..............jeg inddragede ungrnes fjernsyn for lidt over et år siden - jeg synes der gik for meget wii, playstation og tegnefilm i dén. Da de første abstinenser havde lagt sig, begyndte vi rent faktisk at se mere til hinanden. Vi snakkede meget mere på tidspunkter hvor vi ellers ikke snakkede så meget. Jeg blev selv nødt til at tage initiativer til nogle lege og aktiviteter (som nok var det hårdeste). Og madlavning mm blev ligeledes mere besværligt fordi jeg ikke bare kunne parkere dem inde foran skærmene, og mine halve og hele timer for mig selv, blev også spoleret af unger.
Så et eller andet sted, var det nok MIG der havde mere brug for fjernsynet end ungerne - det passede jo børnene for mig når jeg ikke selv orkede:) - og det kunne godt være ofte!
Jeg er ikke selv fjernsyns typen, jeg orker sjældent at se TV og somregl ser jeg kun fjernsyn efter midnat, og kun i perioder. Her er det ikke bare noget der kører.
Og i starten da jeg havde fjernet ungernes fjernsyn, så blev de totalt handlingslammet - de havde svært ved at forholde sig til stilheden, og til at tænke en tanke i et stille rum....og synes det var svært at koble fra.
Nu her et år efter, har jeg sagt de godt må få deres fjernsyn tilbage, men nu vil de slet ikke have det:laugh:
Vi har fjernsyn i stuen, og hvis de engang imellem vil spille konsolspil, så låner de deres storebrors fjernsyn. Og det synes de er rigeligt.
Så jeg synes det har været en succes.
Og før i tiden hvor de kom hjem fra insitutionen og lå og sumpede fjernsyn. Ligger de nu stille og roligt og kigger i bøger, og nyder at hvile ørerne efter en lang dag i skole/insitution - helt uden at forstyrre hverken madlavning eller mine halve og hele timer for mig selv.
De er også blevet MEGET bedre til at lege - sammen, men også hver især.....
Anmeld
