Godmorgen.
Har ligget helt søvnløs i nat pga alt den snak om baby hist og pist.
Min kæreste og jeg har været sammen i 1.5 år nu. Og jeg er sikker på at det er os. Men alligevel er jeg så skide bange for at komme til at stå alene. Selvom det måske først er om 5 år eller aldrig sker. Meen tanken skræmme mig så frygteligt meget.
Grunden til min søvnløshed er at jeg er mega skruk og har været det i flere år. Især det sidste år. Alle mine veninder har børn og er lidt rosinen i pølseenden 
men min kæreste er ikke sikker på børn. Han sagde for et år siden stort nej, det for tidligt, for 3 måneder siden sagde han måske i 2016. Og nu har han sagt vi må se på det når vi kommer hjem fra sommerferien. ( vi skal nemlig snakke boliglån med banken efter ferien)
Min kæreste kommer fra en skilsmisse familie og er ligeså bange for at det ikke går og vi får dele barn/børn. Han fylder også sit hoved med økonomi og det er ih og åh så dyrt at få børn. Da han har haft en list hektisk barndom og ikke ønsker det for sine børn.
Vi er henholdsvis 25 og 23 
har fast job og bolig.
Er der andre der også har været i tvivl/bange? Jeg er færdig med at være ung med de unge :p så frygter ikke at jeg kommer til at savne noget på den front. Men man kan ikke gå tilbage når man er gået i gang med projekt baby.
For lige at finde den røde tråd igen. Så er min spørgsmål egentlig - hvornår ved man om man er klar ? Har i andre stået og tænkt skal/skal ikke ? 
På forhånd tak :-)
Anmeld
Citér
