På ferie med oldemor og mormor?

Happiness skriver:

Jeg ville ikke engang lade min 3½ årige tage på ferie uden mig i en uge  Han har max haft 2 overnatninger (i træk) ude uden mig eller far. Og det har været i forbindelse med lillesøsters fødsel. Det er først efter han blev 3 at han direkte efterspørger at komme hjem og sove hos bedsterne. Så det imødekommer vi engang imellem, men her er det hans behov frem for bedsternes. Selv om de nu synes det er mere end hyggeligt 

Når de er 1 år kan de jo ikke forstå det med ferie og hvor mor bliver af. Hun kan jo se det som et svigt. 

Måske du kan tage med og så kan din datter have nogle timer hver dag sammen med olde, men så stadig have en tryghed i dig.

EDIT: Så synes du er helt rigtig på den Kan de ikke starte med at tage på weekend? (Altså hvor din mor er med?)

Tak for dit svar!

Efter som det er lidt en tradition i familien at børn tager på ferie uden deres forældre synes de at det er noget pjat at jeg ikke vil sende min datter alene afsted. - Min lillesøster var 1,5 år første gang ligesom min datter vil være hvis de tager afsted til næste forår.

Men jeg vil da helt klart foreslå dem at tage på weekend sammen til en start

Jeg synes faktisk at det er Oldemor der er urimelig her.. Det er dit barn og dig der bestemmer. Desuden kan en etårig ikke være væk fra sin primære omsorgsperson i så lang tid.

Jeg mindes der lige har været et ekspertsvar og debat vedrørende netop det. Hun sagde at det ville være mest hensigtsmæssigt at følge alderen mht dage væk: 1 år= 1 dag, 2 år= 2 dage. Nu er det jo selvfølgelig anbefalet ud fra en generalitet og som man ved så er børn forskellige.

Jeg synes at huske du har beskrevet at din datter er meget god til at være hos andre samt væk fra dig. Så her ville jeg nok strække den lidt. Men hvis det var mig, så ikke mere end i en weekend.

det er en svær situation især nær man ikke vil gøre nogen ked af det. Men det handler om DIT barn og hendes tarv, så det er dig der sætter grænserne og du skal følge dine instinkter. 

MummiT skriver:

Sagen er den at min mormor, altså min datters oldemor, rigtig gerne vil have min datter med på ferie til tyrkiet sammen med min mor men uden mig. Det er fint nok, det må hun gerne så længe min mor er med, men jeg vil IKKE have det før min datter er mere end 1 år gammel. Allertidligst til efterårsferien, kan jeg gå med til. Det synes min mormor er tarveligt, og hun vil faktisk helst have min datter med nu til sommer. Det skal lige siges at min datter bliver et år d. 4/7. Og så synes jeg altså ikke at man er gammel nok til at tage til et fremmed land uden sin mor i en hel uge!

Da hun stadig mugger lidt over at sommerferien med min datter ikke bliver til noget, så vil hun gerne have hende med til købehavn og passe hende hjemme hos sig selv i en uge her i foråret. Og igen har jeg sagt nej. Hun skal være velkommen til at passe hende herovre i jylland, enten hos mig eller hos min mor, men hun skal altså ikke tage hende med hvor jeg ikke kan komme og være der inden for rimelig tid hvis det går helt galt!

Det skal lige siges at min mormor bor i kbh og jeg bor silkeborg. Hun har set min datter ca 4-5 gange i de 8½ mdr hun har levet. 
Hun synes det er dybt urimeligt at jeg ikke vil overlade min datter til hende, men sender hende i vuggestue til april. 

Er jeg virkelig så dybt urimelig? Jeg mener jo bare at jeg gør det bedste for min datter, og mener altså ikke det bedste ville være at sende en pige på 9 mdr til den anden ende af landet sammen med en hun kun har set 4-5 gange, spredt gennem hele sit liv.

Jeg er selvfølgelig glad for at min mormor er så glad for min datter og gerne vil være en del af hendes liv.

Nu har jeg læst tråden flere gange og jeg kan sagtens forstå dig..

Jeg sidder sgu egentlig og bliver en lille smule harm på dine vegne.. Hvad bilder de sig ind - især din mormor.. 

Bare fordi det er en tradition i familien om at børn tager afsted uden deres forældre og at DIN mor i sin tid lod dig og din søster rejse i så tidlig en alder, så er det jo ikke sikkert at du har lyst og føler for at denne "tradition" skal føres videre førend om måske mange år når DU føler for at sende dit barn afsted med ro i sindet..

SOm jeg læser det så tror jeg faktisk du føler dig lidt presset fordi det ikke er velset at du ikke bare sender hende afsted. Jeg tænker også lidt at hvis din mormor allerede nu mugger også det hele hvad kunne hun så ikke finde på bare at gøre når hun har hende alene, i udlandet, selvom du måske ikke ville have det - bare fordi nu har hun jo muligheden uden du kan tjekke eller sige noget til det.

Jeg synes DU skal finde ud af hvad DU synes om situationen. Betyder det at du først tænker at hun skal sendes afsted uden dig når hun bliver 5 år jamen så er det sådan det er og kan de ikke indfinde sig med det jamen så må de jo bare acceptere at så kommer de ikke på ferie alene med barnebarnet/oldebarnet.

MummiT skriver:

Sagen er den at min mormor, altså min datters oldemor, rigtig gerne vil have min datter med på ferie til tyrkiet sammen med min mor men uden mig. Det er fint nok, det må hun gerne så længe min mor er med, men jeg vil IKKE have det før min datter er mere end 1 år gammel. Allertidligst til efterårsferien, kan jeg gå med til. Det synes min mormor er tarveligt, og hun vil faktisk helst have min datter med nu til sommer. Det skal lige siges at min datter bliver et år d. 4/7. Og så synes jeg altså ikke at man er gammel nok til at tage til et fremmed land uden sin mor i en hel uge!

Da hun stadig mugger lidt over at sommerferien med min datter ikke bliver til noget, så vil hun gerne have hende med til købehavn og passe hende hjemme hos sig selv i en uge her i foråret. Og igen har jeg sagt nej. Hun skal være velkommen til at passe hende herovre i jylland, enten hos mig eller hos min mor, men hun skal altså ikke tage hende med hvor jeg ikke kan komme og være der inden for rimelig tid hvis det går helt galt!

Det skal lige siges at min mormor bor i kbh og jeg bor silkeborg. Hun har set min datter ca 4-5 gange i de 8½ mdr hun har levet. 
Hun synes det er dybt urimeligt at jeg ikke vil overlade min datter til hende, men sender hende i vuggestue til april. 

Er jeg virkelig så dybt urimelig? Jeg mener jo bare at jeg gør det bedste for min datter, og mener altså ikke det bedste ville være at sende en pige på 9 mdr til den anden ende af landet sammen med en hun kun har set 4-5 gange, spredt gennem hele sit liv.

Jeg er selvfølgelig glad for at min mormor er så glad for min datter og gerne vil være en del af hendes liv.

Jeg syntes slet ik du er urimelig. Man siger 1overnatning pr leveår så ja selvsagt er det al for tidligt.

Mine unger ville heller ik få lov til sådan nogeet før de var 6-10år..

Det er i den grad olde der er urimelig og tarvelig. Hun skal respektere dit nej. Det er dit barn og hvis du ikke vil have det så er det sådan det er. 

Min datter på 16 måneder skulle i hvert fald undwr ingen omstændigheder nogen steder hen uden mig i en uge. Et døgn måske. Max! :-D

Pikku Myy skriver:

Eller også er hun fra en anden tid, hvor man så anderledes på det ...

Ja, det er hun da..det ændrer ikke på at mange fra vores generationer at det er selvisk at tænke sådan.

MummiT skriver:

De vil gerne til Tyrkiet med hende fordi mine bedsteforældre lige har været der og synes det var såååå skønt. Min mor vil med fordi hun faktisk er min datters sekundære omsorgsperson. Hun er min datter mindst en gang om ugen, har gjort det side hun blev født og har også passet min datter fra fredag aften til søndag formiddag.

Det har lidt været en tradition at min mormor og morfar har taget på ferie til varme lande (hovedsagelidt grækenland) med min søster og jeg da vi var små, men så vidt jeg ved var jeg altså ca 4 år før at jeg var alene med dem dernede. Min søster har tilgengæld kun været ca 1,5 år da vi var alene afsted. Derfor mener min mor at det er meget passende at de (min mor og mormor) tager afsted med min datter.

Jeg synes bare slet slet ikke hun er gammel nok til det. Allerhelst skal hun være 2 år, men jeg kan også godt gå med til at de tager afsted i foråret næste år. Men jeg synes sgu det er langt væk når man ikke er ældre end lige omkring et år....

Ok, men tiderne var bare anderledes eks. Fra da vi var børn. Jeg kan sagtens forstå at du synes at hun er for lille, og jeg synes at du skal holde fast i hvad du selv tænker og føler, og ikke se så meget på hvad dine forældre gjorde

MummiT skriver:

Sagen er den at min mormor, altså min datters oldemor, rigtig gerne vil have min datter med på ferie til tyrkiet sammen med min mor men uden mig. Det er fint nok, det må hun gerne så længe min mor er med, men jeg vil IKKE have det før min datter er mere end 1 år gammel. Allertidligst til efterårsferien, kan jeg gå med til. Det synes min mormor er tarveligt, og hun vil faktisk helst have min datter med nu til sommer. Det skal lige siges at min datter bliver et år d. 4/7. Og så synes jeg altså ikke at man er gammel nok til at tage til et fremmed land uden sin mor i en hel uge!

Da hun stadig mugger lidt over at sommerferien med min datter ikke bliver til noget, så vil hun gerne have hende med til købehavn og passe hende hjemme hos sig selv i en uge her i foråret. Og igen har jeg sagt nej. Hun skal være velkommen til at passe hende herovre i jylland, enten hos mig eller hos min mor, men hun skal altså ikke tage hende med hvor jeg ikke kan komme og være der inden for rimelig tid hvis det går helt galt!

Det skal lige siges at min mormor bor i kbh og jeg bor silkeborg. Hun har set min datter ca 4-5 gange i de 8½ mdr hun har levet. 
Hun synes det er dybt urimeligt at jeg ikke vil overlade min datter til hende, men sender hende i vuggestue til april. 

Er jeg virkelig så dybt urimelig? Jeg mener jo bare at jeg gør det bedste for min datter, og mener altså ikke det bedste ville være at sende en pige på 9 mdr til den anden ende af landet sammen med en hun kun har set 4-5 gange, spredt gennem hele sit liv.

Jeg er selvfølgelig glad for at min mormor er så glad for min datter og gerne vil være en del af hendes liv.

Ej jeg bliver da lidt harm over at læse det her. Jeg ville aldrig sende et 1 årig på ferie i en hel uge uden sin mor. Og så til tyrkiet hvor det nemt bliver 30-40 grader varmt om sommeren. Jeg ville tidligst sende mit barn på ferie uden mor når de er 5-6 år og kun hvis jeg mente at han/hun kunne undvære mig.

Så kan det godt være at det er en familietradition, men tiderne ændre sig. hvad man gjorde for 20-30 år er ikke nødvendigvis noget man gør i dag. Man bliver jo klogere med tiden. Så jeg ville sige klart nej og sige at de skal respektere din beslutning og at det tidligst kan komme på tale om et par år

MummiT skriver:

Min datter er så et par gange blevet passet fra fredag aften til søndag formiddag. I min verden er der stor forskel på at blive passet hos sin mormor hvor man er tryg og kender alting og er kommet hele sit liv og på at tage en uge til tyrkiet. Eller bare til kbh. - Uden sin mor.

Helt enig.