Når hverdagen går sin vante gang, husker i så at være der for hinanden, eller går det hele op i børn og praktiske gøremål??
Hvad gør i for at huske at være der for hinanden?
Er det weekender uden børn, et klap på skulderen, et kys på kinden, eller hvad gør i??
Her i huset er der jo ikke rollinger endnu, men med en mand der ikke kan klare hverdagen uden krykker, og dermed ikke kan helt så meget som han har kunnet, så hænger en del af tingene på mig.
Og der kan da godt komme et par gnister ud af mine ører:laugh: men jeg falder som regel hurtigt ned, for han kan jo ikke gøre for at han er havnet i den situation.
Vi er gode til at nusse og hygge sammen, og selvom man måske ikke altid har den store energi til lagensjov, så giver vi os tid til det, for det er jo skide dejligt når man først er igang......
Anmeld
