Jeg har 2 børn, Min første fødende blev taget ved kejsersnit i 2008, og min nyfødte lille datter blev født ganske normalt her i januar i år.
Min datter var vurderet til at veje 3200g da fødselen gik i gang, jeg var i uge 38 plus 6. Vandet gik og jeg fik veer, vi tog på hospitalet, Hvor jeg kæmpede i 5 timer, uden smertestillende, kun ilt, indtil hun kom ud. Hun vejede dog 4390g og var 56 cm lang


Men jeg er en spinkel lille pige, det resulterede i at jeg flækkede fuldstændigt og blev syet så meget indvendigt og udvendigt. 
Jeg kan ikke gå, stå og sidde, alligevel bliver jeg sendt hjem få timer efter jeg blev syet, og skal vende tilbage til en PGU og høresceening af min datter 2 dage efter.
Vi møder op og får undersøgt min datter, og jordemoderen tilbyder at undersøge mig, da de opdager at jeg har en bule, på venstre inderlår, og er meget blå i skridtet. Jeg kan ikke holde på vandet. og hun siger at det fortager sig.
Det fortager sig lidt, men jeg får ingen afføring, selv efter 14 dage, jeg tager dvs præpartet og kæmper en smertefuld kamp når jeg skal på toilettet hver gang.
Så gik vi ind i 3 uge, og jeg kigger på mit underliv første gang efter fødsel, og går psykisk ned med flaget, jeg ligner en gammel dame, jeg er udvidet og jeg kan se min egen blære, jeg er åben, og det hele vælter ud, jeg tager til lægen og får en henvisning til gynækologisk afd, da bindevævet imellem endetarmen og skeden er smadret og jeg har et nedsynket underliv
I dag er min datter 7 uger gammel, Jeg kan ikke holde på min afføring eller urin. Jeg kan ikke bevæge mig ordentlig uden at jeg har smerter, jeg har et underliv der ser ud som en på 90 år. jeg er 28 år gammel. jeg har fået æren at vente 4 uger på en tid hos gynækologisk afd for at få en afgørelse om jeg skal genoptræne igen igen eller opereres. Ventetiden er hård, men elsker hver dag med min datter,

MEN skal aldrig ha flere børn efter mareridtet her
Har du haft komplikationer efter fødselen eller hørt om andre i min situation?
Jeg fik en 3. grads bristning (delvis overrivelse af ringmusklen). Ved du om din er en 3. eller 4. grads? Har du fået info om genoptræning (knibeøvelser) inden du tog hjem fra hospitalet? Det er sgu for dårligt at de sender dig hjem så hurtigt når du er bristet så meget. Hvilket hospital?
Jeg syntes at den hjælp jeg fik fra hospitalet (Riget) var til at lukke op og skide i, så jeg kontaktede Birthe Bonde, som er fysioterapeut med speciale i genoptræning af bækkenbund. Her fik jeg super god vejledning og blev tjekket grundigt igennem.
http://birthebonde.dk/forside/
Jeg havde en meget stærk bækkenbund da jeg havde lavet knibeøvelser i mange år inden fødslen, så genoptræningen for mig gik relativt nemt. Jeg har aldrig haft problemer med at holde på vand eller afføring. Hvis du ikke har trænet din bækkenbund inden, så tager det noget tid at træne den op, men det skal nok ske hvis du bare husker dine øvelser, flere gange om dagen. Et tip er at lave øvelserne siddende eller stående, da det giver en større effekt end liggende.
Hvad gør du i forhold til kost? Du skal sørge for at have en lind afføring, og det indebærer at spise så lidt stivelse som muligt.
Det er HELT normalt at du ser anderledes ud dernede. Jeg er også stadig lidt gabende ved skedeåbningen når jeg slapper af, og det ændrer sig nok aldrig (3,5 år siden jeg fødte). Men det er overhovedet ikke et problem for mig, hverken ved sex eller ellers. Og bare rolig - det skal nok blive mindre end det er nu.
Når du siger at du kan se din blære, mener du så åbningen ved urinrøret (blæren sidder jo inde i din krop)? Det kan man også på mig, og det er som sagt helt normalt at der bliver åbnet lidt op og rykket lidt rundt dernede. Du kommer aldrig til at se ud helt som før, det er de færreste kvinder der gør det efter en fødsel.
Jeg synes det var en meget, meget hård og frustrerende start på livet som mor (mit første barn). Det er ikke lige det man havde forestillet sig.
Men det bliver bedre og du kan selv gøre noget for at rette op på skaden. Og når du er blevet undersøgt på gyn. afdeling ved du mere end du gør nu, og bare det at vide hvad der skal ske, hjælper også meget.
til dig!