skifte børnehave - eller ej?

Jeg har i dag været henne at se en børnehave, som mine to børn - 2 og 4 år - har fået plads i efter sommerferien. Børnene har stået i overflytningskø siden efteråret, fordi der har været en masse personaleuro i den nuværende institution, og det er gået ud over det pædagogiske indhold især for den store. Men selvfølgelig skal de kun flyttes til en anden institution, hvis vi er sikre på, at det bliver bedre. Lige nu er problemerne ikke overvældende, jeg er bare ikke spor overbevist om, at de for alvor er løst og frygter, hvad der sker, hvis de dukker op igen. De gode ting ved den "gamle" institution er: Velfungerende grupper af jævnaldrende børn (den store skal i skole til næste år og følges med 10 andre)/ et velfungerende pædagogteam i den 2-åriges gruppe / det velkendte / børnene er oftest glade for børnehaven. Det dårlige er: Den snart 3-årige skal blive i "småbørnsgruppen" sammen med sine jævnaldrende plus nogle flere helt små / dårlige udearealer / få udflugter til andre legepladser / stor personaleudskiftning pga samarbejdsproblemer. De gode ting ved den nye institution er: En kæmpestor have, som børnene leger meget i / en velfungerende gruppe pædagoger. Det dårlige(?) er: Kun 16 børn, heraf to piger på samme alder som min store dreng - til gengæld fast samarbejde med 5-årsgruppen i en anden institution / det nye. Hvordan skal jeg vælge?

Vi har stået med præcist de samme overvejelser, da der var kaos på vores drengs institution. Vi valgte ikke at flytte vores dreng, især fordi han havde så mange gode venner i børnehaven. Heldigvis blev lederen fyret, og efter hun stoppede har det været en fantastisk institution. Så vi er meget glad for vores beslutning om at blive. Når det så er sagt, ville jeg ønske, han aldrig var komme i den institution fra starten. Der har været lange perioder, hvor det hele sejlede, og pædagogerne flygtede. Og min lille dreng blev meget ked af det hver gang en voksen stoppede. Når jeg læser dit indlæg, lyder det som om, dit store barn har det meget godt i institutionen. Så måske kunne du overveje kun at flytte den lille? Jeg syntes, man skal passe på ikke at lade sig forblænde af ex. en stor legeplads. Det vigtigste er, at der er gode voksne på institutionen, der er nærværende og har initiativ. Du må følge din mavefornemmelse, der er ingen facitliste til denne problematik. Lige nu ved du hvad i har, ikke hvad I får. For mig skal der meget til, for at jeg vil flytte mit barn. Det er noget rigtig hø, når institutionen ikke fungerer. Men det er meget svært at give dig et ordentligt svar på dit spørgsmål. WebDebattør jeANNE

Er skiftet set i børnehøjde, for børnenes skyld? Eller fra voksenperspektiv fra voksen side. Måske oplevet børnene ikke kaos og alt det andet I ser og lægger vægt på. Jeg mener, at det er børnenes værested. Kan de li' at være der, så er det det vigtigste. Bare fordi vi voksne ikke kan lide gok-Lailas lille tørklæde, så kan det jo godt være, at det giver tryghed for barnet. Jeg har bidt i det sure æble een gang. Den store elskede sin SFO, jeg hadede den som pesten. Så han fik lov at blive der. Trods alle de bagdele der var. Se det fra børnenes side og ikke altid den mest praktiske.

Sådan som du beskriver det, så lyder det som om den store har det rigtig godt, så der ville jeg da nøje overveje om det skift er nødvendigt. Og så vil jeg som Bibi skriver forsøge (så godt man som voksen nu kan) at se det i børneperspektiv. Måske er institutionen god nok for dem. På den anden side, hvis den lille er meget ked af det og påvirket af den udskiftning af ansatte der er, så kan et skift jo være ganske fornuftigt. Ja, det er jo et lidt både og svar. Håber du kan bruge det trods alt.