Forholdet til dit barns pædagog

Jeg har hver dag en god kontakt med de forældre, jeg har på min stue, og generelt til de forældre der kommer i vores børnehave. Det er en stor institution, hvor der pt er 94 børn. I det daglige lægger jeg vægt på, at der skla være tid til de der små garderobesnakke, men er det mere alvorlige ting de vil drøfte med mig, er jeg nødt til at afsætte tid til det, og kan ikke altid tage den snak her og nu. Idag kom vi så til at snakke om, hvor meget vi som pædagoger kan tillade os at gå til forældrene, og snakke om de ting der sker. Fx. hvis vi oplever, at et barn har svært ved at acceptere, at en nyere stedforældre har overtaget rollen som far, og siger nogle ikke hensigtsmæssige ting til barnet. Hvordan ville i reagere, hvis jeres barns pædagog tog en snak med jer, om det det gør ved barnet?? Har i oplevet, at pædagogerne blandede sig for meget, og i så fald, hvad gjorde i?? Det skal siges, at jeg til enhver tid ser mig som værende barnets advokat, også når der skal siges ting der er svære....

Jeg tror umiddelbart, at jeg ville blive lidt irriteret, hvis jeg følte, at pædagogerne blandede sig i mit privatliv. Det er jo dog kun 5-10 minutter om dagen de ser mig :huh: Da min datter gik i vuggestue afleverede jeg hende nogle dage først kl. 11, fordi jeg havde skæve arbejdstider. Det gjorde det svært for min datter at finde rytmen, da de andre børn jo havde været der i 3 timer på det tidspunkt. Pædagogerne gjorde os opmærksom på det, og det var jeg vildt glad for. Jeg begyndte at aflevere kl. 9 og søgte nyt job ;)

Første gang jeg kom i institutionen sagde lederen, hvis der sker nye ting på hjemmefronten, i måske har skændes, Farfar er død, du har taget hårdt fat i Bullers arm osv osv...så må i gerne fortælles os det, for ungerne fortæller det somregl altid selv i løbet af dagen:laugh: Det synes jeg var meget fedt!! For sådan er unger jo....og så kan man undgå forviklinger. Vi har ingen forældre/hjem samtaler i vores institution, kun forældremøder hvor alle er samlet. Pædagogerne har den politik, at de fortæller dagligt hvordan barnets dag har været og hvad de har lavet, har været glade for, kede af osv osv - og det samme gør vi. Ikke noget længerevarende, bare en kort briefing, hvilket gør de der længere samtaler overflødige med sætninger som ,,jaaaa...Ole har jo gået og hængt med mulen de sidste 3 uger'' osv. Som man bare gerne ville ha hørt om for 3 uger siden!! Personligt ville jeg have det udmærket med at pædagogerne konfronterede mig om ting vedrørende mit barn - også hvis de fanger noget som jeg ikke selv har fanget, også selvom det er mere personligt/privat. Men omvendt tror jeg pædagogerne skal være varsomme, vælge deres ord med omhu, specielt hvis forældrene er nogle af de 'svage' i samfundet, så de føler sig hjulpet og ikke truet!!

Hvis pædagogerne i mit barns vuggestue eller børnehave ka se, at hun ikk trives, så vil jeg da bestemt blive glad for at få det at vide ! Jeg har arbejdet i en vuggestue i 2 år, og vi gør os utrolig meget ud af forældresamarbejdet. Hmm, tror faktisk at jeg som forældre ville tage det som en selvfølge at blive taget fat i, hvis mit barn ikk har det godt...

Det ville jeg have en klar forventning om, at de gør. Både fordi, de måske ser/hører ting vi andre ikke gør, men også fordi jeg, trods alt, kender mit barn bedst, og ved at snakke med de voksne, kan vi sætte nogen ting på plads. Og hvis mit barn ikke har det godt, kan det være nemmer at sige til pædagoger end forældre, og så vil jeg da hjertens gerne vide det, så jeg måske kan ændre noget eller som minimum hjælpe mit barn. Ja, man skal være varsom omkring ens ordvalg, især hvis det er dårligt stillede forældre. Men selv, selv tager jeg det ikke så tungt, med mindre det er alvorligt selvfølgelig, og selv der ved jeg jo, at pædagogerne gør deres arbejde. Jeg ville selvfølgelig have det bedst med, at det enten var lederen eller én af stuepædagogerne, én af dem der har mest kontakt til mit barn. Nye skal gerne lige holde sig lidt på afstand omkring den slags, så jeg lige kan se dem an og de lige kan lærer mit barn at kende:) Men ellers har jeg et godt forhold til pædagoger, medhjælpere, dagplejer og ledelse. Men det er næsten nødvendigt hos os - for det er et lille samfund, hvos de selv har børn, børnebørn i institution, er foældre til sønnens ven, er min venninde osv.osv. Men derfor er det også endnu mere vigtigt, at de tager hånd om de problemer der måtte opstå. Vel lidt lige som, der kørers landsdækkende kampange omkring børn der lever med misbrug - det har vores pædagoger været på kursus i, og om hvor meget de skal tage fat i problemet - det synes jeg er godt.