Niks, ikke hele dage, men jeg får indfald ind i mellem af kvælnings syster, til gengæld har jeg dage hvor jeg er klar til at sætte dem under; Bortgives:
"Hej vi er 2 livlige unger, en dreng på 5 og en pige på 3, vores mor og far kan ikke holde os ud mere, vi syntes ellers vi er veldig charmerende (til tider) derfor søger vi nu nogle nye forældre der modtager os, mod at love i beholder os, legetøj tøj senge osv medfølger, lige så børnepengene. Mor og far tvivler på at nogen vil tage os, så vil i ikke nok modbevise dem?" eller noget i den stil.
Eneste problem er bare at man oftest først kan indrygge anoncen dagen efter og der går lige en uge før avisen udkommer, og så er man som regl ovre sit anfald, heldigvis da *gg*
Når jeg får trang til kvælning gør jeg det, altså ikke alvorligt naturligvis *ss* men jeg laver en grimasse og en stemme, og siger: Jeg kvælder dig fisme unge", og tager så fat i skuldrene helt oppe ved halsen og ryster :-o ja altså ikke hårdere end mit barn kan tåle og sys er sjovt :P Det bryder gerne, det min irriterende unge har gang i, og så kommer man selv i bedre humør af at ens barn griner, dvs man får lige en lille pause, og kan der med starte for fra, eller få barnet til at skifte "emne". Det samme gør jeg også med: "Jeg slår dig ihjel" så finder jeg gerne et eller andet der kan figurere våben, og så slår jeg ellers ihjel, hvilket er noget af det sjoveste i verdenen sys ham på 5. Bøllebank er også en del af kosten her i huset, bøllebank er altså en kildetur og "smæk" i rumpetten for sjov. Det er en behagelig måde at få brudt en stemning der er tæt på at gå over i en vred eller sur mine, behagelig ikke bare for mig, men også for mine unger, de forstår udemærket budskabet (altså at jeg er ved at være godt træt af dem, eller snart bliver det) og ofte handler det bare om at mine granser liiiige skal prøves af, det glemmer de når man så laver det om til fis og balade
Anmeld
