Forleden spørger en af børnene på 4½ år i bhv mig til min mor, og jeg siger at hun er død. Det ved jeg godt siger M, ligesom min morfar. Ja, siger jeg. Min mor er en stjerne der lyser om natten siger jeg til ham. "Min morfar er ikke en stjerne, han er jo begravet på kirkegården, og stjerner kan man ikke begrave"
Senere på dagen griber en af pigerne tråden igen, og da hun kun lige er fyldt 3, er det lidt uforståeligt at man kan have en død mor.
"Er du ked af det Titte" siger hun til mig, og det siger jeg så at jeg er nogen gange, og at jeg nogen gange er ked af det uden at jeg græder...
Så kommer hun hen til mig, giver mig et knus og siger "ved du hvad, jeg skal nok købe en ny mor til dig", og så løber hun ellers ud på legepladsen....
Herlige unger, de går sku lige ind under huden på mig!
Anmeld
