Godnat og sov godt. - Hjælp!

Min datter har sovet igennem siden hun var 6 mdr og er faldet i søvn selv hver aften siden hun var 5 mdr. Jeg har intet lavet om i putte rutinen, men nu er hun begyndt at skrige helt ulykkeligt når jeg går ud af soveværelset efter hun er blevet puttet. - Hvorfor?! Og hvordan får jeg hende til at lade være?

Vores rutine ser sådan ud:

Kl: 18:30 slukkes alle skærme og lyset dæmpes i stuen. Så går vi ud og hun får nattøj på, hvorefter vi sidder og putter og hygger os med at bladre i billedbøger. 

Kl ca 18:55 laver jeg en flaske som hun får liggende i mine arme. Derefter bærer jeg hende ind i sengen hvor hun får en sut i munden og en i hånden. Hun får sin klud op til ansigtet og jeg sætter musikelefanten til at spille. Så siger jeg godnat, sov godt, mor elsker dig og vi ses imorgen, og går ud af rummet. Her ville hun normalt ligge og snakke lidt mens hun kigger på den fine sut i hånden indtil hun falder i søvn. MEN! Den sidste uge er hun begyndt at skrige i vildensky så snart jeg åbner døren for at gå ud. Og hvis jeg bare går ud så skriger hun videre i en halv time eller indtil jeg kommer ind igen. Men hun vil IKKE ligge sig til at sove når jeg er der. Så ligger hun og snakker eller rejser sig op og står og hopper i sengen indtil hun bliver sur fordi hun er overtræt og så kan jeg vandre rundt med hende i en time indtil hun sover. - Og så er klokken altså begyndt at nærme sig 21! 

Jeg har prøvet bare at lade hende være selvom hun græder når jeg er gået ud, men synes jo ikke det er holdbart at hun skal græde 30 minutter hver aften!
Jeg har prøvet at ligge mig i min seng ved siden af hendes og at stå lige ved døren uden at gå ud med det resultat at hun bare leger i sengen.Jeg har også prøvet at stå ved siden af sengen og ligge hende ned/give dynen på/vende om på ryggen med det resultat at hun bliver skide sur over at hun ikke må noget og så kan jeg vandre med hende i 1 time til hun sover...

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! 

Er der nogen der har nogle gode råd? 

Nå ja, og så er hun forresten 9 mdr (næsten).

MummiT skriver:

Min datter har sovet igennem siden hun var 6 mdr og er faldet i søvn selv hver aften siden hun var 5 mdr. Jeg har intet lavet om i putte rutinen, men nu er hun begyndt at skrige helt ulykkeligt når jeg går ud af soveværelset efter hun er blevet puttet. - Hvorfor?! Og hvordan får jeg hende til at lade være?

Vores rutine ser sådan ud:

Kl: 18:30 slukkes alle skærme og lyset dæmpes i stuen. Så går vi ud og hun får nattøj på, hvorefter vi sidder og putter og hygger os med at bladre i billedbøger. 

Kl ca 18:55 laver jeg en flaske som hun får liggende i mine arme. Derefter bærer jeg hende ind i sengen hvor hun får en sut i munden og en i hånden. Hun får sin klud op til ansigtet og jeg sætter musikelefanten til at spille. Så siger jeg godnat, sov godt, mor elsker dig og vi ses imorgen, og går ud af rummet. Her ville hun normalt ligge og snakke lidt mens hun kigger på den fine sut i hånden indtil hun falder i søvn. MEN! Den sidste uge er hun begyndt at skrige i vildensky så snart jeg åbner døren for at gå ud. Og hvis jeg bare går ud så skriger hun videre i en halv time eller indtil jeg kommer ind igen. Men hun vil IKKE ligge sig til at sove når jeg er der. Så ligger hun og snakker eller rejser sig op og står og hopper i sengen indtil hun bliver sur fordi hun er overtræt og så kan jeg vandre rundt med hende i en time indtil hun sover. - Og så er klokken altså begyndt at nærme sig 21! 

Jeg har prøvet bare at lade hende være selvom hun græder når jeg er gået ud, men synes jo ikke det er holdbart at hun skal græde 30 minutter hver aften!
Jeg har prøvet at ligge mig i min seng ved siden af hendes og at stå lige ved døren uden at gå ud med det resultat at hun bare leger i sengen.Jeg har også prøvet at stå ved siden af sengen og ligge hende ned/give dynen på/vende om på ryggen med det resultat at hun bliver skide sur over at hun ikke må noget og så kan jeg vandre med hende i 1 time til hun sover...

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! 

Er der nogen der har nogle gode råd? 

Nå ja, og så er hun forresten 9 mdr (næsten).

Kan desværre ikke hjælpe dig,  da min datter gør præcis det samme Jeg er også ved at blive sindssyg - det er endnu værre om dagen! 

Min datter er også fra den 04.07.2014 ♡

Jeg vil vove at påstå at det er seperationsangsten.. Fuldstændig naturlig udvikling, omend lettere frustrerende

BabyFreia skriver:

Kan desværre ikke hjælpe dig,  da min datter gør præcis det samme Jeg er også ved at blive sindssyg - det er endnu værre om dagen! 

Min datter er også fra den 04.07.2014 ♡

Det er bare møg træls!

Gudske tak og lov er hun det nemmeste barn at putte om dagen. Hvis hun ikke får en flaske skal en lige vippes/køres frem og tilbage tre gange, så sover hun. Når hun får en flaske ja, så sover hun næsten inden jeg når ned til barnevognen 

Det er kun her om aftenen vi har et problem 

Emisoph skriver:

Jeg vil vove at påstå at det er seperationsangsten.. Fuldstændig naturlig udvikling, omend lettere frustrerende

Tror du? Også selvom der intet er om dagen? Hverken i forhold at fremmede eller at jeg forlader rummet?

Tror du? Også selvom der intet er om dagen? Hverken i forhold at fremmede eller at jeg forlader rummet?

Det vil jeg også vove at påstå. Og i hvert fald udtrykker hun en frustration/frygt/ubehag og et kæmpe ønske om ikke at være alene i situationen. 

Jeg ved der er mange forskellige holdninger lige på det her punkt, men vi har altid gået ud fra mottoet om intet barn må græde/skrige alene og slet ikke falde i søvn med et skrig hvis vi overhovedet kan gøre noget ved det. Så vi ville nok have siddet inde hos hende men uden lyd. Og hvis det var rigtigt slemt var hun endt i min seng.

og aå længe hun ikke skreg når jeg var der ville jeg bare lade hende lege i mørke og uden jeg gav lyd eller reaktion. Så plejer de at dejse om 

MummiT skriver:

Tror du? Også selvom der intet er om dagen? Hverken i forhold at fremmede eller at jeg forlader rummet?

Kunne forestille mig at det viser sig forskelligt hos børn? Eller at det måske kun er 'opstarten' nu, og så øges det den kommende tid?

Min datter er kun knapt 7 måneder, så har ikke selv erfaring.. Ved bare fra psykologi, at det som oftest viser sig i 9 måneders alderen

lineog4 skriver:

Det vil jeg også vove at påstå. Og i hvert fald udtrykker hun en frustration/frygt/ubehag og et kæmpe ønske om ikke at være alene i situationen. 

Jeg ved der er mange forskellige holdninger lige på det her punkt, men vi har altid gået ud fra mottoet om intet barn må græde/skrige alene og slet ikke falde i søvn med et skrig hvis vi overhovedet kan gøre noget ved det. Så vi ville nok have siddet inde hos hende men uden lyd. Og hvis det var rigtigt slemt var hun endt i min seng.

og aå længe hun ikke skreg når jeg var der ville jeg bare lade hende lege i mørke og uden jeg gav lyd eller reaktion. Så plejer de at dejse om 

Jeg har helt samme holdning, hun skal ikke ligge alene og græde, og hun skal slet ikk græde sig selv i søvn. Det blev afprøvet en enkelt aften for at se om hun virkelig blev ved, eller om hun stoppede efter et lille stykke tid. 

Men det der med bare at sidde der uden at reagere det virker jo heller ikke. Så bliver hun så helt vildt overtræt at hun bare står i sengen og skriger lungerne ud indtil jeg tager hende op og vugger hende i en times tid indtil hun sover. 

Personligt synes jeg slet ikke man skal lade så små børn græde sig i søvn, selvom nogle bøger taler lidt for det... Hun er i en fase hvor hun er mere bevidst om at du "forsvinder" og hun ved ikke hvornår hun det sig igen, da tidsfornemmelsen slet ikke er den samme. 

Jeg ville blive i rummet, og rykke mig længere og længere væk, jo mere hun er rolig. Efterhånden vil hun nok falde i søvn, men det er surt når det før har været nemt

Hos os hjalp det at læse i stuen og derefter putte i egen seng, og så synge er par godnatsange uden for døren, så han kunne høre at vi stadig var der selvom han ikke kunne se os.