Udrydder vi en bestemt form for liv? Om Downs

Udrydder vi en bestemt form for menneskeliv? Om Downs Sidste år blev kun 21 børn født i Danmark med Downs syndrom, tidligere kaldt mongolisme, hvilket placerer os i bund på verdensplan. Den direkte årsag er, at alle danske gravide siden 2004 har fået tilbudt fosterdiagnostik, og 92 procent af kvinderne takkede ja i 2007. Den gravides risiko for at føde et barn med Downs syndrom bliver beregnet, når kvinden er omkring 12 uger henne, på baggrund af en blodprøve og en scanning sammenholdt med kvindens alder. Er risikoen høj, får kvinden tilbudt næste trin, nemlig en moderkageprøve der endeligt kan afgøre, om barnet har en kromosomfejl. Stort set alle kvinder vælger abort, hvis det viser sig, at de venter et barn med Downs syndrom. (kilde: kristeligt-dagblad.dk) Ville du selv vælge et barn med Downs syndrom fra? Udrydder vi en bestemt form for menneskeliv? WebDebattør jeANNE

Jeg har selv haft dårlige odds - jeg husker ikke om det var 1:24 eller noget i den stil, men jeg havde det fint med det og ville beholde barnet uanset hvad det ville blive, og takkede også nej til yderligere prøver der kunne belyse sagen, for uanset hvad de fandt ud af, så ville jeg ikke have abort - og hvorfor så få taget prøverne. Heldigvis fik vi et hele normalt og sundt barn (hvilket de senere godt kunne se via de alm scanninger). Jeg synes det er en MEGET personlig sag, om man vil have abort. Og jeg forstår hver og en der fravælger at barn med Downs da opgaven ér meget stor, tidskrævende og heller ikke altid er uden komplikationer. Også for fremtiden. En Mor fravælger vel også kun et barn med Downs fordi hun ved at hun ikke har tid til at give barnet den optimale pasning og pleje. Og så skal man nok heller ikke udelukke, at der er god portion fordomme med i overvejelserne.....B)

Nej, det gør vi ikke. Der er jo en årsag til, at vi kalder det en risiko. (Al ære og respekt til de familier, som er ramt. Det er ikke dem jeg er ude efter her...) Havde jeg valget, og det havde/har jeg jo, så valgte jeg fra. Helt egoistisk. Set i fremtidens lys, så ville jeg ikke byde mig selv det. Byde barnet det. Det er ikke normalt. Og jo, de kan få et næsten normalt liv, men langt fra så langt og bla bla. Nej, jeg valgte det fra, hvis det var mig. Koldt og kynisk. Skal husket at sige, at min store søn er født med klumpfod og opereret. Det er en fysisk sygdom, ikke andet. Vi talte om, da jeg ventede mig anden gang, om det var en årsag til at vælge fra. Det var det ikke... Men det andet, som er mere omfattende? Helt klart fravalgt.

Ja, et eller andet sted, så syntes jeg at vi gør. Der ligger mange sten på vejen og jeg mener ikke at vi skal fjerne alle stenene, for at få vejen til at bliver så lige og ensartet som muligt. Vi fik et højt risikotal ved min sidste graviditet (1:23) og inden da havde jeg været meget i tvivl om vi skulle vælge NF-scanning. Men HVIS der var noget galt, så ville vi jo gerne vide det på forhånd, så vi kunne tage vores forholdsregler. Da vi så fik det tal og blev tilbudt yderligere undersøgelser, så takkede vi nej, for vi havde bestemt at vi ville beholde og ville jo så ikke udsætte vores barn for unødig risiko. Men det VAR nogle hårde uger, for vi vidste jo ikke om der var noget galt og blev først afklaret ved MD-scanningen 6 uger senere. Teknologisk kan man mere og mere og det er lidt skræmmende, for hvem vurderer hvem der har ret til at leve? Hvem 'bestemmer' at dem med downs ikke har et værdigt liv? Det er jo os omkring dem, som skaber værdierne i deres liv. Hvis man spørger dem, så tror jeg de fleste er rigtig glade for deres liv, selv om de måske ikke har de samme muligheder som andre. Og hvad bliver det næste skridt? Måske at man kan måle fosterets inteligens og er det ikke inteligent nok, så kan man få det fjernet? Og hvem vurderer hvilke handicap der er til at leve med? Jeg mener, at alle liv har noget at byde ind med og alle liv kan få et godt liv, uanset hvilke handicap de har. Det handler mere om øjnene der ser. Og ja, det kan sikkert være hårdt med et barn med down, men ingen ved jo hvad livet med børn vil bringe! Barnet kan blive skadet under fødslen og få en hjerneskade. Der kan støde noget til senere i livet og hvad så? Når man står over for opgaven, så vokser man med opgaven og ofte vil man opleve at ens horisont bliver udvidet. Sådan har det ihvertfald været for os og de opgaver vi har stået over for med vores børn. Det har bestemt ikke altid været nemt, men det har været det hele værd og mere til.

Måske vi vælger en bestemt type mennesker fra. Men der vil altid være børn og voksne med handicaps. At vi som udgangspunkt, vil det bedste for os selv og vores børn - det ser jeg ikke noget galt i. Selvfølgelig kan det være en glidebane, når folk får abort fordi det er piger, mangler en undearm o.lign. Men at få et barn med Downs - det er livsændrende. (det er det selvf.altid når man får børn) Dem der lever I familier med DOWNS - de elsker deres børn og det liv de har skabt, det ville jeg også. Ligesåvel som hvis der, gud forbyde det, skete mine børn noget - der ville gøre dem svært handicappet. Men når jeg har valget - inden man har nået abortgrænsen, ja så ville jeg vælge fra. Af hensyn til mig, min mand, familie men aller mest af hensyn til mine børn. Det er hårdt at være søskende til et mentalt handicappet barn. Og nej -langt fra alle handicaps giver et værdigt liv. Jeg arbejder med børn, der er syge - i større eller mindre grad. Jeg ser børn, med så sværre handicaps, at de ikke har et liv, forældrene ikke har et liv og søskende går langs panelerne. Ikke af modvilje - men fordi med dette barn, kan tingene ikke se anderledes ud. Meget kan ske med os, under graviditeten, fødslen og gennem livet - det er risikoen ved at leve. Men som udgangspunkt så starter jeg på det optimale - at det optimale så ændre sig, i forhold til, hvad livet byder, det er hvad det er. Men jeg vil det bedste for min familie - derfor ville jeg vælge sådan.

Ja vi vælger da helt bestemt en utrolig givende og livsbekræftende form for liv fra, hvis vi vælger Downs børn fra. Vi var så heldige at få et barn med Downs og det er jeg dybt dybt taknemmelig over. Og det kan jeg sige, selvom vi desværre også mistede vores 5-årige datter for knap et år siden til leukæmi - een af de mange følger, der desværre kan være til DS. Vi oplevede personligt, hvor mange følgesygdomme, der kan være til det at have DS. Men hvad der er endnu mere vigtigt - vi oplevede, hvor stor livskvalitet, livsindhold og livsglæde, man kan have både som familie med et barn med DS men bestemt ogs selvom man selv er handicappet!!! Samfundet beriges af forskelligheden mellem mennesker - og ved gud - hvor er Downs-mennesker dog een af de allerstørste berigelser til samfundet. Man siger, at børn med Downs Syndrom er tættere på Gud, fordi de har en højere følelsesmæssig intelligens! Hvis vi skulle udslette alle Downs-mennesker, hvad sker der så med vores fælles følelsesmæssige intelligens? Hvad sker der med vores verden? Een ting er i hvert fald sikker - det bliver en langt fattigere verden at leve i. For Downs børn viser os vejen til de reelle værdier her i verden - og det er ikke de materielle, jeg taler om. Det er kærlighed uanset hvad. Kærlighed på trods. Kærlighed til forskellighed. Kærlighed mennesker imellem. Kort sagt giver Downs børn os indsigt i de allervigtigste værdier: kærlighed, forståelse og accept af hinanden - på trods af alt. Se mere om hvordan man kan have et rigt liv med DS på www.dahl-bendixen.dk - for familien, for søskende men også for den handicappede selv!

Først vil jeg sige, at det er et utrolig flot indlæg Majbritt har skrevet. Det rammer mig dybt. Dernæst kan jeg helt ærligt sige, at jeg/vi havde valgt fra hvis vi havde fået at vide, at vores barn ville blive født med DS. Vi var begge 'halvgamle', havde slet ikke forventet at få børn og vidste at vi ikke skulle have mere end en. Derfor vidste vi også med os selv, at vi ikke orkede at have et barn med DS. Jeg kender flere DS børn og de er helt skønne, men det var bare ikke det liv, jeg kunne tænke mig at leve. Men et eller andet sted, så bliver verden da anderledes og måske endda ringere af at vi vælger fx DS børn fra. Hvad bliver det næste? Min søn er synshandicappet - har +9 og +10 i brillerne - skulle han så også have været valgt fra. Nej vel?? Men hvor går grænsen?

Jeg har fået nakkefoldskanning med de tre yngste og jeg ville klart have valgt dem fra hvis de havde haft DS. Det er måske et temmelig egoistisk valg, men nu hvor vi har teknologien til at opdage det, vil jeg benytte mig af tilbuddet. Og et eller andet sted er jeg da enig i at vi måske udrydder en dejlig type mennesker, men omvendt er jeg stor fortaler for at lade det være op til den enkelte familie om de vil påtage sig ansvaret for et barn med DS.