At være konsekvent - og ikke synes om det.

Vore den mellemste, han er 4 år. En dreng med krudt i og temperament. Det har han haft siden han var lille bitte (han ligner faktisk sin far en del :dry: :laugh: ) Nå, men han prøver virkelig grænser af - indtil vidre har det kun være hjemme. Dagpleje og børnehave har altid kun kendt ham som en meget blid dreng. Efter han er kommet i ny institution (samme børnehave - nyt hus) og de store gik i SFO, er han begyndt at folde sig lidt ud i børnehaven. På det sidste har det været helt tosset herhjemme. Det kommer meget i perioder. Han driller, slår, råber og hører ikke efter. Vi har en skammel i gangen, her kommer han ud og sidde i 2min. Det plejer at virke rigtig godt (skældud og den slags har absolut ingen effekt) Men idag, han blev ved og ved. Han hørte ikke efter, han rejste sig og kastede med sko. Så jeg sagde "hvis du ikke sætter dig, inden jeg har talt til tre - kommer du i seng" han satte sig ikke, så han måtte jo i seng. Bar ham skrigende og sprakende ind i seng, klædte ham af og lå med ham - imens han bare skreg nej,nej, nej. Efter 1/2 time faldt han til ro, bagefter prøvede han så at sige han ville se tv/op og den slags, jeg sagde nej og han blev lidt sur igen. Efter en times tid, lægger han sine små varme arme om mig siger jeg ikke må gå - og lægger sig til at sove. Øjjjj jeg synes det er svært, når han ligger der og er så trist. Men jeg blev liggende ved ham og nussede ham, selvom han skreg. Og så lå jeg med ham i en halv time da han var faldet i søvn. Nu sover han. Men mit hjerte bløder for ham. Jeg ved det er det bedste, for han kan være virkelig styg, hvis vi ikke er konskvente, men så langt ud, har han ikke taget den før. Og med storebror oplever vi slet ikke den slags. Imorgen skal han med mig ud og spise og så skal han ind til farmor, alene, og forkæles lidt. Det tror jeg han trænger til. Uhh min lille dreng, har bare lyst til at hente ham og sidde og putte med ham :blush:

Jeg forstår dig så udmærket! Mads var yngre, da han foldede sig ud. Det eneste, som hjalp, var også at holde ham tæt ind til sig og tale roligt og nusse i håret. Det fandt jeg bare først ud af, da jeg havde brugt både den ene og den anden form for skæld ud og 'straf'. Det var sygt hårdt. Jeg føler med dig/jer...

Her det den 6-årige der har temperament i perioder og som hverken vil det ene eller det andet - eller høre efter.... :( Så jeg ved godt hvad du mener, og tager også udgangspunkt i de ting du nævner - synes det fungerer bedst.

Kan godt forstå du syntes det er svært og hårdt. Min søn er kun 1½ og har samme tendenser - vi har også stor succes med "skamlen i gangen", men jeg gruer lidt for fremtiden.... Håber på det bedste!

Stor ros til dig for at bevare roen og få en god slutning på en dårlig episode. Jeg havde stort set selv samme oplevelse igår. Hvorefter en halv times gråd min mand råber ad ham at han skal stoppe. Dette havde ingen effekt. Jeg sad også selv hos ham til han faldt i søvn, og havde god samvittighed, fordi jeg føler jeg gør det rigtige og at vi ikke endte med at blive drøn-uvenner (som der desværre sker andre gange, hvis jeg ikke har det samme overskud). Jeg tror på at de indimellem blot er utrøstelige og det er et råb om opmærksomhed og kærlighed - og det er kun godt hvis man har overskud til at kunne give dem det. Det er vanvittig frustrerende, fordi man føler sig magtesløs, og bliver også irriteret over at de ikke hører efter. Men ja ellers kan jeg kun bakke dig op i timeout eller afledningsmanøvre. Og så minder jeg altid mig selv om at alt er stadier, så det går over igen.