Jow jow, jeg har været ved tandlægen idag, og skulle have min bagerste kindtand hevet ud. Der var stort set ikke noget tand tilbage, og der blev derfor tale om en elevator... Jaaaaa jooow tænker jeg så, og forestiller mig en mindre operation, med en masse anordninger koplet til min mund.
Jeg bad om en forklaring, og den rare tandlæge fortæller mig så, at det i virkeligheden bare er et slags brækjern.... Godt så, min hjerne går straks i panik, og jeg må bede hende stopper hvert andet øjeblik, for jeg skal lige høre om jeg nu også er HELT bedøvet... (jeg har på dette tidspunkt fået så meget bedøvelse at selv min drøbel er bedøvet, og jeg faktisk får svært ved at trække vejret, og synke) men hun forsikrer mig at selvfølgelig er jeg følelsesløs i tanden, og at den faktisk nu er næsten ude...
jeg fatter mod, åbner gabet, og vupti. Knas og smut, så var den tand ude.... skøøøønt er det, jeg bløder næsten ikke, og behøver ikke engang vade rundt med munden fuld af vat...
Så nu er jeg en tand fattigere. Hunde sulten og ude af stand til egentlig at spise noget.
Til gengæld ser det ud til at min ellers gemte visdomstand måske vil komme frem, og gå ind og overtage pladsen, og så mangler jeg jo ikke nogen tand alligevel, i den sidste ende....
Men bibi, var det ikke mere nøærliggende at kalde dimsen for et brækjern eller lignende?
havde jo i min vildeste fantasi forestillet mig, at der skulle bores gennem tanden, sættes en dims på, som så ville presse tanden ud inde fra... men så besværligt var det jo slet ikke...
og faktisk kun lidt skræmmende...
Anmeld