Ordentlig farvel til sit barn??

min søn started i vuggestue sidste mandag, og jeg har set forskellige forældre siger farvel til deres børn men blev mest chokoret over hvor stresset forældre er, at de bare "planter" deres barn på stuen og går, uden at sige ordentlig farvel Hvordan siger du farvel til dit barn når du aflevere hende/ham i institutionen??

I Mads' fritter har de et vinkevindue. Så Mads x'er sig ind og bagefter går vi ud til vinduet. Jeg går ud og vi fjoller lidt og jeg vinker. Når jeg så skal gå, sænker jeg armen og vinker igen og går. I børnehave og vuggestue var der også vinduer, og det foregik på samme måde. Nogle forældre vælger den hårde måde, måske af to årsager. Den ene er et barn der græder, den anden er et barn der ikke gider vinke...

Min dreng VIL vinke... det tager lidt tid. Min ældste går bare. Andre børn leger med det samme. Sådan er børn så forskellige. Man mærker bare efter på sit barn- så går det hele af sig selv.(mor til 3)

Jeg kysser altid Willy farvel og vinker til ham, så han ved at jeg kommer igen

Det skifter, hvordan børnene vil sige farvel, så vi har ingen faste ritualer - udover kys/krammer. Lige nu er begge børn glade, når de bliver afleveret, og den 3-årige må man nærmest minde om, at nu går man, fordi hun allerede er fuldt i gang med at lege. I andre perioder er det noget med at aflevere barnet til en pædagogs arme, eller at de vil vinke ved (glas-)døren, eller at de er utrøstelige ligegyldigt, hvad vi gør (det er heldigvis sjældent). Med jeg er altid meget tydelig med at sige farvel, inden jeg går - både fordi det har jeg fået at vide er vigtigt (af pædagogerne, dengang jeg var ny) og fordi jeg nu, hvor jeg har børn på to stuer, kan gå lidt frem og tilbage, inden jeg for alvor går ud af døren, og det ikke nødvendigvis er tydeligt for den ene eller den ande, hvornår jeg stadig er i huset, og hvornår jeg er gået.

Willysmor skrev:

Jeg kysser altid Willy farvel og vinker til ham, så han ved at jeg kommer igen

Betyder et kys og et vink, at din søn ved, at du kommer igen? Det tvivler jeg på. Jeg synes ikke at det er afgørende om man kysser, vinker eller hopper på hovedet:) , men at hver enkelt familie har det godt med den metode, de har valgt. Men du kan da have ret i, at der er forældre, der har meget travlt om morgenen inklusive mig selv. Jeg afleverer nogle gange min søn kl. 6.30, da jeg skal møde på arbejde kl. 7.00. De morgener er der ikke tid til meget andet end at tage tøj af og madkasserne i køleskabet, men jeg siger da farvel til ham. Det er ikke altid at han vil kysses ej heller vinke farvel, men som regel stjæler jeg et kys, kun for min egen skyld:)

Med mine på 3 og 5 år, skal man være GODT fremme i skoene for at få lov til at sige farvel. De når lige ind på legepladsen og så er de forsvundet!!! Så vi siger somregl farvel udenfor porten:laugh: Og om eftermiddagen er de ikke til at RIVE hjem! Så skal de liiige det ene og det andet, og liiige sige farvel til nogen fra stuen og liiige have et æble med i hånden, og liiige nå at lave en legeaftale ect.... Skole drengen derimod siger jeg farvel til udenfor klasse lokalet, og inden jeg når ud til trapperne, så kommer han løbende og skal have et ekstra kys og et ekstra kram.. Synes de har mange forskellige perioder! De små har engang imellem nogle vinke perioder, hvor de sidder bag ruden og kysser på glasset, og hvor jeg render rundt udenfor og spjætter med benene og finder på sjove gangarter til mega morskab for ungerne. Men det er mere i vinterperioden hvor de bliver afleveret i den indendørs børnehave....

Jeg eller rettere min mand er så en af de forældre du "kalder" stresset, når vi afleverer. Det kun af den grund at det er sådan pigerne vil have det. Hvis vi bliver for længe, tror de at vi skal blive hele dagen. Nogle af børnene i den børnehave jeg arbejder, bliver så stressede og forvirrede over at mor skal pylre og nysse og ritualer, hvor man bare enten siger eller bare tænker, "så gå dog" og få det overstået. Og det er faktisk mest en mor-ting.

Hos os har har vi altid sagt farvel med 1) en orientering om hvad der skal ske senere ("i dag henter mor dig", "i dag henter jeg dig sent", "i dag kommer jeg tidligt og så skal vi ned til øjenlægen", osv), og så et kram. Da jeg kørte datteren ind i vuggestuen vinkede hun pligtskyldigt ved vinduet de to første dage (pædagogen ville jo så gerne), men så gad hun altså ikke det mere. Nu lyder det måske lidt barsk, men mit indtryk er, at når mor hopper på et ben foran vinkevinduet, vinker i 10 min, og ikke mindst når mor og barn opfører den store græske tragedie inde på stuen inden mor oprevet forlader lokalet med røde kinder og håret i uorden, så er det fordi moren har et problem, ikke barnet, og fordi det tilfredsstiller morens behov for at føle sig uundværlig. I vuggestue og børnehave har jeg set *så* mange mødre med den der åh-åh-åh-din-lille-stakkel attitude, og detender da osse med, at når mor er sådan tror barnet naturligvis på, at det er noget forfærdeligt der er ved at ske.

Lars F skrev:

Nu lyder det måske lidt barsk, men mit indtryk er, at når mor hopper på et ben foran vinkevinduet, vinker i 10 min, og ikke mindst når mor og barn opfører den store græske tragedie inde på stuen inden mor oprevet forlader lokalet med røde kinder og håret i uorden, så er det fordi moren har et problem, ikke barnet, og fordi det tilfredsstiller morens behov for at føle sig uundværlig. I vuggestue og børnehave har jeg set *så* mange mødre med den der åh-åh-åh-din-lille-stakkel attitude, og detender da osse med, at når mor er sådan tror barnet naturligvis på, at det er noget forfærdeligt der er ved at ske.

http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/mistick_iagree-7a48bf3a6053f348f878cf7bc32d8483.gif Og sådan har jeg det lige sådan med indkøringsperioder. De er også for voksne. Børn er som oftest skide ligeglade.