Får dit barn Sukker?

Forleden var min søn(10 mdr gl.) og jeg ned og hented noget mad på en restaurant, og de gav ham en slikkepind uden at spørge mig om lov, jeg tog slikkepinden fra ham. han er trods alt kun 10 mdr min kone og jeg syntes ik at små børn under 3 år burde fodres med sukker... Hvad syntes du? Overreagere vi?

Jamen jeg er helt enig, Ingen Sukker til børn før de er 3 år, men detr kan desværre ik undgås

Ja, I overreagerer. Hvordan vil du få det ud af rugbrød, frugt, grønt. Vi er enige om, at der skal spørges, før der serveres. Men ligefrem at forbyde sukker til børn - come on. Det dør man heller ikke af - tro mig. Men lad os få den frem igen http://www.voresborn.dk/debat/debat-ordet-er-frit?func=view&catid=13&id=4492&limit=25&start=50#5115 så må vi se, om folk har ændret sig på de få uger siden sidst.

Jeg forsyår godt, at du tog den fra ham; Der er ingen grund til at introducere slik til så små børn. Dog nok mere pga alle tilsætnings- og farvestofferne end pga sukkeret.

Jeg kigger på mine unger - de spiser enormt mange grøntsager, godt brød, mangert kød, drikker meget vand, frugt og grøntsagssafter og trives. Så sukker her er helt i orden, og de får somregl det de vil have, sålænge det er indenfor rimelighedens grænser..... Og de må også få Nutella og pålægchokolade, sodavand og smør. De er i forvejen så tynde, at jeg bliver nødt til at knalde nogle kalorier oven i alt det sunde.

Jeg kunne faktisk kopiere HeleneKs indlæg. Sådan er det også her.

Det kan da godt være - men jeg syntes han spiser sundt og varieret - han "æder" næsten alt og hele tiden. Vi undgår slik og den slags i hverdagene - men engang i mellem får han det i weekenderne i små mængder. Hos os er vi ikke tilhængere af sodavand, så det drikker vi meget sjældent, og Carl ligner et vandfald, når han får snuppet en kop fra os - der er jo bobler i....så det kommer hurtigere ud end ind.. :silly: Men til hverdan er det ok med juice om eftermiddagen, men eller drikker vi mælk og vand. Syntes altså vi lever rimelig sundt hjemme hos os... (for et årstid siden lagde vi vores livsstil - ikke fanatisk, men bare sådan ved at tænke lidt mere over hvad vi putter i munden.. og man kan se det på vægten...) Det var vis det jeg har at tilføje... Vinnie Carl 1½

Okay... nede i vores vuggestue får børnene konstant sukker, og der har jeg måtte tale min sag op til flere gange, jeg ender med at hente et meget hyper barn fra vuggestue hver dag

Har ca. samme holdning som Helene og MetteNB. Men mine børn er bestemt heller ikke kostfornægtere, de er nogle små livsnydende, madglade bæster, der sætter pris på og går højt op i god mad - også "den rigtige". Så de får helt sikkert, hvad de skal have af vitaminer, fibre, mineraler og alt det gode. Men hvis man har et barn, der er småtspisende og sjældent har appetit til aftensmaden, fordi det har fået et stykke fødselsdagskage i SFO'en om eftermiddagen og en slikkepind forærende i en butik på vejen hjem osv. osv, ja så kan jeg sagtens forstå, at det er frustrende med alt det sukker, de bliver budt på her, der og allevegne. Og jeg synes slet ikke der er nogen grund til at give så små børn slik, jo længere tid man kan holde det fra dørene jo bedre, så jeg havde gjort som jer og sagt nej tak. Det skal de såmænd tidsnok få smag for, det er sjældent noget der skal læres. Min den ældste var ca. 2 år, da hun begyndte at få lidt slik af og til, og jeg kan da huske masser af episoder inden da, hvor jeg blev stemplet som den ledeste ravnemor, fordi jeg sagde klart nej tak til slik og sodavand på min datters vegne. Husker bla. engang til en større fest, hvor en eller anden (sikkert) velmenende bedstemor, syntes at det var "SÅÅÅÅÅ synd" at min ca. 15 mdr. gamle datter, ikke måtte få en ordentlig håndfuld matador mix (det tarveligste og ulækreste slik man kan forestille sig) og oplevede også tit dengang at stå i en butik og så kom en venlig ansat dinglende med en kurv, der bugnede af farvestrålende slik-poser og slikkepinde lige i børnehøjde; "må hun godt få en?" Og når nu ungen HAR set slikket, så er det altså at man skal være et ualmindeligt dumt svin for at sige nej.. Eller ihvertfald have en god rygrad og stærke principper :) Men det var dengang, nu tager jeg det som sagt rimeligt afslappet :)

Har ca. samme holdning som Helene og MetteNB. Men mine børn er bestemt heller ikke kostfornægtere, de er nogle små livsnydende, madglade bæster, der sætter pris på og går højt op i god mad - også "den rigtige". Så de får helt sikkert, hvad de skal have af vitaminer, fibre, mineraler og alt det gode. Men hvis man har et barn, der er småtspisende og sjældent har appetit til aftensmaden, fordi det har fået et stykke fødselsdagskage i SFO'en om eftermiddagen og en slikkepind forærende i en butik på vejen hjem osv. osv, ja så kan jeg sagtens forstå, at det er frustrende med alt det sukker, de bliver budt på her, der og allevegne. Og jeg synes slet ikke der er nogen grund til at give så små børn slik, jo længere tid man kan holde det fra dørene jo bedre, så jeg havde gjort som jer og sagt nej tak. Det skal de såmænd tidsnok få smag for, det er sjældent noget der skal læres. Min den ældste var ca. 2 år, da hun begyndte at få lidt slik af og til, og jeg kan da huske masser af episoder inden da, hvor jeg blev stemplet som den ledeste ravnemor, fordi jeg sagde klart nej tak til slik og sodavand på min datters vegne. Husker bla. engang til en større fest, hvor en eller anden (sikkert) velmenende bedstemor, syntes at det var "SÅÅÅÅÅ synd" at min ca. 15 mdr. gamle datter, ikke måtte få en ordentlig håndfuld matador mix (det tarveligste og ulækreste slik man kan forestille sig) og oplevede også tit dengang at stå i en butik og så kom en venlig ansat dinglende med en kurv, der bugnede af farvestrålende slik-poser og slikkepinde lige i børnehøjde; "må hun godt få en?" Og når nu ungen HAR set slikket, så er det altså at man skal være et ualmindeligt dumt svin for at sige nej.. Eller ihvertfald have en god rygrad og stærke principper Men det var dengang, nu tager jeg det som sagt rimeligt afslappet :)