Mit lille kære brokkehovede

Jeg oprettede egentlig profilen her for at lede efter et muligt svar, men fandt ud af at det nok er lidt lettere at kaste spørgsmålet ud selv :). Så kender i noget til dette, og har bare lidt gode råd ??? Min dreng på 9 ½ mdr startede livet med skæv og fastklemt ryg flere forskellige steder hvilket jo tager en eeeevighed før man opdager det, ca 15 uger i gråd og fortvivlelse. det gjorde jo ondt når vi rørte ham. Vi prøvede alt, til sidst hjalp et eller andet og han vågnede 10 januar og var en helt ny baby. Græd aldrig, smilede og var nysgerrig. Wouw. Han smiler stadig en del, men er nu gået over i en længerevarende brokken, klynken, "kunstig gråd" (den der går over i et smil når man så kigger ;) ). På mig virker han meget utilfreds, utålmodig og direkte gal på verdenen. Jeg kender til Tigerspring, men han er ikke i "hans uge endnu". Kravle forsøger han lidt, men opgiver hurtigt hvis det ikke lige går som han vil. Gå vil han gerne, men gider ikke rigtig forsøge at rejse sig. Hjælper ham gerne med det hele, men er også bevidst om at han skal lære sin verden på egne ben også. Han er hjemme hos mig, men bliver ugentlig stimuleret af andre børn her. Han bliver også hurtig træt da han er et meget aktivt barn, hvilket jo kan forklare en del af brokkeriet. derimod er han glad og vedholdende når vi er ude, zoo oll. Men phuuu det er jo hverken sundt for ham eller mig at fise Danmark tyndt hver dag i dagens lyse timer :laugh: . Måske er det hele lige til. Kedsomhed, vokser hurtigt, vant til 100% opmærksomhed NU etc etc, men hvad siger i ? Kh Jeanie :)

Uden at komme til at træde nogle over tæerne, så tror jeg måske, at han er overstimuleret. Og derudover, så er der noget separationsangst på vej, så hver gang du kigger væk eller går væk, så vil han ha' mere dig.

Alle svar er velkomne og brugbare så ingen bliver trådt over tæerne her :) . Sundhedsplersken mente han evt kedede sig så ja :) :)

Der er nok stor sandsynlighed for at brokkeriet forsvinder uden at du nogensinde finder ud af, hvad det gik ud på. Det bedste råd, en veninde gav mig, da jeg fik barn, var at "alt er en overgang". Og jeg har mange gange tvunget mig til at tænke sådan, når jeg har været frustreret over madsvineri, "grundløs" klynken, nattetisseri osv. Begge mine børn har i udpræget grad haft deres ture i forbindelse med tigerspringene. Og jo ældre de er blevet, jo længere har deres "umulige" perioder varet. Måske gælder det også hos jer? Derudover er det vist helt almindeligt, at børn kan blive dybt frustrerede over at VILLE kravle - men ikke kunne. Eller at VILLE spise sig mæt alene - men ikke have motorikken til det. Der er rigtigt mange ting, man lærer hurtigt efter hinanden i de første år. Jeg synes, at du skal lave en stille og rolig hverdag med din søn. Sørg for en fast dagsrytme og sørg for, at I i én af hans vågne perioder laver noget rigtigt hyggeligt sammen. I kan møde andre børn, I kan tage i zoo, I kan tage i svømmehallen - men I kan lige så godt gå ned på legepladsen på hjørnet, plaske i havebassinet sammen, gå den sædvalige tur ned for at kigge på ænderne - eller hvad I nu plejer at gøre. Aktiviteten skal altså ikke blive så stor og vigtig, at drengen ikke får den søvn, han har brug for, når han har brug for den. Og den skal heller ikke blive så stor for dig, at du bruger al din fysiske energi på at trille barnevogn i timevis og din psykiske energi på at finde på og planlægge. Iøvrigt skal børn på 9 1/2 måned ikke absolut i zoo eller svømmehallen for at stimuleres. Du kan tage ham i bæreslyngen, når I tager i supermarkedet, sætte ham i græsset ved siden af dig, når du hænger vasketøj til tørre udenfor eller synge for ham, når han sidder i sit badekar. Altså helt almindelige ting, der hører til hverdagen. Prøv det ene eller det andet... men om en måned er det garanteret overstået...

Jeg smiler og sukker :) . Tak for dit dejlige svar Johannemor :)