putte med hende. Men nu må syntes jeg godt nok at jeg/vi ikke længere gider og bruges som sove bamser :laugh: Tag os sammen da hehe :laugh: vi bære hende ind i sin egen seng når vi går i seng og der sover hun hele natten.. Hilsen Malene

Sofie sover i sin vugge lige ved siden af min seng, i en af de smarte der kan skubbe tremmerne ned, så hun ligger ca. 10 cm. fra min næse. ;)

Jeg har altid sagt at børn ikke skal sove i sammen seng som forældrene - men hvor ændre man dog hurtig mening når man står i det selv. Jeg fik kejsersnit og havde virkelig mange smerter i maven så jeg fandt hurtigt ud af hvordan jeg skulle amme liggende om natten så jeg bare kunne få lidt søvn. Så småt kom han over i sin egen seng der stod ved siden af min, men da han var 5 måneder kom han på eget værelse - og det var bare det bedste, både for ham og for os (han begyndte også at sove igennem om natten) Nu skulle han bare lærer at falde i søvn selv - så jeg læste bogen "godnat og sov godt" og brugte nogle af metoderne i bogen. I dag er han snart 10 måneder, falder i søvn selv og sover fra halv 8 til 7 om morgen. Engang imellem (sjældent) vågner han brat tidlig på morgen og jeg kan kun få ham til at falde i søvn igen ved at han kommer ind i vores seng... :-)

Hej alle Jeg skriver fordi jeg/vi er kommet i den situation, at mit barn på 6 år ikke vil sove alene. Historien er, at hun stort set har sovet hos mig/ved siden af mig indtil for et halvt år siden hvor hun begyndte at sove på sit eget værelse. Det er gået fint, men jeg har sammen med min kæreste sovet i stuen ved siden af, så jeg har ikke været så langt væk fra hende. Nu flyttede vi så for en uge siden min/min kærestes seng nedenunder (bor i to etager) fordi vi har brug for et "almindeligt" soveværelse og ikke et barn på den anden side af døren. Situationen er dog nu den, at min datter cirka hver anden nat flipper ud og kalder på mig og kan ikke sove uden jeg følger hende op i sin seng og bliver der. Har prøvet at forklare hende at hun skal sove i sin egen seng og min kæreste og jeg sover i den anden og desuden "straffet" hende for at vække os ved at hun ikke kan få cola, slik, is og andre gode ting hun kan lide (ved godt det er en smule desperat), men hvad skal jeg/vi gøre ? Mangler virkelig ordentlig søvn og gode råd/erfaringer :? Vh. Enfar

Til Enfar Måske skal du gribe situationen an omvendt. Istedet for at straffe hende når hun gør noget forkert, så beløn hende ekstra, når hun gør noget rigtigt.... Når de har den der alder, så kan de ikke forstå konsekvensen - hvis jeg vækker min Far, så får jeg ikke slik (det hænger jo ikke sammen med handlingen) :) Så hellere sludre om problemet over en skål slik. Har du prøvet at spørge hende om hun har en ide til hvordan hun kan sove alene uden at vække jer? Mangler hun lys? Kan en ny bamse gøre tricket? Eller måske en walkie talkie :laugh: Det er jo lidt utrygt for sådan en lille størrelse, at sove alene oven på, imens i sover neden under...det er jo nyt for hende, og hun er sikkert lidt bange. Så giv det lige lidt tid. Tag hende med på råd så i får nogle aftaler..... Du kunne også købe et kæledyr til hende :woohoo:

Min søn på 6år, har sovet for sig selv længe - men efter en fugl fløj ind i ruden, gentagende gange, hvilket lød som om, der var nogen der prøvede at bryde ind - så sover han dårligt og kommer, hver nat ind i vores seng. Min mand sover ikke fantastisk (han lægger sig ved ham) da han ligger på tværs og sparker, snakker og går i søvne. Men vi mener, at lige nu har han brug for det, for den ekstra omsorg. Nogen gange lægger vi ham i fodenden eller på en madras - når han er for urolig. Problemet hos jer er jo, at du altid har sovet ved hende, eller tæt på hende. Nu har dig og kæresten så bestemt, at det behov har I ikke mere, nu vil I have voksen soveværelse - men hvordan skal hun reagere på det?? Det er jo jeres valg ikke hendes. Og kan godt forstå hun bliver utryg, når I faktisk siger, at I ikke vil sove ved hende mere (som I ellers altid har gjort) og at I rykker i en anden del af huset. Jeg forstår godt, at I vil sove selv, (selvom vi herhjemme altid siger velkommen til de børn der kommer, i løbet af natten :) ) men lige nu gør i det på jeres præmisser og ikke hendes. Og jeg kan selv huske, hvor utryg man bliver, når man ikke længere må sove hos forældrene. Så start evt. med en madras på gulvet, ved siden af jeres seng, som hun må sove på - EFTER hun er faldet i søvn i hendes egen seng. Lad hende hører lidt musik/historie på cd, og ellers som Helene siger. Snak med hende om det.

Silje startede de første par uger med at sove hos mig i sengen, men kom så over i sin vugge ved siden af vores seng. Da hun var omkring 5 mdr. flyttede vi hendes tremmeseng ind i vores soveværelse, hvor hendes vugge stod før. Hun er nu 6 mdr. og sover på sit eget værelse og har gjort det uden problemer fra første dag af.....