Må dit barn sige dumme?

Nu kan Lea ikke snakke endnu, men jeg tænker lidt på, at jeg ikke synes at ordet dumme er så slemt. Indtil en vis alder, så har de jo ikke helt nemt ved at udtrykke, og kan selvom de er 5 år, måske have lidt svært, ved at finde andre ord, der måske var mere passende end 'dum' I stedet for at de siger 'Øv, Emil tog den bil, jeg ville lege med - det er jeg ret træt af!' Så kommer det jo ofte til at lyde 'Øv, Emil er dum!' Men det er ikke helt nemt, at få formuleret sig i dne rigtige retning! Måske lidt kærlig skubben i dne rigtig retning ;)

Nej, det må han ikke.. kan godt følge argumentet i at der er værre ting han kunne sige, men det er ikke et princip jeg opdrager efter ;) Han skal lære, at man taler pænt til hinanden, og der er ALDRIG nogen gyldig grund til at kalde nogen for noget som helst. så må man finde en andnen måde at udtrykke sig å, og det tror jeg sagtens man kan lære børn.

Han skal lære, at man taler pænt til hinanden, og der er ALDRIG nogen gyldig grund til at kalde nogen for noget som helst. så må man finde en andnen måde at udtrykke sig å, og det tror jeg sagtens man kan lære børn.

Jo. Men man kan osse lære børn (og voksne), at det er vigtigere at være pæn end at være ægte - og at man derfor skal sluge sine følelser og især sin vrede (for vrede er bestemt ikke pænt). Det går især ud over piger, som jo skal være 'pæne piger'. Ja, man skal lære at udtrykke sine følelser på en acceptabel måde for at kunne fungere socialt. Men for at kunne det skal man kunne mærke dem og behandler sin egen mave-reaktion - og det lærer man ikke hvis man med det samme får et 'du må ikke sige 'far er dum'' i hovedet. Jeg syn's godt et barn må sige 'du er dum'. Og syn's at far er dum. Det er et udtryk for hvad der sker i barnet lige nu, og det syn's jeg man skal tage alvorligt - bl.a. ved at tale om hvad der ligger under, hvordan man mærker neden under, hvordan man kommer videre - og hvordan man taler i den situation'. Det tager tid at lære, og den tid skal man give barnet. Desuden er jeg nogen gange lidt træt af al den her pakken ind i girafsprog og hvad ved jeg. Nogen gange er det altså befriende at kalde en skovl for en skovl - osse når skovlen er ens far.

Det kommer da fuldstændigt an på barnets alder og på situationen. Et mindre barn, der siger 'Dumme far', mener jo ikke andet end 'Jeg er meget vred på dig nu og kan ikke lide det, du gør' - men det har ungen jo ikke en ærlig chance for at udtrykke, og så er 'Dum' helt i orden med mig. Vi voksne er i næsten enhver forstand børnene overlegne, og hvor må man da føle sig afmægtig som barn, når man gang på gang kommer til kort og ikke evner at formulere sin frustration med andet end 'dum' - og får man så oven i købet en straf for dét, synes jeg altså, det er meget forståeligt, hvis det udløser voldsom frustration. Selvfølgelig skal børnene med tiden lære, at det er mere korrekt at sige 'Jeg synes, det er dumt af dig at sige sådan' eller lignende - men helt ærligt: Når jeg er oppe i det røde felt, udtrykker jeg mig bestemt heller ikke altid lige velovervejet og behersket - og kan godt bruge ord, der er værre end 'dum'. 'Dum' er vel det modsatte af 'sød' i børnenes forståelse og har intet med lav intelligens at gøre. At en voksen gentagne gange kalder sit barn dumt er til gengæld groft og nedbrydende for selvtilliden - her har ordet jo en langt værre betydning.