Ai, tænk, jeg troede du vidste noget om det dengang -det lød da sådan på dig :P
Tja, var en del obs ved de næste graviditeter, men var lettet da nakkefoldscanningerne var overstået (det var dér vi -ved et held- fik det konstateret.. Turnuslægen havde ikke fået "meldt mig" til scanning, så da jeg ringede til sygehuset (efter nogle veninder fortalte mig, at det var ved at være sidste chance), så ville en sød sød scannør gerne scanne mig dagen efter,selvom de ikke normalt scannede om torsdagen, da jeg om fredagen ville overskride dagen for mulig scanning)
Er SÅ glad og taknemmelig for, at vi ikke først fik det af vide ved misdannelsesscanning, og jeg så havde mærket liv (måske) og skulle føde en større bebs.... Efter aborten (skulle selv føde ham), så jeg ham, og han var slet ikke slem.. Manglede bare lige en hjerneskal.. Og slet slet ikke som de billeder jeg fik googlet mig frem til
:ohmy: :ohmy:
Du kan vist se ham i kælderen på Panum, gav ihvertfald lov til, at de måtte obducere og "bruge" ham..
Han hedder Thorkild -så har vi styr på aborterne :) :)
Anmeld